Det ukendte Spanien

5
Bedømt af 1 person
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert

02-05-2018 8 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 14.990
23-10-2018 8 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 14.990
Vælg afrejse dato 8 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 14.990

8 dages kultur-rejse gennem det ukendte sydlige Spanien. Læserrejse for Berlingske. Abonnenter af Berlingske får 1000 kr i læserrabat. 

Oplev det ægte Spanien

På denne rundrejse oplever I det ægte Spanien- langt væk fra charterturisme og tætpakkede strande – når I begiver jer gennem knap så kendte egne af Spanien i provinserne Castilla y Léon, Extremadura og Andalusien.

Kør ad den gamle Sølvrute

I Extremadura følger I på store strækninger den gamle romerske hærvej, Via de la Plata - Sølvruten - som blev anlagt af romerne for at forbinde Nord- og Sydspanien. Undervejs besøger I en sand perlerække af smukke gamle byer, en lang række af dem på UNESCO's liste over verdens kulturarv. 

Glæd jer bl.a. til at opleve byer, der normalt ikke indgår i en rejse til Spanien, men som alligevel er små udsøgte perler. Her oplever I det ægte, uspolerede Spanien. I oplever naturligvis også Andalusiens store kulturby Sevilla, hvor I ser udsøgte eksempler på de smukke mauriske bygningsværker fra dengang, hvor området var under maurisk herredømme og hed al-Andalus.

I følger også sporene fra de gamle romere og nyder de smukke, varierede landskaber fra bjergene i Monfragüe Nationalpark til historiske Sevilla. 

Rejs med en rejseleder, der kender området særdeles godt

Rejsen er udviklet i samarbejde med Jan Holm Møller, der delvist har boet i Spanien de seneste 20 år. Jan har nøje udvalgt restauranter og hoteller og tilrettelagt ruten, så I får et helt unikt indblik i Spaniens kultur og historie. 

Indkvarteringen byder i sig selv på et spændende møde med et lille stykke spansk kulturhistorie. I bor på en kombination af hoteller og de såkaldte Paradores, hoteller i den bedste klasse, som er indrettet i smukke, historiske kulturbygninger.

De nøje udvalgte restauranter, besøg på en vingård og de hyggelige hoteller gør denne stifinder-rejse helt unik.

Alle måltider er inkluderet, også vin og vand til maden.

Dag 1: Ankomst Madrid, videre til Segovia

Dag 2: Segovia – Àvila - Salamanca

Dag 3: Salamanca, Monfragüe og Trujillo

Dag 4: Trujillo og udflugt til Caceres

Dag 5: Mérida og den hyggelige by Zafra

Dag 6: Kirker og historie i Jerez og Sevilla

Dag 7: Sevilla

Dag 8: Hjemrejse

Læserrejse og rabat til abonnenter af Berlingske

Der gives 1000 kr i læserrabat for abonnenter af Berlingske - for ikke-abonnenter koster rejsen 15.990 kr.  

Foredrag om Spanien 14/9 2017

Kom til inspirende foredrag med rejselederen, der fortæller om rejsen og det sydlige Spanien. Det foregår 14/9 kl. 17. Tilmeld dig her. 

Tilslutning fra Billund eller Ålborg

På alle vores rejser tilbyder vi tilslutningsfly fra enten Billund eller Ålborg for en fast pris på 850 kr. Ønsker du dette bedes du give os besked ved bestilling af rejsen.

Horisont Rejser

Denne rejse er ny og har premiere i 2018.

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

02-05-2018 8 Dage CPH Jan Holm Møller Fra kr. 14.990 Få pladser tilbage Bestil rejsen
23-10-2018 8 Dage CPH Jan Holm Møller Fra kr. 14.990 Bestil rejsen

Dagsprogram

Dag 1: Danmark – Madrid - Segovia

I flyver til Madrid. Her står bussen klar til at betjene jer de næste otte dage. I kører videre til Segovia ved den imponerende romerske akvædukt, der løber gennem byen. I spiser let aftensmad ikke langt fra jeres hotel.

Dag 2: Den romerske akvædukt i Segovia – Àvila - Salamanca

Dagen starter med besøg ved den romerske akvædukt. For de, der er i god form, kan en tur op på toppen anbefales! Fra akvædukten går I videre til byens smukke katedral og borgen Alcázar. I nøjes med at besigtige borgen udefra og kører videre gennem de smukke landskaber til Salamanca.

Undervejs spiser I frokost i Àvila, med den imponerende bymur, som er et yderst velbevaret udtryk for den krigstilstand, der har præget historien i disse områder. Ikke færre end 82 halvmåneformede udkigstårne indgår i bymuren.

Fremme i Salamanca indlogerer I jer på det smukke hotel NH Palacio de Castellanos. Efter en kort opfriskning spadserer I til Plaza Mayor, en af Europas smukkeste pladser, og spiser på en hyggelig og livlig restaurant lige ved pladsen.

Overnatning i Salamanca.

Dag 3: Byrundtur i Salamancas gamle bydel, Monfragüe og middelalderbyen Trujillo

I tager hul på dagens oplevelser med en byrundtur i Salamanca, hvor I bl.a. kommer forbi Casa de las Conchas med det smukke indre, der huser et bibliotek. I passerer også byens berømte og populære universitet, den imponerende katedral samt en helt usædvanlig lokalitet: Casa Lis med de smukke glasmosaikker. Casa Lis blev bygget af en industrimagnat omkring år 1900, og bygningen og museet er et fremragende udtryk for den tidsperiode. Fra Casa Lis er der få skridt tilbage til hotellet og en sandwich inden I kører videre sydpå.

Køreturen går gennem Monfragüe, en af Spaniens smukkeste nationalparker. Undervejs gør I holdt, hvor flokke af kæmpe gribbe og ørne holder til.

Sidst på eftermiddagen er I fremme i Trujillo, hvor I bor to nætter på Parador Trujillo, der er indrettet i et kloster fra 1600-tallet. I slapper lidt af i de skønne, historiske omgivelser, inden I spiser middag på Mesón la Cadena med udsigt over Plaza Mayor.

Dag 4: Trujillo og udflugt til Caceres

Efter den fremragende morgenmad på Paradoren går det opad gennem den gamle bydel til borgen Castillo de Trujillo. Borgen var oprindeligt maurisk, men kom senere på castilianske hænder. Nyd den fantastiske udsigt over det omkringliggende landskab!

Efter rundturen kører I til det næste højdepunkt: den smukt restaurerede middelalderby Cáceres. Inden I bliver sluppet løs på egen hånd, er der frokost på El Pato, der ligger på endnu en af Spaniens smukke pladser.

Om aftenen spiser I middag på Paradoren.

Dag 5: Romersk historie i Mérida og den hyggelige by Zafra

Fra Trujillo går turen videre til den næste perle i Extremadura: byen Mérida med de velbevarede romerske bygninger. Køreruten dertil er lagt med håb om at kunne se flokke af de store gribbe, der holder til i området.

Formiddagen i Mérida er reserveret til de romerske bygninger og museet, og efterfølgende venter der frokost på en dejlig restaurant lige ved museet. Herpå tager I den til fods gennem byen, forbi Dianatemplet og ned til floden Guadiana, hvor I både kan se den gamle romerske bro og den nye, som er tegnet af Santiago Calatrava, der også er manden bag Turning Torso i Malmø.

I nyder en lille kaffepause på Plaza España og kører videre til dagens endemål, Zafra, som er den sydligste by i Extremadura. Her bliver I budt velkommen på endnu en smuk Parador. Nyd en stille stund, inden I mødes til et glas "vino blanco" i den smukke indre gård. Dagens middag indtager I på den nærliggende Plaza Grande.

Dag 6: Kirker og historie i Jerez og Sevilla

Efter morgenmaden kører I til Jerez de los Caballeros. I stopper kort ved statuen for bysbarnet Vasco Nunez de Balboa - den første europæer, der nåede Stillehavet - og fortsætter til kirken San Bartolome med den smukke facade. Der bliver også tid til at nyde en kop kaffe på Plaza España, inden I forlader Extremadura og sætter kursen mod Sevilla i Andalusien.

Fremme i Sevilla kører I til hotellet og tjekker ind for de næste to nætter, og efter frokost skal I på byrundtur i åben bus - en god måde at orientere sig på. I kommer bl.a. forbi katedralen, Girafalda-tårnet, Alcáza, Torre del Oro, Maria Luisa-parken og floden Guadalquivir, som slanger sig gennem byen.

Inden I mødes til middag om aftenen, vil der være lidt tid på egen hånd.

Dag 7: Sevilla, maurisk arkitektur, flamencomuseet og kongeslottet

Mens I på gårsdagens orienterende bustur fik indtryk af, hvordan Sevilla hænger sammen, går I i dag i dybden med byens store attraktioner. I starter med en rundvisning i den mægtige katedral, som er Spaniens største og verdens tredjestørste katedral. Her ser I bl.a. Columbus' gravplads og tårnet Giralda, som er den eneste tilbageværende del af den mauriske moské, der oprindeligt lå her. Dengang var det en minaret, i dag er det et klokketårn!

Fra katedralen begiver I jer videre til kongeslottet Real Alcázar de Sevilla, der oprindeligt var en maurisk fæstning. I får et spændende indblik i den imponerende arkitektur og farverige historie, der knytter sig til stedet, og tager en gåtur i slottets fredfyldte og smukke haveanlæg. Herefter står den på frokost i den gamle bydel, hvor I også nyder dagens middag.

I besøger også byens Flamencomuseum, og der er også øremærket lidt tid til selv at gå i dybden med Sevillas mange muligheder. Måske skal tiden bruges på lidt shopping i gågaden eller en kaffe- og kagepause på et af byens berømte konditorier. Hvis I er interesserede i at købe keramik og kakler i andalusisk-maurisk stil, er bydelen Triana på den anden side af floden berømt for sine mange små keramikværksteder og -butikker.

Dag 8: Hjemrejse

I forlader Sevilla om formiddagen og med et enkelt stop lander I i Købehavn om eftermiddagen.  

Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Rejseleder på rejsen

Jan Holm Møller

Jan Holm Møller

Jan er en passioneret rejseleder, der brænder for Spanien og spansk kultur. Jan har boet delvist i Spanien siden 1998 på en nedlagt vingård øst for Malaga. Jan har rejst over hele Spanien, med fokus på Extremadura og Andalusien. Jan har en lang erhvervskarriere bag sig og i dag rejser han i det meste af den spansktalende verden. Jan har udviklet vores stifinder-rejse "Det ukendte Spanien" og har nøje udvalgt restauranter og hoteller, der sikrer, at hans glade gæster får den bedste oplevelse.

Prisinformation

Pris for abonnenter af Berlingske: 14.990 kr i delt dobbeltværelse

Pris for ikke-abonnenter af Berlingske: 15.990 kr i delt dobbeltværelse

Prisen inkluderer:

• Flybillet København - Madrid og hjem fra Sevilla

• Kendte flyskatter og afgifter

• Dansk rejseleder

• 7 overnatninger på historiske hoteller

• Helpension

• Vand og lokal vin til måltider

• Transport, ture, udflugter og entreer

Prisen inkluderer ikke:

• Sygdom/afbestillingsforsikring

• Rejseforsikring

• Drikkevarer

• Lommepenge

• Drikkepenge til chauffør og lokalguider (forvent EUR 30-40)

Tilslutning fra Aalborg og Billund:

Der er mulighed for tilslutningsfly fra Aalborg og Billund 850,- kr. pr. person t/r - oplyses ved bestilling

DELTAGERANTAL:

Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere. Der vil maksimalt være 20 deltagere på rejsen.

Enkeltværelsestillæg på  2500 kr

Fysisk form og tilstand:

For at kunne deltage i denne rejse er det en forudsætning, at man er i almindelig god fysisk form og kan gå uden problemer ved egen hjælp.

Hvis man er dårligt gående, anvender rollator eller kørestol, er denne rejse ikke egnet, og pågældende kan derfor desværre ikke deltage i rundrejsen.

Horisont Rejser forbeholder sig ret til at afvise rejsende, der efter vores vurdering ikke vil være i stand til at gennemføre rejsen ved egen hjælp. En sådan afvisning vil være uden ansvar for bureauet.

På denne rejse benytter vi følgende hoteller, der kan dog forekomme ændringer. Såfremt nævnte hoteller benyttes hoteller af samme kategori. 

Dag 1: Segovia

Overnatning på hotel i Segovia

Dag 2: Salamanca

Overnatning på NH Palacio de Castellanos

Dag 3-4: Trujillo

Overnatning på Parador Trujillo

Dag 5: Zafra

Overnatning på parador i Zafra

Dag 6-7: Sevilla

Overnatning på hotel i Sevilla

Andre rejser til Spanien