Nepal – ved foden af Verdens Tag

4,8
Bedømt af 44 personer
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


06-04-2018 14 Dage CPH Grupperejser med lokal guide (Max 12 deltagere) Kontakt os for pris
05-10-2018 14 Dage CPH Grupperejser med lokal guide (Max 12 deltagere) Kontakt os for pris
Vælg afrejse dato 14 Dage CPH Grupperejser med lokal guide (Max 12 deltagere) Kontakt os for pris

En enestående rejse til det unikke Nepal med tid til fordybelse i landets religioner. Rejsen kombinerer Nepals højdepunkter med særligt udvalgte steder, som sjældent besøges af turister. Rejsen ledes af vores engelsktalende, nepalesiske guide,  der sikrer en rejse fuld af gode oplevelser.

Kom helt tæt på den nepalesiske lokalbefolkning
På denne rejse oplever vi et folk der tager H. H. Dalai Lamas ord alvorligt og hans citat om, at ”venlighed er mulig i alle tænkelige situationer”. Nepaleserne har gennem mange års sameksistens udformet deres egen udgave af den hinduistiske og den buddhistiske religion og udgør i dag et af de mest ydmyge og tolerante folkefærd. Venlighed og gode karmiske handlinger går hånd i hånd, og vi skal på denne rejse opleve religionens betydning for nepalesernes hverdag, og den livsnerve den udgør i landet ved foden af Himalaya.

Vi giver os god tid til at opleve dette på nær hånd i landets hovedstad Kathmandu, hvor vi bruger flere dage på at udforske byen, som bedst kan sammenlignes med et levende tempel fra en fjern fortid. Her skal vi blandt andet besøge templet for Kumarien, Nepals levende gudinde, og ligbrændingspladsen Pashupatinath. Turen står ikke bare i de kvindelige gudinders tegn men også de nepalesiske kvinders, da vi blandt andet skal besøge organisationen Sasane, hvor vi skal høre om prostitution og handel af unge nepalesiske piger til bordeller i Indien og andre steder.

Foruden Kathmandudalen besøges Pokhara, hvor vi skal høre munke chante i et nærliggende kloster ikke langt fra et af nepals mest storslåede bjergmassiver, Annapurna. Derudover har vi en overnatning i den lille charmerende bjerglandsby Bandipur, som tidligere var regionshovedstad. Hvis vi er heldige, kan vi herfra se bjergkæderne Langtang, Ganesh Himal, Manaslu og Annapurna i det fjerne.

En rejseleder med indsigt 
Rejsen ledes af vores engelsktalende ekspertrejseleder, der sikrer, at du får indsigt i Nepals lokale fauna, natur og kultur. Gruppen er på max 12 deltagere og har garanteret afrejse. 

Rejs i dansk gruppe - det giver dig tryghed på rejsen
På denne rejse til Nepal rejser man en i en mindre dansk gruppe, der består af maks. 12 gæster. Bestiller man rejsen gennem Horisont Rejser, er man sikret vores vanlige kvalitet, og man er dækket af Rejsepakkeloven og Rejsegarantifonden (hvilket man ikke er, hvis man køber en rejse gennem et udenlandsk rejsebureau). Vi har gennemprøvet rejsen og håndplukket den engelsktalende rejseleder i samarbejde med vores samarbejdspartner. Alt sammen for at sikre tryghed på rejsen.  

Denne rejse præsterer det bedste af det enestående Nepal.

Program:
Dag 1: Afrejse fra København
Dag 2: Ankomst til Kathmandu
Dag 3: Besøg ved Kathmandus tre religiøse helligdomme, Swayambunath, Boudhanath og Pashupatinath
Dag 4: Solopgang over himalaya ved Nagarkot, kongebyen Bhaktapur og Gamcha Organic Farm
Dag 5: Kørsel fra Kathmandu til bjerglandsbyen Bandipur, gennem Trisuli-dalen
Dag 6: Kørsel fra Bandipur til Pokhara
Dag 7: Solopgang over himalaya ved Sarangkot, resten af dagen er til fri disposition
Dag 8 - 10: Vandring/trek
Dag 11: Kørsel til Kathmandu
Dag 12: Den gamle kongeby Patan og Sasane.
Dag 13: Denne dag er afsat til eventyr på egen hånd
Dag 14: Hjemrejse

Højdepunkter, du oplever på denne rejse:
- Kathmandu – Byen er som et levende middelaldertempel eller museum, og vi skal her opleve et hav af træudskårne templer og ritualer på den kendte plads durbar square.
- Pashupatinath (ligbrændingspladsen) og det nærliggende hospice
- Boudhanath stupaen
- Swayambunath (også kaldet abe templet).
- Bhaktapur (de hengivnes by) den mest velbevarede af Nepals tre gamle kongebyer
- Trafficking organisationen Sasane
- Tibetansk plejehjem
- Smuk køretur ud af Kathmandu-dalen til Pokhara, hvor vi blandt andet skal se et dalit settlement (et område der primært er beboet af kasteløse)
- Tre dages trek ved foden af Annapurna massivet
- Nagarkot og Sarangkot, udsigt til det bjergtagende Himalaya

 

Tilslutning fra Billund eller Ålborg

På alle vores rejser tilbyder vi tilslutningsfly fra enten Billund eller Ålborg for en fast pris på 850 kr. Ønsker du dette bedes du give os besked ved bestilling af rejsen.

Anne Jensen

Meget fin rejse til Nepal med vores skønne nepalesiske guide, der var yderst hjælpsom og gav os en fantastisk indsigt i Nepals kultur og religion. Rejsen kan varmt anbefales.

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

06-04-2018 14 Dage CPH Lokal engelsktalende guide Kontakt os for pris Bestil rejsen
05-10-2018 14 Dage CPH Lokal engelsktalende guide Kontakt os for pris Bestil rejsen

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København 

Dag 2: Ankomst til Kathmandu
Denne formiddag lander vi i Kathmandu-dalen, som ligger i godt og vel 1330 meters højde, og kører direkte til vores hotel i bydelen Thamel, hvorefter vi tager på en lille byrundtur til hjertet af Kathmandu, Durbar Square.

Dagens program indeholder:
Vi ankommer i dag til Kathmandu og kører derfor direkte til vores hotel for check-in. Efter en velfortjent frokost tager vi til hjertet af Kathmandu, Durbar Square, hvor vi blandt andet skal hilse på den levende gudinde – Kumarien - og opleve træ-templet Kastamandap, der er bygget som en pagode af bare et enkelt stykke træ. Denne UNESCO-perle udgør en smeltedigel af forskellige dynastiers historie, religiøse ritualer, paladser og forførende røgelse. Områdets afslappende atmosfære tiltrak i 70erne hippier fra vesten, som kom for at ryge marihuana på trapperne ved det store Shiva tempel. Hindu guden Shiva var netop kendt for at bruge euforiserende stoffer til at bringe sig selv i en særlig meditativ tilstand.

Sidst på eftermiddagen kører vi i rickshaw til byens tidligere hippie område Thamel, som i dag udgør Kathmandus backpacker hub. Resten af eftermiddagen vil være på egen hånd.

Dag 3: Besøg ved Kathmandus tre religiøse helligdomme, Swayambunath, Boudhanath og Pashupatinath
Denne dag står i religionens tegn med besøg ved Swayambunath stupaen, Boudhanath stupaen og ligbrændingspladsen Pashupatinath.

Dagens program indeholder:
I dag skal vi besøge Swayambunath stupaen, også kaldet abe templet, efterfulgt af et besøg på et tibetansk plejehjem (Nepal har i dag flere store tibetanske settlements, som efter den kinesiske kulturrevolution i Tibet udgjorde flygtningelejre for de eksilerede tibetanere). Swayambunath er med Buddhas påmalede altseende øjne symbolet på Nepal. Stupaen kaldes også abetemplet på grund af de to rhesus-makak flokke, der holder til ved templet. Herefter besøger vi Boudhanath stupaen, hvor vi indtager vores frokost med udsigt ud over stupaen, som set oppefra danner en mandala med sine koncentrisk faldende cirkler.

Vores dag sluttes af med et besøg til Pashupatinath, som er hinduernes ligbrændingplads og et af de 4 vigtigste hindu-pilgrimsteder i verden. Tempelkomplekset ligger ved bredden af den hellige Bagmati flod, hvis vand efter en rejse gennem Nepal flyder ud i den hellige Ganges-flod i Indien. Dette er et sted, hvor vil opleve hinduernes asketiske mænd, saddhuerne, kontemplere over livet og døden, og denne eftermiddag vil derfor være et lynkursus i livets forgængelighed og genfødslernes kredsløb. Selvom Bagmati i dag er klassificeret som en af verdens mest forurenede floder, skulle flodens dyb reducere vores negative karma.

Vi skal i forlængelse heraf besøge et nærliggende hospice.

Dag 1: Afrejse fra København 

Dag 2: Ankomst til Kathmandu
Denne formiddag lander vi i Kathmandu-dalen som ligger i godt og vel 1330 meters højde og kører direkte til vores hotel i bydelen Thamel, hvorefter vi tager på en lille byrundtur til hjertet af Kathmandu, Durbar Square.

Dagens program indeholder:
Vi ankommer i dag til Kathmandu og kører derfor direkte til vores hotel for check in. Efter en velfortjent frokost tager vi til hjertet af Kathmandu, Durbar Square, hvor vi blandt andet skal hilse på den levende gudinde – Kumarien og opleve træ-templet Kastamandap, der er bygget som en pagode af bare et enkelt stykke træ. Denne UNESCO-perle udgør en smeltedigel af forskellige dynastiers historie, religiøse ritualer, paladser og forførende røgelse. Områdets afslappende atmosfære tiltrak i 70erne hippier fra vesten, som kom for at ryge marihuana på trapperne ved det store Shiva tempel. Hindu-guden Shiva var netop kendt for at bruge euforiserende stoffer til at bringe sig selv i en særlig meditativ tilstand.

Sidst på eftermiddagen kører vi i rickshaw til byens tidligere hippie område Thamel, som i dag udgør Katmandus backpacker hub. Resten af eftermiddagen vil være på egen hånd.

Dag 3: Besøg ved Kathmandus tre religiøse helligdomme, Swayambunath, Boudhanath og Pashupatinath
Denne dag står i religionens tegn med besøg ved Swayambunath stupaen, Boudhanath stupaen og ligbrændingspladsen Pashupatinath.

Dagens program indeholder:
I dag skal vi besøge Swayambunath stupaen, også kaldet abe templet, efterfulgt af et besøg på et tibetansk plejehjem (Nepal har i dag flere store tibetanske settlements, som efter den kinesiske kulturrevolution i Tibet udgjorde flygtningelejre for de eksilerede tibetanere). Swayambunath er med Buddhas påmalede altseende øjne symbolet på Nepal. Stupaen kaldes også abetemplet på grund af de to rhesus-makak flokke, der holder til ved templet. Herefter besøger vi Boudhanath stupaen, hvor vi indtager vores frokost med udsigt ud over stupaen, som set oppefra danner en mandala med sine koncentrisk faldende cirkler.

Vores dag sluttes af med et besøg til Pashupatinath, som er hinduernes ligbrændingplads og et af de 4 vigtigste hindu-pilgrimsteder i verden. Tempelkomplekset ligger ved bredden af den hellige Bagmati flod, hvis vand efter en rejse gennem Nepal flyder ud i den hellige Ganges-flod i Indien. Dette er et sted, hvor vil opleve hinduernes asketiske mænd, saddhuerne, kontemplere over livet og døden, og denne eftermiddag vil derfor være et lynkursus i livets forgængelighed og genfødslernes kredsløb. Selvom Bagmati i dag er klassificeret som en af verdens mest forurenede floder, skulle flodens dyb reducere vores negative karma.

Vi skal i forlængelse heraf besøge et nærliggende hospice.

Dag 4: Solopgang over himalaya ved Nagarkot, kongebyen Bhaktapur og Gamcha Organic Farm
Denne dag starter tidligt med, at vi kører til bjerglandsbyen Nagarkot, hvor vi skal nyde solopgangen over Himalaya, efterfuldt af et besøg i den gamle kongeby Bhaktapur.

Dagens program indeholder:
Mens det endnu er mørkt, kører vi denne morgen mod den lille bjerglandsby Nagarkot, hvorfra der er en storslået udsigt over Himalaya-bjergene, hvor man på en krystalklar dag kan se blandt andet Mount Everest, Manaslu, Langtang og Ganesh Himal. Her spiser vi en velfortjent morgenmad og fortsætter derefter til Bhaktapur (de hengivnes by), som tidligere udgjorde en af dalens tre kongebyer. Her skal vi se byens berømte Nyatapola tempel, den onde dæmon Bhairab Naths tempel og den berømte pottemager plads.

Dag 5: Kørsel fra Kathmandu til bjerglandsbyen Bandipur, gennem Trisuli-dalen
Denne morgen kører vi fra Kathmandu mod bjerglandsbyen Bandipur, en lille unik perle få timers kørsel udenfor Kathmandu-dalen. Vi skal i nat overnatte i denne charmerende middelalderby.

Dagens program indeholder:
Vi kører i dag tidlig morgen mod Bandipur, som er en lille autentisk perle på vores vej mod Pokhara. Bandipur har længe undgået turismens indflydelse og har derfor bevaret en stor del af sin autentiske stemning. Vi ankommer til byen omkring frokosttid, og eftermiddagen vil derfor kunne bruges på at studere de lokales færden og gøremål eller nyde udsigten over de fantastiske Himalaya tinder.

Dag 6: Kørsel fra Bandipur til Pokhara
Efter morgenmaden kører vi denne dag til Nepals andenstørste by Pokhara. Ved at besøge Pokhara oplever vi de store naturmæssige kontraster i landet, men får derudover også et pusterum fra det hektiske liv i hovedstaden.

Dagens program indeholder:
Vi kører den sidste etape vestpå mod byen Pokhara, som med sin idylliske placering ved bredden af den store Phewa Lake, byder på et pusterum fra det hektiske Kathmandu. Det er også på dette kørselsstræk, at vi får mulighed for at se den imponerende Annapurna bjergkæde, som indrammer Pokhara og præsenterer Himalaya på nært hold. Vi vil denne dag besøge et kloster, hvor vi skal høre munkene chante. Derudover gør vi et stop i et område nær Pokhara by, som primært bebos af de kasteløse, der i Nepal kaldes dalitter.

Dag 7: Solopgang over himalaya ved Sarangkot, resten af dagen er til fri disposition
Denne morgen står vi tidligt op for at køre op til en lille udsigtspost ved bjerglandsbyen Sarangkot for at se solen stå op over de himmelstræbende bjergtoppe i det storslåede Annapurna massiv.

Resten af dagen er til fri disposition.

Dagens program indeholder:
Vi står tidligt op og kører op til udsigtsposten ved Sarangkot, hvor vi (hvis vi er heldige) vil få et fantastisk syn over Himalaya, når solens stråler rammer Annapurna massivet. Efter at have set Annapurna og Machha-puchhares (også kaldet Fiskehalebjerget) sneklædte toppe komme frem i morgendisen, vil der være mulighed for at gå noget af vejen ned fra Sarangkot, så bjergtinderne kan nydes i længere tid og fra flere vinkler.

Resten af dagen kan man slappe af med en gåtur langs søbreden eller en sejltur på Phewa søen. Alternativt kan man leje cykler eller nyde byens rolige atmosfære på en af de mange cafeer, som ligger ned til søen.

Dag 8 - 10: Vandring i Annapurna regionen
De næste tre dage skal vi vandre i den fantastiske Annapurna region. The Poon Hill Ghorepani trek er et af de mest naturskønne te-hus treks i Himalaya.  Vi starter vores vandretur fra landsbyen Gachhepani som ligger en halv times kørsel fra Pokhara. Vi skal på denne tur overnatte på små simple men charmerende teahouses. De sanitære forhold er spartanske men varierer fra te hus til te hus. Med os på turen vil der være en nepalesisk guide og bærere, som tager sig af vores baggage. Dette bliver et møde med det autentiske Nepal og livet langt fra alfarvej. Vi når på dette trek op i 3200 meters højde, og trekket kategoriseres som moderat ud fra de tre kategorier nemt, moderat og svært. Vi vil på dette trek gå ca. 4-6 timer pr. dag.

Inklusive 3 måltider pr. dag.

Dagenes program indeholder:
Vores 3 dages vandretur er et af de mest imponerende te-hus treks i Annapurna regionen. Dette bliver et møde med det autentiske Nepal, hvor vi skal opleve de charmerende landsbyer ved foden af Annapurna. Vi skal besøge små landsbyer, nyde den smukke vegetation og de meget smukke bjerge.

Dag 11: Kørsel til Kathmandu
Denne dag kører vi tidlig morgen den smukke tur tilbage mod Kathmandu-dalen. Inden vi starter vores tur tilbage mod dalen, besøger vi en af de to SOS børnebyer i Pokhara.

Dagens program indeholder:
I dag starter vi efter morgenmaden vores tur tilbage mod Kathmandu-dalen. På denne tur har vi mulighed for at få opklaret betydningen af de mange sti-systemer, der forbinder bjerglandsbyerne med landevejen. Her får vi en fornemmelse af varernes rejse fra byerne til landevejen og derfra over hængebroerne til de mere ufremkommelige egne på bjergskråningerne. Vi vil i dag særligt opleve hårdtarbejdende kvinder slæbe tunge sække med ris fra hovedfærdselsåren til landsbyerne, og vi får derved en bedre forståelse for, hvorfor Nepal er et af de eneste lande i verden, hvor gennemsnitslevealderen for mænd er højere, end den er for kvinder. Inden vores tur tilbage besøger vi Pokharas SOS børneby i Gandaki, som arbejder for at give forældreløse og udsatte børn en tryg barndom. Det nepalesiske samfund er et hyperfragmenteret kastesamfund, og børn bliver derfor ofte udsat for diskrimination på baggrund af kaste og social status. Vi skal fra en medarbejder på stedet høre mere om nogle af de udfordringer, der er for de svagest stillede børn, og hvad SOS børnebyerne kan tilbyde dem.

Dag 12: Den gamle kongeby Patan og Sasane.
Denne dag vil der være mulighed for at tilkøbe en morgenflyvning over Himalaya og opleve Everest på nær hånd.

Dagens program indeholder:
For de morgenfriske vil der i dag være mulighed for en morgenflyvning over Himalaya og Everest (skal tilkøbes inden rejsen. Pris 1475 kr).

Dagens program starter med et besøg i den tidligere kongeby Patan, også kaldet Lalitpur (de smukkes by), som i dag udgør en forstad til Kathmandu og mere eller mindre er vokset sammen med byen. I Patan besøger vi den lokale Durbar Square, Mahabouddha templet, Krishna Templet, det gyldne tempel med mere.

Efter frokost besøger vi organisationen Samrakshak Samuha Nepal (Sasane) som er en trafficking NGO, der hjælper handlede nepalesiske piger. I 2007 startede en gruppe af tidligere handlede piger organisationen med det formål at videregive viden og erfaring til nye handlede kvinder eller udsatte piger. Handlen med nepalesiske piger udgør i dag en af de største kriminalitetsformer i Nepal og har desværre kun været voksende gennem de seneste år takket være en udvidelse af markedet fra Indien til Tibet/ Kina. Sasane forsøger at nå pigerne, inden disse har passeret den indiske grænse, da det herfra er svært at spore dem i Delhi og Mumbais bordelmiljøer. Hos Sasane høre vi først lidt om organisationen og har derefter lidt tid, vi kan bruge med pigerne, som altid er glade for besøg udefra.

Dag 13: Denne dag er afsat til eventyr på egen hånd
Der er idag intet program, og tiden kan benyttes på egen hånd.

Dag 14: Hjemrejse


Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Rejseleder på rejsen

Lokal engelsktalende guide

Lokal engelsktalende guide

Rejserne med engelsktalende rejseleder er til dig, der vil have en lokal vinkel og en rejseleder, der er vant til at håndtere grupper og har en stor viden om landets kultur, natur og historie. Vores engelsktalende rejseledere er nøje udvalgt og taler alle godt engelsk, er uddannede guider og har stor viden, som de er stolte over at formidle.


Prisinformation

Maks. antal deltagere: 12

Tillæg enkeltværelse: 1300 kr. per person

- Fly til og fra Kathmandu
- Indkvartering på turistklassehotel - se hotelklassificering
- morgenmad alle dage
- frokost og aftensmad dag 8, 9, 10
- lokal specialguide på hele rejsen
- alt landtransport
- de i programmet nævnte punkter og evt. entréer

 

- tilslutningsfly fra Aalborg eller Billund 850,- pr. person t/r - oplyses ved bestilling
- drikkepenge til lokale guide og chauffør

Visum:

Der kræves visum til denne rejse. Visum fås ved ankomst. Forud for rejsen får du nærmere besked om visumprocedure. 

 

Andre rejser til Nepal