[BLOG] Vores fælles ansvar

02-01-2016

Da jeg i foråret besøgte ITB i Berlin, besøgte jeg sektionen, hvor afrikanske rejseudbydere skulle sælge Afrika som destination.

Jeg blev mødt af lerklinede hytter med bambustag og halvnøgne kvinder iført traditionelle (?) klædedragter bestående af bastskørter, alt imens en muskuløs afrikansk mand kaldte til dans og slog på sin autentiske tromme. Er det virkelig et dækkende billede af Afrika, ligesom jeg spurgte mig selv, om den yndige thai prinsesse med det store smil er et fyldestgørende billede af Thailand? Jeg nåede aldrig frem til det sted, hvor Dansk Turistråd, Wonderful Copenhagen og danske rejseudbydere præsenterede Danmark, men mit gæt er, at det ikke har manglet på billeder af den lille havfrue, idylliske bondehuse og gamle landsbykirker.

Besøger man en rejsemesse i København, Herning, London eller Berlin, er det som om, man bevæger sig ind i en skyggeverden af en anden tid, en verden, hvor tiden har stået stille. Her fremstilles verden med brede smil, svajende palmer, hundredårs gammel arkitektur og smukke landskaber. På rejsebranchens verdenskort er der ikke plads til truede dyrearter, slumkvarterer eller børn, der dør af sult. Selvom vi lever i en verden fuld af fremskridt og udvikling, skuer rejsebranchen bagud og hylder ”de gode gamle dage”.

Når vi sælger rejser, sælger vi drømme og illusioner, hvilket der ikke er noget forkert i, ligesom vores kunder skal have lov til at drømme sig væk på deres ferie. Hvad er så problemet?

En illusion om en bedre verden
Problemet er, at verden ikke ser ud, som den fremstilles i rejsebranchens glittede kataloger. Som branche fralægger vi os vores sociale ansvar, hvis vi blot er budbringere af et imaginært verdensbillede, der er konservativt og stereotypt. Jeg mener, at vi som rejseudbydere har et fælles ansvar for ikke kun at fremstille verden som et glansbillede eller et fossil fra fortiden, hvor traditionel levevis, etniske stammer iført gamle folkedragter og lerklinede bambus hytter underbygger vores illusion om en bedre verden.

Der er lang vej endnu
Horisont Rejser arbejder altid på at lave autentiske rejser, hvor det handler om at give gæsterne en autentisk oplevelse. Det betyder, at vores rejsende også besøger steder, der normalt ikke får megen plads i rejsekatalogerne. Vi vil besøge flygtningelejre og underbemidlede skoler i fattige områder, ikke for at fremstille nøden som en turistattraktion, men fordi det er en del af vores forståelse af verden. Vi undgår at lave fotosafari (og tillader ikke vores gæster at medbringe kamera), og så støtter vi med vores besøg de fattige områder til en bæredygtig udvikling. Men det gør os ikke til et bedre rejsebureau, end alle andre, og vi ønsker ikke at pudse glorien, for der er lang vej endnu, og vi kan blive meget bedre til at tage ansvar og lære vores gæster at tage ansvar. For os handler det ikke bare om at have et csr-manifest på vores hjemmeside og derved tro, at vi tager ansvar. Der skal mere til.

Fri presse i Myanmar
Jeg rejste for nogle måneder siden igennem det nye Burma, det som vi nu rettelig kalder Myanmar og det navn, der anvendes af burmesere og det internationale samfund. Når jeg skriver det “nye” Burma, er det fordi der i disse måneder sker en meget voldsom udvikling i landet. Blandt andet hænger Aung San Suu Kyis billede nu overalt på markeder, i de små restauranter og på husvægge.

De seneste måneders forandringer mærkes også langt ude på landet, hvor fattigdommen er massiv. Troen på forandringer og optimismen er tydelig i de landsbyer, jeg besøgte rundt om i landet. Jeg mødte fattige kvinder, der med mikrolån har åbnet små butikker og fået gang i produktionen af papaja, palmesukker og andre afgrøder, der kan dyrkes. Jeg mødte munke og sælgere på markedet, der nu for første gang i rigtig mange år turde nævne navnet på ”The Lady”. Også medierne oplever friheden, og der er nu flere initiativer – bl.a. med dansk involvering – til at opbygge en fri presse i Myanmar.

Rejser som disse foretager jeg flere gange om året for at få et særligt indblik i, hvilke muligheder vi har rundt om i verden. Her taler jeg med folkene på gaden, besøger bistandsprojekter og finder nye veje, der ikke kun følger de stier, der er blevet betrådt af masseturismen.

Myanmar er en af tidens mest populære rejsedestinationer, og alle bureauer med respekt for sig selv – og med lidt føling med tiden – udbyder rejser til Myanmar i stor stil. Det ene flotte katalog efter det andet viser billeder fra U Bien Bridge, Shwedagon pagoden og smilende munke. Men selvom udviklingen i Myanmar er positiv, så er landet fortsat ludfattigt, forarmet og ikke mindst sårbart. Sårbart fordi tilstrømningen af turister er så enorm, at hverken hotelkapacitet, landets ressourcer eller befolkningen kan følge med de ændringer, der sker, når turisterne rykker ind.

Gå lempeligt frem i Myanmar 
Vi har et ansvar for at støtte turistsektoren i fx Myanmar til at drive sund og ansvarsfuld turisme. Som branche har vi et ansvar for at gå lempeligt frem i jomfruelige områder som fx Myanmar – det er for nemt, og i det lange løb direkte skadeligt, hvis vi blot tænker på os selv. Lige nu er der rigtig mange danskere, der vil til Myanmar, men tænker vi os ikke om, kan vi på den lange bane miste et marked hurtigere, end vi aner det.

Vi skal stille krav til vores kunder om at rejse som ansvarsfulde turister, og vi skal fortælle vores lokale samarbejdspartnere om, at vi påskønner, at de driver ansvarsfuld turisme. De skal bidrage til højnelsen af livskvaliteten for lokalbefolkningen og medvirke til et sundere miljø. Sådan som vi også på alle andre destinationer skal opbygge en sund og ansvarsfuld turistsektor, der afspejler, den verden vi lever i.

Vi har et fælles ansvar som branche, for at vi sammen bevæger os væk fra den reservatturisme, som vi i mange tilfælde bedriver – vi skal styrke vores destinationsområder og derved i sidste ende også styrke os selv og vores kunders rejseoplevelser.

 

Peter FrederiksenEjer og direktør, Horisont Rejser