Go Local er vores nye rejsekoncept

21-12-2017

I foråret 2018 ruller vi vores "Go Local"-koncept ud i Laos, Vietnam og Cambodja.

På vores "Go Local"-rejser lærer du som rejsende mere om de lokale livsvilkår og hverdagens gang.

Dette indebærer bl.a., at vi på udvalgte strækninger bruger lokal, offentlig transport og at vi til sightseeing bevæger os rundt ved hjælp af cykeltaxaer, cykler eller scootere så vidt muligt frem for i turistbusser. Vi har også overnatninger på homestays, hvilket er gæstehuse med private værelser, som de lokale driver i deres eget hjem.

På denne måde kommer vi nærmere befolkningen og får mulighed for at tale med flere lokale indbyggere og snuse til deres hverdag og levevis. Samtidig giver det os mulighed for at bevæge os lidt væk fra de gængse turistruter og opleve landet bag facaden. Man må som rejsende finde sin eventyrlyst frem, forberede sig på det uventede og tage oplevelserne som en del af rejsen. Det er netop, når vi giver plads til det uventede, at unikke oplevelser kan opstå og give os en helt særlig rejse, væk fra de betrådte stier.

Du rejser i en dansk gruppe, der består af max. 12 gæster, som alle har bestilt rejsen hos Horisont Rejser. Gruppen og guiden rejser på egen hånd og bliver aldrig slået sammen med andre turistgrupper. Når du bestiller rejsen gennem Horisont Rejser er du sikret vores vanlige kvalitet og du er dækket af Rejsepakkeloven og Rejsegarantifonden (hvilket du ikke er, hvis du køber en rejse gennem et udenlandsk rejsebureau). Vi har gennemprøvet rejsen og håndplukket den lokale engelsktalende rejseleder i samarbejde med vores samarbejdspartner. Alt sammen for at give dig tryghed på rejsen. 

Læs mere om rejserne her: 

Vietnam "Go Local"

Laos "Go Local"

Cambodja "Go Local"

Indokina "Go Local"