Rejser til Iran

Isfahan

Af Peter Frederiksen, historiker og direktør for Horisont Rejser

I 1598 gjorde Shah Abbas (regeringstid 1587-1627) byen Isfahan til Safaviderrigets hovedstad. Geografisk var byen godt placeret, mere centralt end forgængeren Qaswin, og mere hensigtsmæssig i forhold til rigets hovedfjender, osmannerne og usbekerne. Samtidig lå byen nærmere ved Den persiske Golf, hvor et betydeligt handelsopsving var i gang.

Selsjukkerne havde også haft Isfahan som hovedstad og havde bl.a. efterladt bygningsværker, der fik stor betydning for den efterfølgende persiske arkitektur, som blev skabt under Abbas. Byen, der ligger i knap 1600 meters højde, er en oase i et ufrugtbart område, vandforsyningen er derfor altafgørende — der er eksempler i området på, at endog meget store byer har måttet forlades på grund af svigtende vandforsyning - hovedtilførslen kom fra floden Zayanda, der løb igennem byen, men dette vand var ikke tilstrækkeligt, yderligere forsyning måtte tilføres fra bjergene gennem et sindrigt kanalsystem. (Der var planer om et storslået program, hvorved en bjergside skulle gennembrydes for at skaffe yderligere forsyninger. Det blev dog først endeligt gennemført i 1953!).

Abbas' planer for byen var storslåede og ambitiøse. Isfahan skulle være et kæmpemonument over ham selv og rigets storhed. Projektet omfattede opførelsen af moskeer, basarer, madrasaer, befæstninger, paladser, offentlige kontorer, pladser, boulevarder, bade og ikke mindst haver. Blandt de mest bemærkelsesværdige af disse bygninger og anlæg skal fremhæves den kongelige plads med den kongelige moske og pragtboulevarden Chahar Bagh.

Det meste af planen blev gennemført, og byen blev berømt for sin skønhed. Isfahan — den halve verden — blev byen kaldt i 1600-tallet. Ikke blot var byen smuk, men her udfoldedes et livligt forretningsliv med handelsfolk fra utallige nationer i Europa og Asien.

Et vigtigt element i handelsverdenen var bydelen Ny Djulfa, hvor Abbas havde anbragt de tvangsforflyttede armeniere, som fik meget stor betydning for landets økonomi. Her fik de til gengæld frihed til at udøve deres kristne religion uhindret. Byen var naturligvis også administrations-centrum, og som det er skildret i det foregående, øgedes centraliseringen af riget stærkt under Abbas og hans umiddelbare efterfølgere. En kæmpemæssig hofhusholdning samt hundredvis af værksteder, der arbejdede for hoffet, spillede en stor rolle i byens økonomiske liv.

Efter Abbas' død voksede udgifterne til administration af hofhusholdning urimeligt, og et vældigt dræn af penge og arbejde fra landdistrikterne til Isfahan var en medvirkende årsag til rigets tilbagegang efter Abbas. Århundreders politiske svækkelse og tidens tand har dog ikke formået at ødelægge byen, der den dag i dag fremstår som et kulturhistorisk monument af verdensformat.

Gå til oversigt over Iran-rejser

Skematisk plan over kongepladsen (billedet ovenfor) — Meidan-i-shah i Isfahan. Nord nedad. Den rektangulære plads, der er 507 m lang og 158 m bred, indrammes på alle fire sider af en sammenhængende række butikker — basarer. Oven over dem en etage med iwaner, ikke gennembrudte buer, der er et karakteristisk træk i iransk arkitektur. Bygningen i den nordlige ende er indgangsportalen til den kongelige basar. På vestsiden Ali-Kapu-shahens pavillon, der både dannede indgang til det kongelige palads og samtidig var en overdækket terrasse, hvorfra shahen kunne følge med i livet på pladsen. Øverst den vældige kongelige moske og mod øst Sheik Lutfallah-moskeen, der fungerede som shahens private bedehus. Begge moskeer er vendt ca. 45 grader i forhold til pladsens hovedakse; det skyldes forskrifterne om, at moskeers bedemur skal vende mod Mekka, der her ligger i sydvestlig retning. De tre sidstnævnte bygningsværker regnes for hovedværker i iransk arkitektur. Hele vejen rundt og parallelt med pladsens sider løber en 3,5 m bred og 2 m dyb vandkanal, og langs hermed er plantet en række træer. Formålet med vand og træer er dels dekorativt, men vigtigst at skaffe  kølighed og skygge. Begge dele var vigtige for velbefindendet i det iranske klima.

 

Gå til oversigt over Iran-rejser