Indokina 'Go local'

5
Bedømt af 1 person
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


04-10-2018 22 Dage CPH Grupperejser med lokal guide (Max 12 deltagere) Fra kr. 23.900
Vælg afrejse dato 22 Dage CPH Grupperejser med lokal guide (Max 12 deltagere) Fra kr. 23.900

NYHED 2018

Cambodja, Vietnam og Laos – en gang kendt som fransk Indokina – er nogle af de for rejsende mest interessante lande i Sydøstasien. De tre lande deler et fælles historisk kapitel som franske kolonier, men deres historier går naturligvis meget længere tilbage end til kolonitiden. Nogle af de karakteristika, som præger landene den dag i dag er flere hundrede eller endda tusinde år gamle, bl.a. buddhismen og det gamle Khmerrige. Men naturligvis har de franske kolonister også sat deres spor, hvilket bl.a. ses i arkitekturen.

De tre lande er meget forskellige fra hinanden og byder med deres særegne kendetegn hver især på en række unikke oplevelser. Denne rejse starter i Laos, som især er forankret i buddhismen. Livet leves langsomt her og en stor del af befolkningen arbejder med landbrug eller fiskeri i Mekong-floden.

Laos byder på naturoplevelser og åbne vidder, bjerge og skov. Det er det fattigste af de tre lande og undervejs på rejsen vil vi opleve mange regionale forskelle fra land til land. 

Fra Laos går rejsen videre til Vietnam, som er et fascinerende og spraglet sammensat land. Vietnams befolkning består af mange etniske grupper, smuk og storslået natur, pulserende storbyer og krigsminder fra særligt det 20. århundrede. Vi oplever de store regionale forskelle imellem nord og syd, som bl.a. ses i befolkningssammensætningen og gastronomien, sejler på Ha Long-bugten og i Vietnams ’risskål’, som Mekong-deltaet kaldes. 

Rejsen afsluttes i Cambodja, som var centrum i det gamle Khmerrige. Landet rummer store kontraster i form af de fantastiske templer i absolut verdensklasse og De Røde Khmerers brutale regime, som i 1970erne satte et uhyggeligt ar på folkesjælen. De seneste årtier har Cambodja opnået fremgang i bl.a. økonomisk vækst og folkesundheden, men landet har stadigvæk mange udfordringer. For at få indsigt i nogle af disse besøger vi projekter, som arbejder for en sund udvikling i landet. Og så besøger vi naturligvis den utrolige verdensarv i form af templerne, som cambodjanerne skabte for mere end 1.000 år siden.

 

 

Go local

Denne rejse er en ’Go local’-rejse, hvor du som rejsende lærer mere om de lokale livsvilkår og hverdagens gang i Laos, Vietnam og Cambodja. Dette indebærer bl.a., at vi på udvalgte strækninger bruger lokal, offentlig transport og at vi til sightseeing bevæger os rundt ved hjælp af cykeltaxaer, cykler eller scootere så vidt muligt frem for i turistbusser.

Vi har også to overnatninger på homestays, hvilket er gæstehuse med private værelser, som de lokale driver i deres eget hjem. Disse homestays er pæne og rene, har eget toilet og på ingen måde en "primitiv bambushytte". På denne måde kommer vi nærmere befolkningen og får mulighed for at tale med flere lokale indbyggere og snuse til deres hverdag og levevis. Samtidig giver det os mulighed for at bevæge os lidt væk fra de gængse turistruter og opleve landet bag facaden. Man må som rejsende finde sin eventyrlyst frem, forberede sig på det uventede og tage oplevelserne som en del af rejsen. Det er netop, når vi giver plads til det uventede, at unikke oplevelser kan opstå og give os en helt særlig rejse, væk fra de betrådte stier.

 

Rejsens stjernestunder

Undervejs på rejsen vil du opleve mange forunderlige ting, men nogle vil sandsynligvis indprente sig bedre i hukommelsen end andre – det vil måse være disse ting, du fremhæver, når du bagefter fortæller familie og venner om rejsen og de mest særlige øjeblikke.

 

Laotisk kulturarv i Luang Prabang

Vi vågner tidligt om morgenen for at tage del i et mange hundrede år gammelt ritual, hvor indbyggerne i Luang Prabang skænker de buddhistiske munke dagens måltid. Munkene går i procession igennem byen og der hviler en særlig stemning over ritualet. Vi dykker også længere ned i den buddhistiske arv og bliver vist rundt af en munk, som fortæller om religionens betydning og viser os særligt betydningsfulde steder.

Vi oplever også den laotiske kultur, når vi besøger et arbejdende værksted, hvor kvindelige vævere holder kulturarven og deres håndværk ved lige, mens de forbedrer deres økonomiske situation.

 

Det vietnamesiske køkken

Sanserne og smagsløgene kommer på overarbejde, når du sætter tænderne i det vietnamesiske spisekort. Den kulinariske verden her rummer en overflod af friske fisk og skaldyr fra den lange kystlinje, ris fra landets to store ’riskamre’ i henholdsvis nord og syd og lokalt dyrkede grøntsager. Vietnams indbyggere er også kendte for deres frygtløse indstilling til potentielle ingredienser i mad; de er villige til at prøve hvad som helst mindst én gang og hvis det er sundt for kroppen – ja, så spiser de det. Derfor er der rig mulighed for at få smagt på retter, som går lidt ud over fantasiens grænser.

 

Angkor-templerne

De cambodjanske templer, og særligt Angkor Wat, står højt på mange rejsendes ønskeliste og dét er ikke uden grund. De vidtrækkende og enormt imponerende bygningsværker udgør verdensarven efter en civilisation, som opnåede et meget højt niveau indenfor bl.a. arkitektur, infrastruktur, religion og samfundsorden. Man mærker bestemt historiens vingesus, når man bevæger sig rundt her.

 

 

Rejs i dansk gruppe - det giver dig tryghed på rejsen
På denne rejse til Cambodja rejser du en i en dansk gruppe, der består af max. 12 gæster, som alle har bestilt rejsen hos Horisont Rejser. Gruppen og guiderne rejser på egen hånd og bliver aldrig slået sammen med andre turistgrupper. Når du bestiller rejsen gennem Horisont Rejser er du sikret vores vanlige kvalitet og du er dækket af Rejsepakkeloven og Rejsegarantifonden (hvilket du ikke er, hvis du køber en rejse gennem et udenlandsk rejsebureau). Vi har gennemprøvet rejsen og håndplukket de lokale engelsktalende rejseledere i samarbejde med vores samarbejdspartner. Alt sammen for at give dig tryghed på rejsen. 

 

Rute

Dag 1: Afgang fra København

Dag 2: Ankomst til Luang Prabang og sightseeing

Dag 3: Luang Prabang: Kuang Si-vandfaldet og minoritetslandsbyer

Dag 4: Luang Prabang: Rundvisning af buddhistisk munk og sejltur på Mekong-floden til Pak ou-grotterne

Dag 5: Luang Prabang – Hanoi: Væveprojekt for laotiske kvinder. Eftermiddagsfly til Hanoi

Dag 6: Hanoi: Keramiklandsby og sightseeing

Dag 7: Ben Trong: Tur til landsbyer med homestay

Dag 8: Van Lam: Tur til landsbyer, fortsat

Dag 9: Hanoi: Street food-tur og en halv fridag

Dag 10: Ha Long-bugten: Krydstogt

Dag 11: Ha Long-bugten – Ho Chi Minch City: Krydstogt og fly til Ho Chi Minh City

Dag 12: Ho Chi Minh City: Sightseeing

Dag 13: Ben Tre: Sejltur og landliv i Mekongdeltaet med homestay

Dag 14: Can Tho – Chau Doc: Flydende marked og cykeltur

Dag 15: Chau Doc – Phnom Penh: Sejlads på Mekong fra Vietnam til Cambodja.

Dag 16: Phnom Penh: Sightseeing og cykeltur på Silkeøen

Dag 17: Phnom Penh: De Røde Khmerer og halv fridag

Dag 18: Phnom Penh – Siem Reap: Besøg på cambodjansk landbrug

Dag 19: Siem Reap: Angkor-templerne

Dag 20: Siem Reap: Ta Phrom-templet mm.

Dag 21: Afrejse fra Siem Reap

Dag 22: Ankomst til København

 

Tilslutning fra Billund eller Ålborg

På alle vores rejser tilbyder vi tilslutningsfly fra enten Billund eller Ålborg. Ønsker du dette bedes du give os besked ved bestilling af rejsen.

NYHED 2018

Denne rejse er ny og indgår i vores "Go Local"-koncept. Der er premiere i 2018 og derfor ingen kundeevalueringer på rejsen endnu.

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

04-10-2018 22 Dage CPH Lokal engelsktalende guide Fra kr. 23.900 Udsolgt

Dagsprogram

Dag 1: Afgang fra København

Vi rejser fra København til Luang Prabang, Laos.

 

Dag 2: Ankomst til Luang Prabang og sightseeing

Vi ankommer til Luang Prabang og bliver hentet i lufthavnen af vores chauffør. Når vi har indlogeret os på vores hotel bliver der mulighed for at strække benene og så småt lære byen at kende, da vi skal bruge eftermiddagen på sightseeing. Luang Prabang er på UNESCO’s liste over verdensarv og vi skal bl.a. se den gamle bydel og det smukke tempel Wat Xieng Thong (Den Gyldne By) fra år 1560. Sidst på dagen besøger vi også det berømte aftenmarked, hvor godt og vel alt mellem himmel og jord er til salg.

 

Dag 3: Luang Prabang: Kuang Si-vandfaldet og minoritetslandsbyer

Vi starter dagen stille og roligt med en længere tur sydpå i tuktuk. Fra passagersædet er der god mulighed for at beundre landskabet og naturen undervejs, specielt når vi kommer nærmere Kuang Si-vandfaldet, som er beliggende i en nationalpark. Vandfaldet er trods dets beskedne højde meget smukt med sit turkise vand og der er mulighed for svømmetur, hvis man har lyst. 

Undervejs til og fra vandfaldet stopper vi flere gange i landsbyer og ved et marked, hvor der handles med frugt og grønt. Her får vi mulighed for at se, hvordan livet leves på landet i Laos og hvordan hverdagen forløber her. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Luang Prabang og kan bruge resten af dagen på at gå på opdagelse i byens håndværksmarkeder og -butikker.

(M, F)

 

Dag 4: Luang Prabang: Rundvisning af buddhistisk munk og sejltur på Mekong-floden til Pak ou-grotterne

Dagen står i buddhismens tegn og for de morgenfriske er der mulighed for at være med til det traditionsrige almisseritual, som foregår hver dag ved daggry. Her vandrer flere hundrede munke i orange rober igennem Luang Prabang og byens indbyggere donerer mad til dem. Sådan har det været i flere hundrede år og der er en streng etikette for, hvordan ritualet foregår.

Efter morgenmad på hotellet mødes vi med en buddhistisk munk, som vil vise os nogle af de vigtige steder i byen og fortælle om livet som munk. Her får vi en unik mulighed for at tale med en lokal, som kan give os et særligt indblik i buddhismen, som har formet laotisk kultur igennem mange år. 

Efter frokost tager vi en sejltur på Mekong-floden. Her sejler vi stille og roligt op ad floden og når efter et par timer fem til Pak Ou-grotterne. Grotterne er fyldt med Buddha-figurer i tusindvis og i alle tænkelige udformninger. Igennem mange år har de lokale doneret deres Buddha-figurer til grotterne, når de blev for skrøbelige til at tåle påvirkningen fra vind og vejr udendørs og denne tradition fortsætter, hvorfor samlingen også bliver ved med at vokse. Efter besøget i grotterne sejler vi ned ad Mekong igen og undervejs går vi i land ved en række landsbyer. Her får vi bl.a. mulighed for at se, hvordan der produceres papir, væves silkestoffer og laves traditionel laotisk whisky.

Vi er retur i Luang Prabang sidst på eftermiddagen og herefter står aftenen til fri afbenyttelse.

(M, F)

 

Dag 5: Luang Prabang – Hanoi: Væveprojekt for laotiske kvinder. Eftermiddagsfly til Hanoi

Vi skal bruge formiddagen på at lære mere om laotisk kulturarv idet vi besøger Ock Pop Tok, som er et socialøkonomisk foretagende, der støtter laotiske vævere. Vævning har historisk set haft stor kulturel betydning i Laos og hver region har sine egne traditioner og fortællinger, som kommer til udtryk i motiver og farver. Ock Pop Tok giver laotiske vævere mulighed for at fremme deres økonomiske situation og bevare og fremvise nogle af de håndværkstraditioner, som kendetegner Laos.

Efter formiddagens besøg hos Ock Pop Tok flyver vi fra Luang Prabang til Hanoi. Det er en kort flyvetur og efter indlogering på hotellet er aftenen programfri, så der er mulighed for så småt at udforske byen på egen hånd.

(M, F)

Måltider indeholdt i prisen (M, F, A)

 

Dag 1: Afgang fra København

Vi rejser fra København til Luang Prabang, Laos.

 

Dag 2: Ankomst til Luang Prabang og sightseeing

Vi ankommer til Luang Prabang og bliver hentet i lufthavnen af vores chauffør. Når vi har indlogeret os på vores hotel bliver der mulighed for at strække benene og så småt lære byen at kende, da vi skal bruge eftermiddagen på sightseeing. Luang Prabang er på UNESCO’s liste over verdensarv og vi skal bl.a. se den gamle bydel og det smukke tempel Wat Xieng Thong (Den Gyldne By) fra år 1560. Sidst på dagen besøger vi også det berømte aftenmarked, hvor godt og vel alt mellem himmel og jord er til salg.

 

Dag 3: Luang Prabang: Kuang Si-vandfaldet og minoritetslandsbyer

Vi starter dagen stille og roligt med en længere tur sydpå i tuktuk. Fra passagersædet er der god mulighed for at beundre landskabet og naturen undervejs, specielt når vi kommer nærmere Kuang Si-vandfaldet, som er beliggende i en nationalpark. Vandfaldet er trods dets beskedne højde meget smukt med sit turkise vand og der er mulighed for svømmetur, hvis man har lyst. 

Undervejs til og fra vandfaldet stopper vi flere gange i landsbyer og ved et marked, hvor der handles med frugt og grønt. Her får vi mulighed for at se, hvordan livet leves på landet i Laos og hvordan hverdagen forløber her. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Luang Prabang og kan bruge resten af dagen på at gå på opdagelse i byens håndværksmarkeder og -butikker.

(M, F)

 

Dag 4: Luang Prabang: Rundvisning af buddhistisk munk og sejltur på Mekong-floden til Pak ou-grotterne

Dagen står i buddhismens tegn og for de morgenfriske er der mulighed for at være med til det traditionsrige almisseritual, som foregår hver dag ved daggry. Her vandrer flere hundrede munke i orange rober igennem Luang Prabang og byens indbyggere donerer mad til dem. Sådan har det været i flere hundrede år og der er en streng etikette for, hvordan ritualet foregår.

Efter morgenmad på hotellet mødes vi med en buddhistisk munk, som vil vise os nogle af de vigtige steder i byen og fortælle om livet som munk. Her får vi en unik mulighed for at tale med en lokal, som kan give os et særligt indblik i buddhismen, som har formet laotisk kultur igennem mange år. 

Efter frokost tager vi en sejltur på Mekong-floden. Her sejler vi stille og roligt op ad floden og når efter et par timer frem til Pak Ou-grotterne. Grotterne er fyldt med Buddha-figurer i tusindvis og i alle tænkelige udformninger. Igennem mange år har de lokale doneret deres Buddha-figurer til grotterne, når de blev for skrøbelige til at tåle påvirkningen fra vind og vejr udendørs og denne tradition fortsætter, hvorfor samlingen også bliver ved med at vokse. Efter besøget i grotterne sejler vi ned ad Mekong igen og undervejs går vi i land ved en række landsbyer. Her får vi bl.a. mulighed for at se, hvordan der produceres papir, væves silkestoffer og laves traditionel laotisk whisky.

Vi er retur i Luang Prabang sidst på eftermiddagen og herefter står aftenen til fri afbenyttelse.

(M, F)

 

Dag 5: Luang Prabang – Hanoi: Væveprojekt for laotiske kvinder. Eftermiddagsfly til Hanoi

Vi skal bruge formiddagen på at lære mere om laotisk kulturarv idet vi besøger Ock Pop Tok, som er et socialøkonomisk foretagende, der støtter laotiske vævere. Vævning har historisk set haft stor kulturel betydning i Laos og hver region har sine egne traditioner og fortællinger, som kommer til udtryk i motiver og farver. Ock Pop Tok giver laotiske vævere mulighed for at fremme deres økonomiske situation og bevare og fremvise nogle af de håndværkstraditioner, som kendetegner Laos.

Efter formiddagens besøg hos Ock Pop Tok flyver vi fra Luang Prabang til Hanoi. Det er en kort flyvetur og efter indlogering på hotellet er aftenen programfri, så der er mulighed for så småt at udforske byen på egen hånd.

(M, F)

 

Dag 6: Hanoi: Keramiklandsby og sightseeing

Efter den første nats søvn i Vietnam gør vi os klar til at opleve et nyt land og indsnuse kulturen. Vi tager med vores guide og chauffører afsted på bagsædet af scootere til landsbyen Bat Trang, hvor mange indbyggere arbejder med keramik. Her har vi mulighed for at besøge værkstederne og følge processen fra ler til færdigt keramikprodukt. Hvis man har lyst vil det også være muligt at lave sit eget stykke keramik til at tage med hjem.

Vi bruger eftermiddagen på sightseeing i Hanoi og bevæger os også her rundt på scootere. Ho Chi Minh-komplekset med den En-Søjlede Pagode og Ho Chi Minhs mausolæum er det første stop på turen. Ho Chi Minh spillede en vigtig rolle i den vietnamesiske uafhængighedskamp og han stiftede kommunistpartiet i landet. Partiet har den dag i dag fortsat regeringsmagten og Ho Chi Minhs arv er endnu tydelig i Vietnam.

Vi besøger også Litteraturtemplet, som kan dateres tilbage til 1000-tallet. Templet er det første konfucianske tempel i Vietnam og er i dag populært hos studerende, som kommer for at tage dimissionsbilleder og bede om gode karakterer.

Om aftenen er der lejlighed til at gå på opdagelse på egen hånd i Hanois gader.

(M, F)

 

Dag 7: Ben Trong: Tur til landsbyer med homestay

Vi kører ud af byen og sætter kurs sydpå, hvor vi skal på udflugt til en række landsbyer og naturoplevelser det næste døgn. Vi ankommer først til landsbyen Ben Trong, som har mange års historie indenfor gamle håndværkstraditioner, bl.a. håndlavede fuglebure og lakering. Her går vi en tur på det lokale marked og rundt i landsbyen. Vi besøger også en familie, som laver traditionelle figurer dedikeret til forfædrene – alle udført i papir. Vi får også selv mulighed for at prøve kræfter med håndværket. Bagefter laver vi vores egen frokost sammen med en anden lokal familie og får dermed et lille indblik i, hvad en almindelig vietnamesisk frokost består af.

Hen på eftermiddagen forlader vi Ben Trong og kører til landsbyen Van Lam, hvor vi overnatter på et homestay.

Et homestay er indlogering på private værelser hos en lokal familie, som tager imod os. Med denne type overnatning har vi lejlighed til at møde og tale med vietnamesere og de er ofte lige så interesserede i vores levevis, som vi er i deres. Værelserne er rene og pæne, men også af en beskeden standard, hvilket man skal være indstillet på.

(M, F, A)

 

Dag 8: Van Lam: Tur til landsbyer, fortsat

Efter morgenmad på vores homestay begynder dagens oplevelser. Vi starter med en cykeltur rundt i de nærliggende landsbyer, hvor vi kan nyde det smukke landskab og det landlige Vietnam. Herefter besøger vi Bich Dong-pagoden, som egentlig består af tre pagoder, der alle er bygget ind i en bjergside – dog i forskellige niveauer. Pagoderne ligger i smukke omgivelser og tager man turen til den øverste pagode bliver man rigt belønnet af udsigten over landskabet. Det sidste stop på cykelturen er Trang An-grotterne, som er beskyttet af UNESCO. Vi sejler i 2,5 time igennem ni grotter og ni bjerge og turen er meget smuk og afslappende. Med sanserne mættede er vi klar til at tage tilbage til Hanoi, hvor vi er retur sidst på eftermiddagen og dermed har aftenen på egen hånd.

(M, F)

 

Dag 9: Hanoi: Street food-tur og en halv fridag

Vietnam er verdenskendt for sit delikate køkken, som kendetegnes ved ris, frisk frugt og grønt, fisk og skaldyr – alt sammen krydret med rigelige mængder friske urter og salte fiskesovse. Gastronomien har, ligesom mange andre aspekter af vietnamesisk kultur, regionale forskelle og i Hanoi i nord er særligt pho (nudelsuppe) en helt uundværlig ret. Vi bruger formiddagen på en street food-tur, hvor vi udforsker vietnamesiske delikatesser og hverdagsretter i Hanois gader, som byder på en lang række kulinariske fristelser. Vi bevæger os rundt ad gader, stræder og passager på bagsædet af en scooter, som køres af erfarne chauffører, der sikkert får os elegant igennem byens trafik.

Beriget med fulde maver og en viden om det vietnamesiske køkken er resten af dagen uden program og I kan udforske Hanoi på egen hånd eller blot slappe af på hotellet. Vælger I at gå på videre opdagelse i byen kan man fx besøge det Etnologiske Museum, som fortæller om de mange forskellige minoriteter, som Vietnams befolkning udgøres af.

(M, F)

 

Dag 10: Ha Long-bugten: Krydstogt

Efter et par dage med mange indtryk er der indlagt to dage, som står på fuld afslapning i Ha Long-bugten ombord på et traditionelt vietnamesisk skib, nemlig en junke. Efter morgenmaden bliver vi hentet og kørt ud til kysten, hvor vi er fremme omkring middagstid. Her stiger vi ombord på båden og stævner ud. Det næste døgn har vi fuld forplejning og mulighed for at nyde den meget smukke natur og de særegne klippeformationer. Undervejs kan man deltage i aktiviteter såsom kajakroning, fiske efter blæksprutter eller blot læne sig tilbage med en drink i hånden.

Vi overnatter i kahytter ombord på båden.

(M, F, A)

 

Dag 11: Ha Long-bugten – Ho Chi Minh City: Krydstogt og fly til Ho Chi Minh City

Hvis vi har vejret med os er der mulighed for at nyde en meget smuk solopgang over havet og herefter kan man deltage i Tai Chi på dækket, hvis man har lyst. Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Thien Canh Son-grotten og har endnu et par timer tilbage på vandet. Omkring frokost lægger vi til kaj igen og kører tilbage til Hanoi. Vores chauffør sætter os af i lufthavnen og vi sætter kursen syd på mod Ho Chi Minh City, tidligere kendt som Saigon.

(M, F)

 

Dag 12: Ho Chi Minh City: Sightseeing

Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam og er samtidig landets økonomiske centrum, som står i kontrast til det landlige Vietnam. Byen rummer alt fra dyre designforretninger til gamle templer og små gadekøkkener. Samtidig mærkes historiens vingesus her, da Vietnamkrigen har sat sine spor. Byen spillede en vigtig rolle, hvilket bl.a. ses af det store og komplekse tunnelsystem, som kommunistiske soldater fra Nordvietnam gravede udenfor byen, som på daværende tidspunkt var kendt som Saigon. Det lykkedes aldrig sydvietnameserne og amerikanerne at finde og ødelægge tunnellerne og efter frokost går vi i krigens fodspor og besøger Krigsmindemuseet. Udstillingerne her omhandler særligt de civile følger af Vietnams krige med Kina og USA.

Før vi når så langt skal vi dog bruge formiddagen på sightseeing. Her bevæger vi os rundt på klassisk Ho Chi Minh City-vis, nemlig på scootere. Vi kan indsnuse byen og indtrykkene fra bagsædet, da vi har chauffører med, og vi besøger bl.a. det berømte postkontor og Eiffel-broen, to stykker fransk koloniarv. Dagens sidste stop er Cho Lon, byens Chinatown.

Aftenen er på egen hånd.

(M, F)

 

Dag 13: Ben Tre: Sejltur og landliv i Mekongdeltaet med homestay

Vi forlader Ho Chi Minh City og kører sydvest på til Mekong-deltaet, også kendt som Vietnams ’risskål’ fordi en stor del af landets risproduktion foregår her. Vi gør det første stop i den lille by Ben Tre, hvorfra vi sejler ud på floden. Undervejs ser vi hvordan der udvindes salte, fremstilles mursten og laves sivmåtter, alt sammen muligt på grund af floden. Vi begiver os også ud af mindre sidefloder og går herefter i land. Tilbage på fast grund tager vi en cykeltaxa og kan beundre landskabet og livet, når vi triller forbi landbrug og rismarker. Senere skifter vi transportmiddel til cykel eller scooter og fortsætter turen igennem det idylliske landskab, som i bogstaveligste forstand udgør Vietnams spisekammer.

Efter frokost skal vi tilbage på vandet, hvor vi sejler ad små floder, som på begge sider er indhyllet i frodige palmer og træer, hvilket skaber et helt særligt rum på floden.

Sidst på eftermiddagen returnerer vi til Ben Tre og kører derfra til Can Tho, som er den største by i deltaet. Her skal vi bo på et homestay, altså et privat gæstehus, hvor vi igen får mulighed for at tale med de lokale om stort og småt og spørge ind til deres hverdag og den rolle, som Mekong spiller i deres liv.

(M, F, A)

 

Dag 14: Can Tho – Chau Doc: Flydende marked og cykeltur

Mekong-floden er områdets livsnerve og udgør fundamentet for transport, fiskeri, handel og en række andre aktiviteter. Vi skal denne morgen opleve dette ved selvsyn på et af de fascinerende flydende markeder, Cai Rang. Her kommer store og små både fra nær og fjern for at handle og der udveksles varer i stor stil. Vi oplever det hele fra vandsiden i en båd.

Tilbage på land har vi tid til en rolig cykeltur, hvor vi passerer frugthaver, marker og landsbyer og indsnuser lidt af hverdagen, som den foregår her.

Tilbage i Can Tho samler vi vores bagage og forlader Mekong-deltaet for nu.Vi kører nordpå med lokal, offentlig bus til Chau Doc, som ligger på den vietnamesisk-cambodjanske grænse ved Bassac-floden. Byen er en livlig handelsby og er kendt for sine flydende huse. Her bor et lille mindretal af Cham-folket, der oprindeligt boede i den centrale del af Vietnam, men som blev fordrevet, da vietnameserne ekspanderede for mere end 500 år siden. Vi overnatter i Chau Doc og gør os klar til at tage afsked med Vietnam for denne gang.

(M, F)

 

Dag 15: Chau Doc – Phnom Penh: Sejlads på Mekong fra Vietnam til Cambodja

Vi står tidligt op og sejler i dag fra Vietnam og ind i Cambodja. Kort efter afrejse gør vi stop ved grænsen, hvor vi skal være beredte på, at det kan tage lidt tid, før formaliteterne er på plads, så vi kan fortsætte rejsen til Phnom Penh. Så snart vi er over grænsen oplever vi, at kulturen ændrer sig. I Cambodja går livet sin stille gang, og vegetationen er anderledes. Her går den tætte regnskov, afløst af små landsbyer, helt ned til bredden af floden.

Omkring frokosttid skimter vi de forgyldte templer i Phnom Penh og møder det sted, hvor de tre floder (Bassac, Tonle Sap og Mekong) løber sammen. Vi går fra borde i Phnom Penh, der byder os velkommen med det kongelige palads, sølvpagoden og de franske kolonibygninger, der ligger helt ned til vandet.

Vi går fra borde og skal bruge eftermiddagen på så småt at lære Cambodja bedre at kende. Efter check-in på hotellet starter vi derfor med at køre til Udong, som var Cambodjas hovedstad fra 1618-1866. Her besøger vi bl.a. Mt. Udong med sine historiske pagoder, stupaer og imponerende udsigt ind over byen.
(M)

 

Dag 16: Phnom Penh: Sightseeing og besøg hos NGO

Cambodjas hovedstad Phnom Penh blev tidligere kaldt Orientens Perle på grund af byens smukke promenader og imponerede koloniarkitektur. I starten af 1900-tallet valfartede franske kolonialister fra hele Indokina således til Phnom Penh for at nyde byen og rekreere langs Mekong-floden. Siden fulgte flere hårde år med borgerkrig og folkemord, men byen har siden genvundet sin charme og blomstrer på ny, hvilket vi skal opleve.

Dagen starter med en times sightseeing i en ’cyclo’, hvilket er en klassisk cambodjansk cykeltaxa, og sidenhen fortsætter vi turen i tuktuk. Undervejs besøger vi det kongelige palads med de detaljerede, forgyldte tagkonstruktioner og Sølvpagoden, hvis gulv er dækket af mere end 5.000 sølvfliser, som hver har en vægt på over et kilo. I Sølvpagoden ser vi også to kostbare Buddha-figurer; den ene udført i baccarat-krystal og den anden dækket af 9.584 diamanter. Det sidste stop er Nationalmuseet, hvor man bl.a. kan beundre verdens førende samling af kunst fra Angkor-perioden.

Efter frokost skal vi nærmere den cambodjanske befolkning og lære om nogle af cambodjanernes hverdag som silkevævere. Vi tager færgen til Silkeøen, som ligger midt i Mekong-floden ud for Phnom Penh. Vi cykler en tur rundt på øen, ser de små landsbyer, hvor alle husene har en silkevæv stående og kan iagttage vævningen af de delikate stoffer på første hånd.

(M, F)

 

Dag 17: Phnom Penh: De Røde Khmerer og halv fridag

Fra gårsdagens gyldne paladser og smukke arkitektur bevæger vi os i dag over i et mere dystert kapitel i Cambodjas historie. Formiddagens program står således i De Røde Khmerers tegn og vi ser på første hånd nogle af de steder, der i dag er symboler på Pol Pots brutale styre, som krævede over 2 mio. liv i perioden 1975-1979. Folkemordet satte ar på befolkningen og alle har en rædselshistorie fra dengang.

Vi besøger først Tuol Sleng, eller S-21. Bygningen er et tidligere gymnasium, som blev omdannet til torturfængsel og kun meget få slap levende herfra. Besøget er en stærk oplevelse, der ofte efterlader et dybt indtryk, men det er også en vigtig del af Cambodjas historie, som stadigvæk præger landet. Bagefter kører vi ud af byen og følger samme vej, som fangerne fra S-21 blev ført. Vi når Choeng Ek, som er en tidligere kinesisk kirkegård. Den blev under regimet omdannet til udryddelseslejr og er i dag kendt som Killing Fields of Choeng Ek. De jordiske rester af 8.985 mennesker er blevet udgravet her og på stedet kan man bl.a. se et mindesmærke for de mange døde.

Tilbage i byen besøger vi et lidt mere opløftende sted, nemlig Wat Phnom-stupaen, som betragtes som et symbol for byen. Her kommer cambodjanerne for at bede om held i kærlighed, til eksaminer og i livet generelt. Formiddagens tankevækkende indtryk fordøjes så småt over frokosten, som vi indtager på Sugar & Spice Café. Caféen er kendt for at lave god mad og så støtter den et godt formål, idet den hjælper cambodjanske piger og kvinder med at undslippe prostitution.

Herefter er resten af dagen uden program. Om man har lyst til at udforske byens små gader og markeder, slappe af på en café med udsigt over Mekong-floden eller noget tredje er helt op til den enkelte.

(M)

 

Dag 18: Phnom Penh – Siem Reap: Besøg på cambodjansk landbrug

I dag rejser vi nordpå forbi den store sø Tonle Sap og videre til Siem Reap, som er porten til de store tempelområder, herunder Angkor Wat. Vi kører med lokal, offentlig bus og er fremme tidligt på eftermiddagen. Efter indlogering på vores hotel skal vi besøge et cambodjansk landbrug lidt udenfor byen. Vi kører på scootere ud til landbruget, hvor vi får indblik i landbrugsmetoderne, hvilke afgrøder der dyrkes og kan nyde det flotte landskab.

Tilbage i Siem Reap kan aftenen bruges på en spadseretur rundt i byen og på at finde et aftensmåltid.

(M, F)

 

Dag 19: Siem Reap: Angkor-templerne

Vi starter dagen tidligt og står op før dagry for at se den spektakulære solopgang over tempelkomplekset Angkor. Herefter har vi hele dagen til at gå på opdagelse blandt de største og mest imponerende templer. Vi starter i det meste berømte tempel, Angkor Wat, og begiver os derefter videre til den befæstede by, Angkor Thom, hvor det berømte Bayon-tempel ligger.

Foruden de smukke templer kan vi også observere en del af den imponerende infrastruktur, som muliggjorde opretholdelsen af den rige Angkor-civilisation, der nåede sit højdepunkt i årene 1000-1200. Khmererne konstruerede vandreservoirer og kanalsystemer, som ledte vand fra den store sø Tonle Sap ind i Angkor-området og vandvejene muliggjorde også en livlig handel med varer. Vandvejenes primære formål var dog ikke handel, men derimod at lede vand ind til det sindrige overrislingssystem til risdyrkning. Risdyrkningen og fiskeri i Tonle Sap-søen udgjorde tilsammen livsgrundlaget for de flere hundredetusinde indbyggere i civilisationen. Indbyggernes hovedbeskæftigelse var at bygge templer. Først hindu-inspirerede og senere buddhistisk-inspirerede. Men udviklingen gik gradvist i stå og fjender truede udefra. Samtidig var befolkningen slidt op dels af det evige tempelbyggeri og dels af krige. Efter par hundrede år senere var Angkor helt forladt og blev som beskrevet først genopdaget i 1859.

(M, F)

 

Dag 20: Siem Reap: Ta Phrom-templet mm.

I dag tager vi hul på dét, som Cambodja er allermest kendt for, nemlig templerne. Vi starter med templet Ta Phrom, som ikke er blevet restaureret og derfor er delvist dækket af vegetation og jungle, hvilket er et fascinerende syn. Templet er et godt eksempel på, hvordan også Angkor Wat så ud, da tempelkomplekset blev genopdaget af den franske opdagelsesrejsende Henri Mouhot i 1859.

Efter vores besøg ved Ta Phrom tager vi videre til den store pyramide fra Angkor-tiden, Takeo. Pyramiden er et af de højeste bygningsværker fra denne periode, men den blev af ukendte årsager aldrig færdigbygget. Vi tilbringer resten af dagen med at udforske flere templer, bl.a. Banteay Srei, som betragtes som templet med den mest delikate og detaljerede udsmykning. Templet hedder på dansk ’Kvindernes fort’, fordi udskæringernes præcision ifølge navne må have krævet en kvindes hånd.

Vi afslutter dagen med solnedgang over templet Pre Rup, hvor vi kan lade roen indfinde sig og så småt begynde at fordøje dagens indtryk.

(M, F)

 

Dag 21: Afrejse fra Siem Reap

Tre ugers rejse er nået til vejs ende og vi gør os klar til hjemrejsen og til at fordøje de sidste ugers mange indtryk og oplevelser. Efter morgenmaden bliver vi kørt til lufthavnen og flyver retur til Danmark.

(M)

 

Dag 22: Ankomst til København

Vi ankommer i Københavns Lufthavn.


Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Lokal engelsktalende guide

Lokal engelsktalende guide

Lokal engelsktalende guide

Rejserne med engelsktalende rejseleder er til dig, der vil have en lokal vinkel og en rejseleder, der er vant til at håndtere grupper og har en stor viden om landets kultur, natur og historie. Vores engelsktalende rejseledere er nøje udvalgt og taler alle godt engelsk, er uddannede guider og har stor viden, som de er stolte over at formidle.


Prisinformation

  • Fly København - Luang Prabang // Siem Reap - København
  • Fly Luang Prabang - Hanoi // Hanoi - Ho Chi Minh City
  • Indkvartering på turistklassehotel - se hotelklassificering
  • Morgenmad alle dage
  • Øvrige måltider som angivet i programmet
  • Lokal engelsktalende guider på hele rejsen
  • Al landtransport
  • De i programmet nævnte punkter og evt. entréer

 

  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Tilslutningsfly fra Aalborg eller Billund 750,- kr. pr. person t/r - oplyses ved bestilling
  • Drikkepenge
  • Visum

Visum: 

Danske statsborgere får turistvisum udstedt ved indrejse i Vietnam. I Cambodja og Laos får man det ligeledes ved indrejse, men det koster dog 35 USD pr. land

Hotel: 

På denne rejse bruger vi lokale turistklasse hoteller - Se hotelklassificering. Det skal bemærkes, at turismen i Laos er mindre udviklet end i Vietnam og Cambodja, hvorfor der ikke kan forventes helt samme standard. Vi bestræber os naturligvis på at anvende overnatningssteder, som har charme, atmosfære og er pæne og rene. Men vi foretrækker også mindre hoteller steder fremfor store turgruppe-hoteller, hvor det er muligt. Dette kan betyde, at der ikke er de helt samme faciliteter til rådighed. Vores vurdering er dog, at den mere intime oplevelse er vigtigere end fx et minikøleskab på værelset. 

Guider på rejsen: 

På denne rejse rejser I i en dansk gruppe bestående af gæster fra Horisont Rejser. I rejser med lokale guider og møder den lokale laotiske guide, når I ankommer til Luang Prabang. Jeres guide sørger efter dagene i Luang Prabang for, at I kommer på flyet til Hanoi, hvor jeres nordvietnamesiske guide tager imod jer. Og sådan er proceduren resten af rejsen: Den ene guide sætter jer på flyet, båden eller bussen og den næste modtager jer ved ankomst. På denne måde får I en ekspertrejseleder med stort lokalt kendskab alle de steder I er. Dette sikrer jer den bedste rejseoplevelse og muligheden for, at hvert steds kultur og historie formidles af en lokal, så I for alvor kan 'go local'. 

Andre rejser til Vietnam