Marokkos højdepunkter - Fra Tanger til Marrakech

4,6
Bedømt af 6 personer
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


14-03-2018 15 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900
05-09-2018 15 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900
Vælg afrejse dato 15 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900

Rejs med tidligere ambassadør Ole Wøhlers Olsen til Marokko og få en indsigt i landets kultur og historie som du ikke får på andre rejser til Marokko. 

Vores rejser til Marokko handler om at præsentere et fantastisk land på en indgående, personlig måde og introducere de historiske og kulturelle strømninger, der gennem århundreder har påvirket og dannet Marokkos historie.

I Le grand Sud i området vest for Atlasbjergene omkring kongebyen Marrakech møder vi den berberiske kultur. Her har imponerende kasbah’er (fæstninger) og ksûr (forter) fra Middelalderen dannet værn mod landevejsrøvere i en region, der først for et halvt århundrede siden blev underlagt centralmagten.

Længere mod nord i Fes møder vi den arabiske kulturarv. Her findes imponerende islamiske bygningsværker, der vidner om den arabiske storhedstid i Middelalderen. Endelig møder vi den mere europæiserede og moderne blandingskultur i Casablanca og Tanger.

Vi har i tilrettelæggelsen af rejsen lagt vægt på at kombinere den klassiske Marokko-rejse til de vigtigste seværdigheder med afstikkere til steder, der normalt ikke besøges af turister.

På rejsen vil du få et fascinerende indblik i Marokkos storslåede forskellighed – landskabsmæssigt, arkitektonisk og kulturelt. Det er 15 dage på opdagelse i det moderne og det gamle og uberørte Marokko. Vi skal besøge koranskoler og farverige moskeer, snuse til krydderier i medinaen, se de gamle Sultan-paladser og romerske ruiner, besøge den blå by i Chefchaouen med de labyritiske gader, besøge berberisske oaselandsbyer og opleve de smukke Rif-bjerge og Atlas-bjerge.

Marokko er en fantastisk rejseoplevelse – tæt på Europa og dog så fjern og eksotisk.

Dag 1 København – Casablanca
Dag 2 Casablanca - Rabat
Dag 3 Rabat
Dag 4 Rabat – Asilah – Tanger 
Dag 5 Tanger – Tetouan – Chefchaouen
Dag 6 Chefchaouen
Dag 7 Chefchaouen – Volubilis – Meknès - Fès
Dag 8 Fès
Dag 9 Fès – Ifrane – Beni Mellal 
Dag 10 Beni Mellal – Ouzoud – Marrakesh
Dag 11 Marrakech
Dag 12 Marrakech – Essaouira
Dag 13 Essaouira
Dag 14 Essaouira – El Jadida
Dag 15 El Jadida – Casablanca – København

 

Tilslutning fra Billund eller Ålborg

På alle vores rejser tilbyder vi tilslutningsfly fra enten Billund eller Ålborg. Ønsker du dette bedes du give os besked ved bestilling af rejsen.

Erik Christensen og Sonja Refslund Skrumsager

1. En alt ialt glimrende rejse som levede op til vores forventninger. 2. Fantastisk gode guides - specielt Ole Wøhlers Olsen, men også en meget velorienteret lokal guide. 3. Meget stor ros til udvalg af lokale restauranter med god varieret mad. 4. Et meget behageligt selskab af en passende størrelse at være sammen med. 4. To hoteller var under standard - det var i Chefchauen og vist i Beni Mellal. 5. Den sidste aften med festmiddag blev skæmmet af, at vi var på et overfyldt hotel med mange forskellige selskaber, så vi næsten ikke kunne tale sammen. Det kunne måske ikke forudses og undgås.

Kurt Risager

Fin rejse med en meget god dansk rejseleder, Ole Wøhlers. Gode hoteller bortset fra især ét. Vi vil gerne anbefale rejsen til andre.

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

14-03-2018 15 Dage CPH Ole Wøhlers Olsen Fra kr. 16.900 Få pladser tilbage Bestil rejsen
05-09-2018 15 Dage CPH Ole Wøhlers Olsen Fra kr. 16.900 Bestil rejsen

Dagsprogram

Morgenmad, Frokost, Aftensmad: Indikerer hvilke måltider, der er inkluderet i programmet.

Dag 1 København – Casablanca
Vi rejser fra København med direkte fly til Casablancas lufthavn. Vi kører derefter til vores hotel. Vi spiser sent aftensmad og indsnuser de første indtryk af Marokko.  (-,-,A)

Dag 2 Casablanca - Rabat
Vi bruger formiddagen i Casablanca, hvor vi bl.a. ser den berømte Hassan II moske. Efter frokost kører vi til Rabat (ca. 120 km og tager ca. 1½ time)

Rabat blev bygget af almohaderne sidst i 1100-tallet som ny hovedstad i stedet for Marrakech. Almohaderne var et islamisk berberdynasti oprindeligt fra Atlasbjergene, der regerede fra 1133 til 1269. Rabat blev atter hovedstad under det franske protektorat i 1912 og har fastholdt titlen efter uafhængigheden i 1956. Rabat ligger ud til Atlanterhavet på Bou Regreg-flodens sydlige bred, og den tidligere piratby Salé ligger ved den nordlige bred.

Efter vi har indlogeret os på vores hotel, besøger vi Rabats ældst beboede bydel, Kasbah Oudaya. Her besøger vi et 1600-tals museum med berbersmykker, der ligger i et af byens smukkeste haveanlæg omgivet af gamle borgmure. Vi kigger ind i en NGO-drevet butik og museum, der har keramik fra de små landsbyer i Rif-bjergene, og drikker myntete med udsigt over Bou Regreg til Salé. (M,F,A)

 

Morgenmad, Frokost, Aftensmad: Indikerer hvilke måltider, der er inkluderet i programmet.

Dag 1 København – Casablanca
Vi rejser fra København med direkte fly til Casablancas lufthavn. Vi kører derefter til vores hotel. Vi spiser aftensmad på lokal restaurant og indsnuser de første indtryk af Marokko.  (-,-,A)

Dag 2 Casablanca - Rabat
Vi bruger formiddagen i Casablanca, hvor vi bl.a. ser den berømte Hassan II moske. Efter frokost kører vi til Rabat (ca. 120 km og tager ca. 1½ time)

Rabat blev bygget af almohaderne sidst i 1100-tallet som ny hovedstad i stedet for Marrakech. Almohaderne var et islamisk berberdynasti oprindeligt fra Atlasbjergene, der regerede fra 1133 til 1269. Rabat blev atter hovedstad under det franske protektorat i 1912 og har fastholdt titlen efter uafhængigheden i 1956. Rabat ligger ud til Atlanterhavet på Bou Regreg-flodens sydlige bred, og den tidligere piratby Salé ligger ved den nordlige bred.

Efter vi har indlogeret os på vores hotel, besøger vi Rabats ældst beboede bydel, Kasbah Oudaya. Her besøger vi et 1600-tals museum med berbersmykker, der ligger i et af byens smukkeste haveanlæg omgivet af gamle borgmure. Vi kigger ind i en NGO-drevet butik og museum, der har keramik fra de små landsbyer i Rif-bjergene, og drikker myntete med udsigt over Bou Regreg til Salé. (M,F,A)

Dag 3 Rabat

Efter morgenmaden kører vi over floden Bou Regreg til Salé, der opstod som en fønikisk koloni i Antikken men især er kendt som piratby i det 17. og 18. århundrede. I dag har byen et mere religiøst udtryk sammenlignet med regerings- og administrationsbyen Rabat. Vi når ad små gyder gennem en meget folkelig og muslimsk medina til Madrassa el Hassan – en fint restaureret koranskole fra 1300-tallet.

Madrassaen ligger ved et større religiøst kompleks med moske, bibliotek, gravplads og helligdommen Sidi Abdallah ben Hassan, der blev dyrket af Salés pirater. Vi passerer det gamle slavemarked, der i dag ligger omgivet af farvestrålende souk’er, der sælger krydderier, naturmedicin og de marokkanske klædedragter djellaba og kaftan.

På vejen tilbage til Rabat kører vi inden om håndværkerkvarteret Oulja. (M,-,-)

Dag 4 Rabat – Asilah – Tanger
Vi forlader Rabat efter morgenmaden og kører nordpå mod Tanger. Turen er på 300 km og tager ca. 4 timer, på vejen gør vi ophold i Asilah, der blev grundlagt for næsten 3.000 år siden, og som senere blev en romersk by og centrum for området. I dag er kun en lille del af området blevet udgravet, og byen er i dag en smuk mindre fiskerby med karakteristiske hvide huse helt ud mod kysten.

Vi går en lille tur i byen og spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi ser ruinerne i Asilah og fortsætter mod Tanger.

I Tanger indkvarterer vi os og får de første indtryk af byen, inden vi spiser aftensmad. (M,F,A)

Dag 5 Tanger – Tetouan - Chefchaouen

Vi begynder dagen i den befæstede bydel, kasbah’en, og godt gemt bag en mur ligger det tidligere sultanpalads, hvorfra der er en suveræn udsigt over Gibraltarstrædet. Da Marokko blev delt mellem Frankrig og Spanien i 1912, kom Tanger under international kontrol. Under Anden Verdenskrig blev byen besat af Spanien for i 1956 at blive en del af Marokko. Afstanden til Spanien er dog stadig kort, på den anden side af Gibraltarstrædet ligger den spanske sydkyst, og den spanske indflydelse i byen er tydelig.

Ud på eftermiddagen kører vi til Tetouan og Chefchaouen, der er kendt som ”den blå by” i Rifbjergene. (M,-,A)

Dag 6 Chefchaouen

Vi vågner i denne fantastiske og meget charmerende by, hvor næsten alle huse er kalkede i alle mulige blå nuancer. Det er som at bevæge sig gennem en eventyrby, hvor hver lille gade er smukkere og mere charmerende end den forrige.

Byens historie går tilbage til 1400-tallet, og byens navn refererer til de to bjergtoppe, som ses fra byen, og som ligner hornene på en ged (chaoua).

Vi indtager byen i et roligt tempo, vi nyder de labyrintiske blå gader med de små butikker og oplever livet på det centrale torv. Byen er uhyre charmerende, og der er mulighed for atgå lidt på opdagelse i sit helt eget tempo. (M,-,-)

Dag 7 Chefchaouen – Volubilis – Meknès - Fès
Vi kører tidligt til Volubilis, der var det administrative centrum i de gamle romeres afrikanske provins Mauretania Tingitana. Ruinerne og ikke mindst de tilhørende mosaikker er i dag nogle af de bedst bevarede i Nordafrika, og de er derfor også på UNESCO liste over Verdens kulturarv.

Vi fortsætter til Meknès, der afløste Fès som kongeby under Sultan Moulay Ismails blodige styre fra 1672 til 1727. Moulay Ismail var en stor bygherre, men han var også en grusom hersker, der anvendte afrikanske og europæiske slaver til at bygge Meknès’ mange paladser, bymure og porte. For at afskrække mulige rivaler beordrede han de afhuggede hoveder af 10,000 fjender ophængt på bymuren.

Meknès kaldes ofte Marokkos Versailles, for selv i vore dage kan man fornemme byggeriets gigantiske dimensioner. Ifølge skrønerne skulle paladserne også kunne rumme et harem på mange hundrede kvinder, og Moulay Ismail siges at have været far til over 1000 børn. Selvom Sultan Moulay Ismail var en grusom hersker, nærer marokkanerne stor respekt for ham og valfarter til hans mausoleum, som vi naturligvis skal besøge.

Vi skal også se eksempler på sultanens byggeri, bl.a. staldene til hans 12.000 heste og Marokkos fornemmeste byport, Bab el Mansour, der engang var hovedporten ind til kongebyen. Vi besøger et af Marokkos fineste museer, Palais Dar Jamaï, der rummer en fornem samling af kunsthåndværk, bl.a. antikke berbertæpper og et originalt indrettet harem.

Vi besøger souk’en, hvor vi kan smage nogle af landets bedste oliven, da Meknès’ opland er et af Marokkos vigtigste landbrugsområder.

Fra Meknès kører vi en smuk landskabstur gennem udløbere af Rif bjergene og ankommer sidst på dagen til vores hotel i Fès, hvor der er tid til en slentretur og en kop kaffe på den centrale Avenue Hassan II efter middagen på hotellet. (M,F,A)

Dag 8 Fès
Fès er den ældste kongeby i Marokko og blev etableret helt tilbage i 800-tallet af sultanen Idriss d. 2. – en efterkommer af Profeten Muhammed. Fès blev siden afløst af Rabat, men byen har aldrig mistet sin betydning og er stadig Marokkos vigtigste spirituelle by, ligesom den er berømt for sit kunsthåndværk, bl.a. kobber- og lædervarer.

Vi starter dagen med at køre turen rundt om medinaens storslåede bymure, hvorfra vi kan se middelalderbyen i al sin herlighed. Vi stopper ved keramikværkstederne, ’les poteries’, det eneste håndværkerlav, der på grund af sin forurenende karakter er blevet flyttet ud af medinaen. Vi ser produktionen af den berømte blå Fès-keramik, der endnu laves efter ældgamle metoder.

Vi spiser frokost i en traditionel marokkansk paladsrestaurant. Efter frokost besøger vi en tæppebutik, hvor vi hører om forskellene på marokkanske tæpper og forsøger at undgå at blive besnakket til tæppekøb.

Vi fortsætter til Fès’ berømte Chouara-garverier og ser, hvordan skind forarbejdes og farves efter hundredår gamle traditioner. Derfra bevæger vi os over i den andalusiske bydel, hvor araberne slog sig ned, da de flygtede fra Spanien i 800-tallet.

Vi slentrer roligt ad medinaens to hovedstræder og lader os overvælde af stemningen og får indblik i en levevis og en håndværkerbaseret samfundsstruktur, der har holdt sig uændret i århundreder. Vi kommer bl.a. forbi Place Seffarine, hvor metalarbejderne holder til, og luften genlyder af deres hammerslag, når de former de fine kobber- og sølvfade. Seværdighederne er utallige, og vi tager afstikkere ind af de labyrintiske gyder for at se paladser, madrassaer, souk’er, pladser og Karaouine moskeen fra år 859. (M,F,-)

Dag 9 Fès – Ifrane – Beni Mellal
Vi forlader Fès og kører sydover ind mod den enorme Atlas-bjergkæde. Undervejs gør vi holdt i Ifrane og passerer de frodige frugtplantager omkring Midelt. På busturen skal vi høre om Marokkos oprindelige indbyggere, berberne, der bor i både Atlasbjergene og ørkenen syd for bjergene. På vejen passerer vi bl.a. et jesuitkloster, hvilket også giver anledning til en diskussion om kristnes vilkår og religionstolerancen i Marokko i det hele taget.

Vi ankommer ud på eftermiddagen til Beni Mellal, der ligger for foden af Atlas-bjergene, hvor vi overnatter. Turen fra Fés til Beni Mellal er på 290 km og tager ca. 5 timer. (M,F,A)

Dag 10 Beni Mellal – Ouzoud – Marrakesh

Vi forlader Beni Mellal efter morgenmad og kører 260 km til Marrakech. Turen tager ca 4 timer, og vi gør undervejs ophold ved vandfaldene i Ouzud, der er omgivet af smukke olivenlunde.

Efter ankomst og indkvartering på vores riad i medinaen, tager vi en tur hen på den berømte plads, Djemaa el Fna. Middagen spiser vi i riaden. (M,-,A)

Dag 11 Marrakech
Efter morgenmaden går vi på opdagelse i medinaen i den gamle kongeby, Marrakech, der stadig er omkranset af de okkerfarvede mure, der i århundreder har beskyttet den.

Byen har altid virket som en magnet på folk fra bjergene og de omliggende sletter. De søgte mod medinaen og markedet, hvor afgrøder blev solgt og husgeråd taget med tilbage til landsbyerne. Vi lægger ud med Saadiernes gravsted, der blev ’genopdaget’ i 1917 efter at have været muret inde i 400 år.

Vi fortsætter med et besøg hos en herboriste, der fortæller os om naturmedicin, som er meget anvendt i Marokko. Vi slutter formiddagen af med at se fantastisk islamisk arkitektur, indretning og havekunst i storvesirens palads, Palais de la Bahia.

Efter frokost er resten af dagen på egen hånd, hvor man kan se sig om i medinaens mange souk’er, f.eks. Souk des Teinturiers, hvor der farves uld og silke, eller Souk des Babouche, hvor der handles håndlavede tøfler i læder og ratanflet – og som de fleste marokkanerne endnu bruger som standard fodtøj. Middagen er for egen regning. (M,-,-)

Dag 12 Marrakech – Essaouira
Dagen starter tidligt med besøg i den smukke Majorelle Have og det tilhørende museum med berber kunstskatte. Haven blev anlagt i 1924, siden købt af modeskaberen Yves Saint Laurent og drives i dag af en fond.

På køreturen til Essaouira kører vi gennem et frugtbart landbrugsområde og ser det unikke argantræ, som kun vokser i Marokko og er et yndet klatretræ for geder. Vi stopper hos et cooperativ, der producerer forskellige produkter af argannødderne, bl.a. olie og skønhedsprodukter.

Ved ankomst til Essaouira spiser vi frokost i den smukke gård i vores riad, og derefter tager vi på byvandring. Essaouira var portugisernes tidligere fæstning og hed dengang Mogador. Det er et imponerende syn med de armerede volde og kanonerne rettet ud over havet – blandt andet kendt som kulisse til Orson Wells’ filmatisering af Othello.

Byen var så vigtig, at der var et gammelt dansk konsulat, som vi også ser. Sardinfiskeriet er i dag Essaouiras hovederhverv, og havnen er fyldt med små både og fiskeboder, hvor man kan spise al godt fra havet til en billig penge. Om aftenen kan man spise middag på en af Essaouiras gode fiskerestauranter. (M,F,-)

Dag 13 Essaouira
Dagen er til egen disposition. Byen er meget charmerende og overskuelig at slentre rundt i. Der er en dejlig strand, gode spisesteder, kunstgallerier og mange små spændende souk’er, f.eks. smykke souk’en. Essaouira er omgivet af thujalunde og også berømt for sine thujasnedkere. De små snedkerier findes i grotterne i bymuren, hvor man kan se det fine håndværk.

Marokkos først kunstgalleri, der blev startet af danske Fredrik Damsgaard, er også et besøg værd. (M,-,-)

Dag 14 Essaouira – El Jadida - Casablanca
Vi forlader Essaouira og kører langs kysten til El Jadida, der er endnu en af de tidligere portugisiske fæstningsbyer på den marokkanske Atlanterhavskyst. På vejen gør vi stop i Qualidia, hvor vi spiser frokost for egen regning med udsigt over østersbankerne og lagunen.

I El Jadida ser vi det gamle portugisiske fort og den tilhørende underjordiske cisterne, inden vi fortsætter til Casablanca, hvor vi spiser afskedsmiddag. (M,-,A)

Dag 15 Casablanca – København
Vi tager tidligt af sted til Mohammed V lufthavnen uden for Casablanca og flyver direkte til København. (M,-,-)

 


Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Rejseleder på rejsen

Ole Wøhlers Olsen

Ole Wøhlers Olsen

Ole Wøhlers Olsen er tidl. dansk ambassadør og har arbejdet indenfor diplomatiet i en menneskealder. Han er tidligere dansk ambassadør i Chile og har rejst i hele Sydamerika. Desuden har han været ambassadør i Algier, Damaskus og Riyadh. Han kender på den baggrund Mellemøsten særdeles godt og har stor indsigt i de lande han er rejseleder i. Med Ole som rejseleder får du en meget vidende rejseleder, der er god til at informere om landenes kulturer og historie.


Prisinformation

- fly København–Casablanca med Royal Air Maroc
- transport hotel-lufthavn t/r
- kørsel i bus med air kondition
- Dansk ekspertrejseleder og lokal specialguider på hele rejsen
- pension som angivet i programmet, ekskl. drikkevarer
- de i programmet nævnte punkter inkl. entré
- gode turistklasse hoteller

Der er tillæg for enkeltværelse på 1800 kr

- rejse- eller afbestillingsforsikring
- drikkepenge. 

- provinstilslutning fra Billund/Aalborg 850,- kr. pr. person t/r - oplyses ved bestilling

Fly: Vi flyver direkte med Royal Air Maroc både ud og hjem. På udrejsen flyver vi fra København sent om eftermiddagen og på hjemrejsen tager vi fra Casablanca om formiddagen. Vi er hjemme sen eftermiddag. Der tages forbehold for evt ændringer og for afgange med andre flytider. 

Hotel: På denne rejse benytter vi os af gode turistklasse hoteller se hotelklassificering 

Vejret: Marokko kan besøges året rundt. Markedspladserne summer altid af aktivitet. Men er man ikke glad for varme, bør man nok holde sig fra Marokko i sommermånederne, hvor temperaturen kan nå op over de 40 grader. Nordpå kan man dog blive kølet af i Middelhavet og vestpå i Atlanterhavet. Forår og efterår er gode årstider for et besøg i landet, især hvis man vil sydpå og besøge for eksempel Marrakech.

Visum: Der kræves ikke visum til denne rejse.

Kørsel og ophold: Man kan ikke komme Marokko rundt, uden at man må køre noget, og der er i sær to dage, hvor vi skal køre en del - til gengæld er der mange dage, hvor vi stort set ikke kører. Vi har i selve programmet skrevet de forventede kørselstider, men tager forbehold for evt ændringer. 

På turen skal der naturligvis også gås en del, ikke mindst i Fes, som ikke er for gangbesværede på grund af højdeforskellene i medinaen.

Andre rejser til Marokko