Rejser til Nordkorea

Nordkorea

Inden for i Asiens mest lukkede stat 

Af Flemming Ytzen

Hvor ville det være befriende, hvis vi bare kunne skraldgrine af denne verdens diktatorer, sådan som en af det 20. århundredes største filmkunstnere, Charlie Chaplin, ville det, da han i 1940 udsendte ‘ The Great Dictator’, en mageløs parodi på Adolf Hitler i skikkelse af Adenoid Hynkel, den ubestridte leder af den fiktive stat Tomania.

Den danske dokumentarist og nuværende chef for Radio24syv, Mads Brügger, rejste for en halv snes år siden ind i det stramt lukkede og kontrollerede Nordkorea sammen med komikerne Simon Juhl og Jacob Nossel, der udgjorde hovedfigurerne i truppen Det Røde Kapel.

Som gæster fra et for de nordkoreanske værter eksotisk Danmark blev Brügger og Det Røde Kapel gjort til statister i den politiske koreografi, som er en fast bestanddel af Nordkoreas politiske kultur. Det kom der en dokumentarfilm ud, som der er varierende meninger om, men som næppe kan siges at have udtrykt entydig respekt for det nordkoreanske regime.

Siden Det Røde Kapel er de nordkoreanske myndigheder begyndt at lukke op for turisme i større skala, og Horisont Rejser tilbyder en rejse til dette særprægede land i april 2016.

Forudsætningen for ethvert besøg i dette stramt kontrollerede samfund er en vis grad af accept af betingelserne: at udtalt kritik af regimet er udelukket, og at mulighederne for individuelle udflugter, dvs. uden for værternes kontrol, ikke lader sig gøre.

Den nordkoreanske stat, blev grundlagt i 1948 af den sovjetisk-uddannede officer Kim Il-sung og føres i dag videre af barnebarnet Kim Jong-un. Landet er en forunderlig hybrid af stalinisme og et ultra-nationalistisk kejserdømme med rødder i en årtusindegammel konfucianisme.

Ej at forglemme Koreakrigen 1950-53, som betød den deling af den koreanske nation, som er gældende op til i dag. Begge koreanske stater har genforening som mål, men en samling af den delte halvø i stil med det, der skete mellem de to tyske stater i 1990, er helt urealistisk. Både af sikkerhedspolitiske og økonomiske årsager.

Siden Korea ophørte med at være japansk koloni i 1945, har ledereliter på begge sider af den 38. breddegrad opbygget politisk legitimitet på den målsætning, at Korea er et årtusindgammelt etnisk og kulturelt homogent rige, som ingen fremmede magter kan dominere. Derfor er genforening en målsætning, der forfølges af begge koreanske stater, men i det demokratiske Sydkorea er der ingen, der forestiller sig, at det sker snart eller hurtigt.  

I Nordkorea handler det om klanens dvs. Kim-dynastiets overlevelse. Militæret og klanen er de to afgørende søjler i det nordkoreanske system, og kommunistpartiet underlægger sig denne akse. Militæret er naturligvis den største faktor i økonomien, mellem en tredjedel og en fjerdedel af nationalproduktet er direkte relateret til forsvaret.

Nordkorea er præget af en kultur og mentalitet grundlagt under de tre grusomme krigsår 1950-53, hvor man kun holdt stand mod den amerikanskledede overmagt takket være en kinesisk intervention.

Ved at betone sammenholdet i klanen sikrer de nordkoreanske magtstrateger, at de indadtil respekterer århundredgamle dynastiske traditioner og udadtil værner det koreanske folk mod den åndelige forurening, som de mener har ramt deres ‘landsmænd’ i syd: fremmed indflydelse.

Og så alligevel: der er forandringer på vej. Det nordkoreanske samfund har fået markeder og mobiltelefoner. Inspireret af de kinesiske markedsreformer i 1980’erne er der kommet fødevarer og forbrugsgoder i Pyongyang og andre byer i et omfang, der næppe har været set tidligere. Nordkorea er dermed langt fra de tilstande med sult og underernæring, som blev så alvorlige, at regimet i 1990’erne så sig nødsaget til at bede om international fødevarehjælp.

Der er altså bedre tilstande på vej, og Horisont Rejser vil forsøge at give et indblik i det på alle måder unikke nordkoreanske samfund. Der er indlysende spørgsmål, der trænger sig på: Er kapitalismen på vej ad bagdøren? For borgerne lidt mere frihed end tidligere? Hvor meget ved de om verden uden for deres eget samfund? Er der ligestilling mellem kønnene? Hvordan er skolesystemet og de videregående uddannelser indrettet? Hvad er pensum på universiteterne? Hvordan klarer folk sig efter pensioneringen?

Uanset hvilken vinkel man anvender for at kunne forstå Nordkorea bliver man udfordret. Horisont Rejser lægger med deres rundrejser i Nordkorea op til en række anderledes oplevelser i et unikt samfund.

Flemming Ytzen er Politikens Asien-analytiker og tilknyttet Nordisk Institut for Asien Studier ved Københavns Universitet. Hans klummer om politik, kultur og økonomi kan læses på: www.flemmingytzen.com

Læs mere om rejser til Nordkorea