Rejser til Nordkorea

Rejser til Nordkorea

Nordkorea er noget helt særligt, fordi landet er meget lukket og kun tillader ca. 2000 turister om året. Det gør en Nordkorea-rejse til en meget speciel oplevelse. Bag de lukkede grænser finder vi dog en stor kulturrigdom, der gør din Nordkorea-rejse til en kulturrejse på højde med andre destinationer i Asien. Her ligger de smukke middelaldertempler, der fortæller om Koreas historie, der igennem århundreder har været præget af Kina og Japan.

Nordkorea er en ung stat, etableret som resultat af Anden Verdenskrig og den kolde krig. Vi lægger på vores Nordkorea-rejse, som gennemføres 1-2 gange om året, vægt på det moderne Nordkorea, hvor henved 25 millioner borgere lever i isolation og i dyb fattigdom.

Vores gruppe på max 15 deltagere bliver fulgt af vores nordkoreanske værter, der flittigt fortæller os om styrets fortræffeligheder, mens vi har vores egen danske ekspertrejseleder med, der kan sætte rejsens oplevelser i perspektiv - og komme bag de officielle fortællinger. Derfor mener vi, at vi med god samvittighed kan sende gæster til Nordkorea, hvor de med egne øjne kan opleve et helt unikt samfund. 

Glade kunder
Vi gennemførte i 2016 en rundspørge iblandt vores rejsende i Nordkorea, hvor vi spurgte om, hvordan de har oplevet rejsen i det lukkede land, hvor kun få turister bydes velkommen. Vores rejsende har svaret ved at notere deres tilfredshed på en skala fra 1 til 5. Vores rejser til Nordkorea fik en score på 4,7, hvilket vi naturligvis er rigtig glade for.

Det styrker os i arbejdet med at give adgang til en flig af Nordkorea og give et indblik i landets kultur og historie. Under hver enkelt rejse kan du se vores gæsters personlige evaluering af ferien. Hos Horisont Rejser kan du være sikker på at få god service, dansk rejseguide og en uforglemmelig rejse.

Kort sagt:
Nordkorea-rejser, der rykker dig.

 

Rejser med egen guide

Nordkorea med egen guide og chauffør

9 dages rundrejse i Nordkorea, et af verdens mest lukkede samfund. Rundrejse med jeres egen guide og privat chauffør. I modsætning til vores øvrige individuelle rejser er det ikke muligt i Nordkorea at færdes på egen hånd. Al landtransport, måltider og hotelophold er inkluderet, og rejsen følger i hovedtræk vores grupperejse.

9 Dage
Fra kr. 18.990
Daglig afrejse
Daglig afrejse
Grupperejser med lokal guide

Nordkorea Maraton

Vær deltager i det årlige Maratonløb i Pyongyang og få indblik i forholdene i Nordkorea, der betragtes som et af verdens mest lukkede og topstyrede samfund. Dette er en enestående mulighed for at besøge Nordkorea, hvor Horisont Rejser har eksklusiv rettigheder i Skandinavien til at sælge denne specielle Maraton-rejse.

10 Dage
Fra kr. 23.900
1 Afrejsedatoer
Næste afrejse 03-04-2018
Se alle rundrejser til Nordkorea

Information om Nordkorea

Rejser til Nordkorea

Nordkorea er et af de mest isolerede lande i verden og kun få turister besøger det. Beslutningen om at rejse til Nordkorea rejser ofte en hel del spørgsmål, og vi har derfor samlet svar på de mest almindelige her. Forud for vores rejser til Nordkorea afholder vi et informationsmøde, hvor alle slags spørgsmål naturligvis er velkomne.

Er det sikkert at rejse til Nordkorea?

Nordkorea har en meget lav rate af kriminalitet, hvilket hænger sammen med de strenge straffe. Det er sikkert at rejse i Nordkorea, som vi foretrækker at besøge i små grupper. Sammen med vores egen lokale rejseleder er der altid en eller to lokale repræsentanter.

Vil jeg møde lokalbefolkningen?

I Nordkorea er du gæst i et autoritært system, der ikke tillader al for meget omgang med landets befolkning – hvilket også besværliggøres af, at de fleste koreanere ikke taler engelsk. Gennem vores lokale samarbejdspartner forsøger vi hele tiden på at møde koreanerne og høre om deres liv, men det er svært - med vores koreanske guide som tolk kan vi dog til tider få en dialog i gang. På informationsmødet forud for rejsen gør vi lidt ud af, hvordan man spørger ind til dagligdags ting, så man ikke bramfrit stiller følsomme spørgsmål til befolkningen eller guiderne.

Kan man medbringe kamera og tage billeder, som man vil?

Dine guider vil informere dig om, hvornår det ikke er tilladt at tage billeder. Dette er hovedsagligt ved militæranlæg, DMZ og ved visse andre strategiske og følsomme områder. Venligst respekter instruktionerne fra guiderne og undgå at tage billeder på steder, hvor du er blevet bedt om ikke at gøre det. Dine billeder vil højst sandsynligt blive tjekket på hjemrejsen, og dine guider kan komme i problemer, hvis du har taget billeder, som du ikke burde have taget.

Kan man medbringe bøger, artikler og lign. til Nordkorea?

Du må ikke medbringe litteratur om Nordkorea, der kan opfattes som propaganda mod systemet. Tidligere har vores gæster kunnet indføre rejsebøger om Nordkorea, men vi har oplevet, at disse er blevet konfiskeret ved indrejsen. 

Hvilken valuta bruges i Nordkorea?

Den lokale valuta er Koreanske Won. Som turist kan man kun bruge Euro, Kinesiske Yuan eller US Dollars. Alle tre er gangbar mønt, men du får den bedste kurs ved at benytte kinesiske Yuan (som veksles i lufthavnen i Beijing). Du kan komme ud for at betale i dollars og få euro eller yuan som byttepenge – eller måske tyggegummi eller et stykke sæbe.

Er det dyrt at rejse i Nordkorea?

Al mad, ophold og andre fornødne udgifter er inkluderet i rejsens pris. Der er således ikke det store behov for at medbringe store reserver af udenlandsk valuta. Men du kan naturligvis købe souvenirs, drikkevarer uden for programmet etc. Til en uges ophold i Nordkorea vil de fleste bruge 500-1000 kr.  

Er der adgang til vestlige medier?

På nogle hoteller er der på værelserne adgang til vestlige kanaler, bl.a. BBC international og Al Jazira. Lokale Nord Koreanske kanaler kan også ses.

Kan jeg ringe hjem fra Nordkorea?

Der kan på visse hoteller ringes ud af landet. Kontakten til Danmark går gennem jeres lokale rejseguide, så hvis I får behov for nødopkald går det gennem guiden, der kontakter Horisont Rejser i København.

Kan man bruge mobiltelefon og internet?

Det er nu tilladt at medbringe mobiltelefoner, tablets og computere i Nordkorea.

Skal jeg give drikkepenge til mine guider og chauffør?

Drikkepenge et nyt fænomen i Nordkorea - for ikke mange år siden ville en nordkoreansk guide have nægtet at tage imod dem, men i dag er det mere almindeligt. Regn med et par dollars pr. dag til guiden og lidt til chaufføren.

Hvordan er vejret?

Vejret i forår og efterår er lidt varmere end i Danmark på samme tid, men medtag en varm trøje til aften og morgen. Sommeren er varm og vinteren meget kold.

Hvilken type elektricitet benyttets?

Der anvendes mellem 170 – 250 Volt. Der bruges en anden type stik end i Danmark, men elektriske artikler kan bruges, hvis man køber en universel adapter eller medbringer en hjemmefra. De fleste steder er der det tobenede stik som kendes i USA, men nogle hoteller har andre typer. Der forekommer ofte elektricitets udfald. Det anbefales derfor at medbringe en lommelygte.

Visum:

Der kræves visum til Nordkorea, som du som rejsende ikke selv kan søge. Horisont Rejser står derfor for visumproceduren. Dit visum til Nordkorea får du i Beijing, og du får dit visum på et separat papir sammen med gruppen.

Vidensrejser

Horisont Rejser laver vidensrejser. Det betyder, at vi lægger vægt på den viden, som vores gæster får på rejsen, og som leveres af vores ekspertrejseleder og vores lokale rejseguide. På alle vores rejser er vores dansktalende ekspertrejseleder assisteret af en eller flere lokale guider, der står for den generelle sightseeing. Vores danske rejseleder holder små foredrag undervejs og sørger for at sætte oplevelserne ind i en større sammenhæng, evt suppleret med personlige oplevelser. På de fleste rejser inviteres lokale aktører til at møde gruppen og fortælle om det politiske liv, kulturlivet og hverdagslivet. Derved løfter rejsens videns niveau sig fra en ”almindelig” kulturrejse.  

 

Informationsmøde forud for rejsen

Inden hver rejse inviteres gæsterne til et informationsmøde i vores lokaler i København (såfremt gruppen er mindre end 10 deltagere forbeholder vi os ret til at erstatte informationsmødet med information via mail). Informationsmødet tager op til et par timer og begynder typisk kl. 17. Her modtager de rejsende praktisk information om rejsen og får udleveret det endelige program, deltagerliste og flybillet. Deltagerne får på informationsmødet lejlighed til at møde rejselederen og de andre deltagere på rejsen.