Den gode rejse

27-05-2016

Der skal mange ting til for, at gøre en rejse god. Fordi en rejse foregår på de dyreste hoteller, og du spiser på de dyreste restauranter, er det ingen garanti for, at din rejse bliver uforglemmelig. Sagt på en anden måde: det er den lille ting, der gør den store forskel!

Vi har netop fået en gruppe hjem fra vores rejse rundt i Usbekistan, og en kunde skriver til os, at en af rejsens største øjeblikke var, da den gamle mand på torvet i Khiva inviterede gruppen indenfor i sit private hjem. "Her følte jeg, at jeg kom helt tæt på, hvad det vil sige at leve i Usbekistan, fordi vores guide kunne oversætte fra russisk" skriver Hanne, "for nok er det flot at se de imponerende madrassaer, men rigtig nærværende bliver det først, når man kommer i kontakt med landets befolkning".

Efter hver rejse sender vi et evalueringsskema til vores kunder, så de kan bedømme rejsen og forhåbentlig give andre en ide om, hvad rejsen indeholder, og hvad de kan forvente af rejsen. For det handler om forventninger. Hos os sælger vi ikke glansbilleder men fortæller vores kunder, hvad de kan forvente. Hos os benytter vi generelt bedre restauranter og bedre hoteller - og har bedre rejseledere end de fleste, og derfor betaler du lidt mere for at rejse med os. 

Vælg din rejse med omhu, det fortjener du.