rejser til iran

Rejser til Iran

Horisont Rejser er eksperter i Iran og benytter sig af Danmarks bedste Iran-guider: Eva Witte, der bor i Teheran og Ole Wøhlers Olsen, der er tidligere dansk ambassadør. Vores rejser til Iran oser af kvalitet, hvor hver enkelt detalje er tilrettelagt efter utallige besøg i landet, hvor vi nøje har udvalgt hoteller og små, lokale restauranter. 

Iran er et sikkert rejseland

Iran er et kontrastfyldt land, hvis befolkning forbløffer med dens gæstfrihed, modebevidsthed og nysgerrighed over for omverdenen.

Forestiller du dig et lukket, fjendtligt samfund, så forvent at få dine fordomme gjort til skamme på førstedagen af din Iran-rejse. Iranernes åbenhed og gæstfrihed er legendarisk. Rejser til Iran er ganske trygge. Den kultur, der folder sig ud på rejser til Iran, er spændende, rig og strækker sig tusinder af år tilbage.

Horisonts Iran-rejser byder på det bedste af Iran og kommer til steder, kun få turister besøger. Vi betages af de islamiske kunstværker, byggerier, ornamenter og arkitektur. På vores rejser til Iran får vores gæster et dybdegående indtryk af den iranske virkelighed.

Horisonts Iran-rejser foregår som altid i små grupper med hovedvægt på vores iransktalende, danske rejselederes unikke viden og personlige forhold til destinationen. Du skal vælge Horisonts Iran-rejser, hvis du ønsker en rejseleder, der bor i Iran og kan sproget, hvis du foretrækker en rejseleder, der kan fortælle dig om de lokale forhold som ingen andre guider kan, hvis du kan lide at spise på lokale restauranter og prøve hele det iranske spisekort (i modsætning til at spise på hotelrestauranter, som de fleste grupper til Iran oplever).

Har du været i Iran og skal til USA?

Flere af vores gæster er bekymrede for om de med et iransk visum i deres pas vil blive nægtet adgang til USA. 

Har du været i Iran bliver du IKKE nægtet adgang til USA. Det, som er ændret, er, at du ikke længere kan få en ESTA godkendelse men derimod skal have et rigtigt visum til USA. Det får du ved at udfylde et ansøgningsskema og sende det til den amerikanske ambassade i København. Her skal du så møde op personligt til et lille interview på 5 minutter og forklare, at du har været i Iran på en turistrejse. Herefter får du dit visum. 

Der er således ikke grund til at bekymre sig, hvis du har været i Iran eller skal der til. Det forhindrer dig ikke i at få indrejse til USA. 

Glade rejsende

I 2016 lavede vi en undersøgelse blandt vores mange Iran-rejsende. De blev blandt andet spurgt ind til deres generelle oplevelser med rejsen, landet som rejsedestination og kvaliteten af deres tildelte guide. Vores rejser til Iran opnåede en score på 4,9 ud fra en skala fra 1-5 (med 5 som det bedste). Dette vækker naturligvis stor glæde hos os.

Du kan læse vores tidligere gæsters besvarelser under de enkelte Iran rejser. Vi håber, at disse kan være med til at give dig et billede af, at vi hos Horisont Rejser altid leverer rejser af høj kvalitet – og at vi kender Iran særdeles godt. Der findes flere udbydere af rejser til Iran, men hos Horisont Rejser kan du føle dig helt tryg ved at købe din næste Iran-rejse. Vi slår os på god service og stor indsigt i landet, og vores mål er at give dig en rejse, du sent vil glemme.

Kort sagt:
Iran rejser er rejser, der rykker dig.

  

Grupperejser med dansk guide

Iran - Persisk kunst og kultur

Alsidig rundrejse med tid til fordybelse. Denne spændende rundrejse i Iran giver dig en grundig introduktion til Iran og kommer godt rundt i landet med en rejseleder, der taler persisk og kender Irans kultur og historie. Vi tøver ikke med at kalde denne rejse, den bedste Iran rundrejse på det danske rejsemarked.

14 Dage
Fra kr. 22.900
5 Afrejsedatoer
Næste afrejse 27-03-2018
Grupperejser med lokal guide

Iran - Persiske Eventyr

Tag med på denne storslåede kulturrejse til Iran. Her får du en kvalitetsrejse med vægten lagt for kunst, kultur og samfund. Du besøger Shiraz, Isfahan, Yazd og Teheran. Rejsen ledes af vores populære og kompetente rejseleder, der taler persisk og bor i Teheran.

10 Dage
Fra kr. 16.900
4 Afrejsedatoer
Næste afrejse 08-03-2018
Grupperejser med dansk guide

Iran – religion og samfund

Tag med tidligere ambassadør Ole Wøhlers Olsen på denne 14-dages specialrejse til Iran med besøg i Isfahan, Mashad, Yazd, Shiraz og Teheran. Ole Wøhlers Olsen har blandt andet været Danmarks ambassadør i Saudi-Arabien, Oman og Yemen. Og fra Damaskus dækkede han ligeledes Libanon og Jordan.

14 Dage
Fra kr. 24.900
2 Afrejsedatoer
Næste afrejse 25-04-2018
Grupperejser med lokal guide

Magiske Iran

Vi har samlet de bedste af Iran på denne 8 dages rundrejse, hvor du får en god introduktion til persisk kultur og levevis med ophold i Shiraz, Isfahan og Teheran. Rejsen ledes af vores populære og kompetente iranske rejseledere, der taler godt engelsk og som giver jer en god rejse - ovenikøbet med direkte fly og til en super god pris.

8 Dage
Fra kr. 11.900
1 Afrejsedatoer
Næste afrejse 22-10-2017
Grupperejser med dansk guide

Irans hemmeligheder

Rundrejse til dig, der vil væk fra alfarvej eller har besøgt Iran før Tag med på vores nye Iran-rejse, der binder det østlige og centrale Iran sammen. Rejsen kombinerer de store turistattraktioner med de mere ukendte dele af Iran, hvor der ikke kommer mange turister.

14 Dage
Fra kr. 24.900
1 Afrejsedatoer
Næste afrejse 06-03-2018
Rejser med egen guide

Iran med egen guide og chauffør

Rundrejse med jeres egen guide og chauffør. Rejsen er tilrettelagt så I både har tid på egen hånd og med jeres guide. Al landtransport er inkluderet og der bliver sørget for at I bliver hentet på jeres hoteller og I har hele tiden mulighed for at kontakte jeres lokale guide. Rejsen følger i hovedtræk vores grupperejser men I har mere tid på egen hånd.

10 Dage
Fra kr. 12.900
Daglig afrejse
Daglig afrejse
Se alle rundrejser til Iran

Information om Iran

Rejser til Iran og en lang historie

Hafez, Omar Khayyám, Rudaki er blot tre af persisk poesis såkaldte digtergenier, som vi hører om på rejser til Iran. De skrev kærlighedsdigte og store eposser, nogle af dem århundreder før vores hjemlige Jellingesten blev ristet med runer.

Rejser til Iran giver dig et indblik i Irans store udbud som kulturnation. Det er et fænomenalt kulturland, vores Iran-rejser kommer til. Rejser til Iran udgør Horisont Rejsers populæreste destination og er - synes vi selv - en af vores specialiteter.

Dobbelttydig holdning
På rejser til Iran er man nødt til at forholde sig til Iran af i dag! Det er en udfordring for gæsterne på vores Iran-rejser, og vel er det kompliceret. På vores rejser til Iran anskuer vi problematikken ved at fokusere på det mellemmenneskelige.

Kultur er mennesker, vi er mennesker, og intet andet land på kloden, vi har hørt om, har så åben og gæstfri en befolkning som den, vi møder på vores rejser til Iran. Religion er underordnet, når du på rejser til Iran inviteres hjem til en iraner, du netop har mødt på gaden. Det er dig, din historie og dit selskab, han - eller hun - er interesseret i.

Rejser til Iran – landet med de mange kunstnere

På rejser til Iran møder du et højtuddannet folk, der desuden imponerer med en tradition for kunst og kunsthåndværk, der er helt usædvanlig.

Rejser til Iran går altid til markeder og basarer. De byer, vi besøger på vores Iran-rejser, myldrer med kunsthåndværksmestre, der dominerer ældgamle håndværkerteknikker og skaber klæder, keramik, tæpper, malerier, glaskunst, læder-, bronce-, messing- og sølvarbejder. Og i øvrigt kalligraferer gudommeligt.

Skik følge – nødvendigt på Iran-rejser
Rejser til Iran handler ikke om at solidarisere med den iranske styreform - for at sige det pænt - men det er på Iran-rejser nødvendigt at følge landets bud om påklædning. De kvindelige deltagere på vores Iran-rejser er derfor nødt til at bære tørklæde og dække arme og ben til. På vores rejser til Iran ender det ofte som en sjov oplevelse.

På rejser til Iran møder du et kontrastfyldt land med en befolkning, der forbløffer med sin gæstfrihed, modebevidsthed og nysgerrighed over for omverdenen. Forestiller du dig at møde et lukket, fjendtligt samfund på rejser til Iran, så forvent at få dine fordomme gjort til skamme.

Tradition kontra politik – Iran-rejser i et fundamentalistisk slaraffenland
Iranernes åbenhed er legendarisk og som regel overraskende for deltagerne på vores rejser til Iran. Kulturen, der folder sig ud, er mangfoldig, rig og strækker sig tusinder af år tilbage. Landets nyere fundamentalistisk islamiske kultur kan være vanskeligere at forstå.

Det storpolitiske spil og de religiøse spændinger opleves tydeligt på rejser til Iran i form af myndighedernes kontrol af iranernes påklædning, og man fornemmer en vis overvågning af landets borgere på Iran-rejser. Alligevel tøver vi ikke et øjeblik med at kalde Iran for et slaraffenland af oplevelser for den rejsende.

Overflødighedshorn af seværdigheder
Iran-rejser er trygge, og sikkerheden er generelt meget høj. Som deltager på Horisonts Iran-rejser bliver du mødt af en massiv, positiv opmærksomhed og interesse fra de iranere, vi træffer på gaden.

Menneskeligt, historisk, geografisk og kulturelt er Iran et overflødighedshorn. Variationen af oplevelser på vores rejser til Iran er overvældende.

Med et areal på 40 gange Danmarks kan Iran-rejser byde på både bjerge med skisport, bagende hed ørken, grønne områder, enorme egetræskove, tusinder af kilometer kyst med strande og tropiske øer, millionbyer og landsbyer, hvor livet stort set leves som på karavanseraiernes tid.

Nogle af vores Iran-rejser er unikke og går til kun lidt besøgte områder i Nord- og Øst-Iran, hvor du ikke støder på ret mange andre turister. Rejser til Irans fjernere områder kan kun lade sig gøre på grund af vores unikke rejselederes kendskab til landet.

Første kendte menneskekulturer

Iranernes selvbevidsthed afspejler Irans storslåede historie, der går tilbage til menneskets første rigtige civilisationer for 7-8000 år siden. De bar navne som Elam, Babylon m.fl. og lå i det nuværende Iran og Irak.

Rejser til Iran handler også om storpolitik. Den dag i dag er Iran en betydningsfuld og aktiv brik i det globale spil om Mellemøstens udvikling. Vores Iran-rejser nyder godt af den spirende optimisme, der knytter sig til den seneste tids politiske og økonomiske tilnærmelser mellem Vesten og det shia-muslimske land.

Noget tyder på, at præstestyrets faste greb om befolkningens handlefrihed langsomt løsnes, og Iran-rejser dermed bliver nemmere.

Iranernes eget univers

På rejser til Iran oplever du vild og uvejsom natur. Irans barske natur har medvirket til markante regionale forskelle, der byder på flere persiske dialekter, vidt forskellige klædedragter, dramatiske klimaudsving, andre kutymer og anden mad og musik – men overalt den samme gæstfrihed.

Horisonts Iran-rejser præsenterer vores gæster for et nærgående og mangefacetteret billede af den iranske virkelighed. Vores ekstraordinært kompetente, persisk-talende, danske rejseledere er universitetsuddannede, der lever og bor i Iran og fører os med deres personlige kontakter og dedikerede indstilling ind i iranernes eget univers.

Moderne og patriotiske
På vores Iran-rejser oplever vi et land i rivende udvikling og under gradvis reformering af den politiske og religiøse styring.

Den iranske stat gør meget for at bevare Irans status som landet med Mellemøstens bedst uddannede befolkning i det mest moderne samfund. Rejselederne på vores Iran-rejser sætter dig ind i det kulturelle paradoks, som Iran er - fanget mellem modernitet, religion og tradition.

De kortvarige protester i Iran under det arabiske forår gav en antydning af, at dele af befolkningen ikke bakker op om præstestyret. Samtidig er iranerne med rette stolte af deres land og dets digtere, forfattere, arkitekter, malere og musikere, som begik storslåede værker i en tid, da det meste af resten af verden haltede noget efter.

Lad forestillingen begynde
Vores Iran-rejser kommer selvfølgelig til Irans hektiske hovedstad, Teheran, og dens basarer (hvoraf den største er på størrelse med en dansk provinsby). Der er mulighed for at komme til de eventyrlige byer; digternes, rosernes og nattergalenes Shiraz, og romantikkens og arkitekturens Isfahan.

Vi har desuden Iran-rejser til den hellige by i øst, Mashad, og til det centrale og nordlige Iran – uden for alfarvej om man så må sige – hvor kulturens dybe rødder manifesterer sig på andre måder.

Brug sanserne

Iran-rejser skal sanses, og du starter med duften. Når citrusblomst, safran, kanel og spidskommen fra basaren rammer dine næsebor, begynder forestillingen om fortidens Persien og nutidens Iran.

Der er stof til flere akter, ja, til 1001 nætter, hvis det skulle være. Horisonts rejser til Iran er på flere måder drømmerejser.

For Horisont Rejser hænger pris og kvalitet sammen. Kigger du blot på prisen, kan andre rejser se billigere ud, men i sidste ende kan den billige rejse vise sig at blive den dyreste.  

Læs her, hvordan vi adskiller os fra andre rejsebureauers Iran-rejser.

Shiraz med sine smukke paladser og farverige blomsterhaver opfatter sig selv som ’poeternes by’. Her indånder folkesjælen stadig poesi fra Hafez og Sa´dis lyriske digte om kærlighed og troskab.

Isfahan er en arkitektonisk perle og indbegrebet af Orienten med storslåede paladser, enorme, ornamenterede moskeer, den imponerende Imam-plads og farverige te-huse, hvor de sejlende kamel-karavaner har lagt til i årtusinder og udvekslet attråede varer, slaver og eventyrlige historier.

Persepolis – alene navnet – det er verdenskultur fra bedste skuffe. Ruinerne med fantastiske relieffer og løveskulpturer vidner om fortidig storhed, skønhed og dramatik.

Teheran, hovedstaden, er en heksekedel med oaser af kunst og rum at puste ud i omgivet af dyttende biler – meget betegnende kaldet ’modsætningernes by’. Fra Golestan paladset i al dets pragt over de snørklede gader til de sydende basarer, hvor handlende har faldbudt varer i umindelige tider. Byen er moderne med alt, hvad det betyder af godt og skidt.

Isfahan – herunder Si-o-seh-broen, den gamle Imam-moske, Naqsh-e-Jahan pladsen, basaren, Chehel Sotun-paladset, det gamle regeringssæde, Ali Qapu, samt paladserne Sotun (de fyrre søjler) og Hasht Behesht. Det armenske kvarter med Vank-katedralen, Sheik Lotfollah Moské.

Isfahans gamle tehuse og tæppehandlere.

Shiraz – herunder Karim Khan Zands citadel, Baghe Nazar med Pars-museet, Hafez’ gravsted, Sa’adis gravsted og Kyrus den Stores gravsted.

Ruinerne ved Persepolis, kongegraven Nekropolis og klippereliefferne i Naqsh-e Rajab.

Ruinerne af den persiske kongeby, Pasargadae.

Unesco-bjerglandsbyen Abyaneh og karavanebyen Kashan – herunder det imponerende, restaurerede Brujerdi-hus og en af landets flotteste haver, Bagh-e-Fin.

Teheran og den travle basar

I Teheran desuden Ayatollah Khomeinis mausoleum, Golestan-paladset, spejlpaladset samt basaren. Sa’ad Abad Palace (shahens palads).

Irans helligste by, Mashad.

Den gamle silkevejsby, Yazd – herunder Chaha Suq Bazar og Fredagsmoskéen, Ildtemplet samt de berømte “Stilhedens tårne”.

Byen Torbat-e-Haydarieh, hvor der produceres safran.

Køretur gennem ørkenen og stop i de små ørkensamfund, Nayband og Ravar.

Byvandring i Kerman til de gamle karavanseraier.

Paladset i Sarvestan.

Shahdads utrolige ørkenlandskaber og –formationer.

Mausoleet i Mahan med den blå kuppel.

Moskeen i Naein.

Birjand og Jame moskeen.

Den gamle fæstningsby, Rayen.

På vores Iran-rejser prioriterer vi madoplevelsen som en væsentlig del af rejsen. I modsætning til andre rejsebureauer, der laver rejser til Iran, benytter vi os af lokale restauranter med et varieret udbud af retter.

Det iranske køkken er meget velsmagende og består hovedsageligt af kalvekød, fjerkræ og lam, som typisk serveres som kebab (grillspyd) eller i mildt krydrede retter. Iranerne spiser også fisk og skaldyr. Samt kamelkød ved særlige lejligheder. Tilbehøret er oftest ris med mange forskellige grøntsager, kartofler og friskbagt brød. Desuden anvender iranerne gerne både tørrede og friske frugter og nødder i den varme mad.

Det er almindeligt at blive siddende i restauranten længe og nyde aftenen sammen, og man drikker derfor te eller kaffe og spiser også gerne dessert. En almindelig dessert er bastani-e za’farani, som er en persisk is med safran, rosenvand og fløde. Efter desserten afslutter man måske et godt måltid med en vandpibe.

 

Visum

Visum til Iran skal anskaffes på forhånd gennem ambassaden i København og koster 750 kr.

Vi skal bruge passet i 3-5 dage og for at gøre det nemt for dig skal du ikke udfylde lange ansøgningsblanketter, afleverer pasfoto. Vi sørger for det hele for dig, du skal blot aflevere dit pas og en kopi af din forsikringspolice. 

Du skal være opmærksom på, at du ikke må have israelske stempler i dit pas for at få visum til Iran.

 

Bemærk, at nogle andre rejsebureauer kun skal bruge billedsiden i dit pas forud for rejsen, så du modtager dit visum ved ankomst til Iran. Dette mener vi ikke er hensigtsmæssigt for dig som rejsende, idet ventetiden i lufthavnen kan være på flere timer, hvilket de færreste synes er rart efter en lang flyrejse. Vi mener derfor, det er i din interesse, at vi optager dit visum i København forud for rejsen for derved at mindske ventetiden ved ankomst.

Vaccinationer

Inden din ferie bør du altid undersøge, om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Kontakt din læge eller hos Rejseklinikken (www.rejseklinikken.dk), hvor du får 10% rabat som kunde hos Horisont Rejser. Husk at være i god tid, da nogle vacciner først virker 14 dage, efter de er givet.

Påklædning og opførsel

Kvinderne i Iran bærer tørklæde og går klædt, så hår, arme og ben altid er dækkede. Kvindelige turister skal således også, uanset deres tro og allerede fra flyets landing, altid bære lang nederdel eller lange bukser, der dækker anklerne, samt en lang bluse/skjorte, der mindst går til midt på låret og med lange ærmer. Man må gerne gå med bare tæer i sandaler. Tørklædet skal dække håret og må ikke være gennemsigtigt – men farven er ligegyldig. Mændene derimod slipper med at bære lange bukser og har frit valg af skjorte, poloshirt el.lign. Shorts er ikke velset.

Kvinder må ikke give hånd eller knus til mænd og omvendt. Men kvinde til kvinde og mand til mand er ok.

Alkohol

Du skal som rejsende være opmærksom på, at alkohol er forbudt overalt i Iran. Man må heller ikke tage alkohol med ind i landet.

Da der må hverken nydes vin eller øl i Iran, serveres der altid vand på flaske eller sodavand til måltiderne. Prøv doogh, som er en af de traditionelle drikke. Det er en kombination af yoghurt, vand og tørret mynte og nydes til maden. Man kan også få flere velsmagende alkoholfri øl. Endvidere findes der lækre juicebarer.

Fly på rejsen

På langt de fleste af vores Iranrejser benytter vi Qatar Airways med stop Doha. Alle rejser foregår ud af København - såfremt du ønsker tilslutning fra Billund/Aalborg til København kan det tilkøbes for 850,- kr. tur/retur, såfremt der er plads.

Areal og befolkning

1.648.000 km2, 78 mio. indbyggere (2013)

Klima

Efteråret og foråret er klart de mest behagelige rejsetidspunkter for din rejse til Iran. Men landet er stort, og vejret og temperaturen afhænger meget af, hvor du skal hen. Generelt kan vintrene (december til februar) være ubehageligt kolde, især i de nordlige og vestlige egne, mens somrene (juni til august) gerne byder på temperaturer over 50 grader langs kysten ved den Persiske Golf og i de sydlige provinser. Her er luftfugtigheden desuden utroligt høj, så vil man holde ferie i Iran i perioden fra maj til oktober, anbefales det at nyde solen og den mere tålelige luftfugtighed længere inde i landet.

Om at handle i Iran

Iran er med sine mange basarer og rige tradition for kunsthåndværk et mekka for shop-aholics. Forbered dig på at blive udsat for mange, store og uventede fristelser. Fra sko og skjorter til emaljerede kander, tæpper og kandis-stænger med safran. Når du rejser i Iran, er der rig lejlighed til at gå på opdagelse efter eksotiske skatte, som er typiske for Iran – f.eks. nogle af verdens bedste tæpper. Persiske tæpper findes i forskellige materialer og variationer, og et besøg hos en tæppehandler er en spændende oplevelse. Husk at tjekke de aktuelle regler for udførsel af tæpper. På din rejse i Iran kan du også finde duge, guld- og sølvsmykker, brokade, miniaturekunst, keramik og andet kunsthåndværk. Kaviar må kun tages med ud af landet, hvis det er købt i lufthavnen.

Valuta og penge på rejsen

Møntfoden i Iran hedder rial (IRR). Inflationen er skyhøj i Iran, og du skal vænne dig til at se på en del flere nuller, end vi gør herhjemme. 10.000 IRR svarer nemlig til ca. 2 DKK. Iranerne tæller ofte i enheden ’toman’. Én toman svarer til 10 rial. Kreditkort og rejsechecks kan ikke bruges i Iran, så medbring alle de kontanter, du skal bruge. Vi anbefaler at tage euro og/eller amerikanske dollars med (det skal være nye sedler), for du kan ikke købe IRR hjemmefra. Men du kan veksle euro eller dollars til rial i lufthavnen, i banker eller på hotellet. 

Da du ikke kan bruge kreditkort i Iran skal du medbringe kontanter til hele rejsen. Du skal medbringe enten US Dollars eller Euro i 20 - 50 eller 100 sedler. Som en tommelfingerregel skal du bruge ca. 200 kr om dagen til frokost og andet. Såfremt du skal købe større ting med hjem, skal dette lægges oveni.

Drikkepenge

Drikkepenge er svært at forstå for mange danskere, og de fleste vil helst bare have det inkluderet i prisen. Vores holdning er dog, at drikkepenge skal være et udtryk for jeres tilfredshed, og derfor skal dette betales sidst på rejsen til jeres lokale guide og til jeres chauffør. Som tommelfingerregel 6 USD per dag til guiden og 4 USD per dag til chaufføren. 

Alle vores guider aflønnes af vores samarbejdspartner, der lønmæssigt tilbyder guiderne en god løn, der sikre, at vi kan få de dygtigste lokalguider. Men i Iran er en væsentlig del af guidernes løn drikkepenge fra gæsterne. Som partner har vi desværre ikke indflydelse på dette. 

Irans geografi

Iran ligger i Mellemøsten mellem Irak og Pakistan og op til den Omanske Golf, den Persiske Golf og det Kaspiske Hav. Landet deler desuden grænser med Afghanistan, Armenien, Aserbajdsjan, Tyrkiet og Turkmenistan. Irans placering er af stor strategisk vigtighed på grund af transporten af olie gennem den Persiske Golf og Hormuzstrædet. Landskabet i Iran består af stejle bjergkæder, der adskiller de mange plateauer fra hinanden. De tætbefolkede vestlige dele af landet er de mest bjergrige. Her ligger bl.a. også Alborz-bjergene med Irans højeste punkt, Damavand, på 5671 m. I den østlige del af Iran finder man hovedsageligt ubeboede ørkenområder. Klimaet er primært tørt eller halvtørt, men langs kysten til det Kaspiske Hav og den Persiske Golf er der subtropisk klima og en høj luftfugtighed. Iran har varme somre og kolde vintre og oplever periodisk tørke, oversvømmelser, støv- og sandstorme og jordskælv.

Tidsforskel

Iran er 2 ½ time foran os og skifter også mellem sommer- og vintertid – blot på lidt andre tidspunkter end vi. I marts skifter man til sommertid ca. en uge før, vi gør, og vintertid begynder allerede omkring d. 20. september, altså 5-6 uger før os. Med undtagelse af disse forskelle er kl. altså 14.30 i Iran, når den er 12.00 i Danmark.

 

Find oversigt over vores artikler om Iran i vores bibliotek.

Rejse- og faglitteratur:
Iran – Persia: Ancient & Modern (kan købes hos Horisont Rejser)
Baker, Patricia & Smith, Hilary: Iran. Bradt Travel Guides.
Burke, Andrew & Elliot, Mark: Iran. Lonely Planet.
Crowther, Yasmin: Safran køkkenet. Cicero.
Petersen, Steen Estvad: Drømmen om paradiset. Islamisk havekultur i Iran. Gyldendal.

Parlør:
Farsi Phrasebook, Lonely Planet (kan købes hos Horisont Rejser)
Middle East Phrasebook & Dictionary, Lonely Planet (kan købes hos Horisont Rejser)

Kort:
Iran, World Mapping Project (kan købes hos Horisont Rejser)

Andre bøger:
Hoffman, Paul: Ester trilogien. (Månen i Persepolis, Stjernerne i Ekbatana og Solen i Säis). Lohses forlag.
Kader, Abdolah: Huset ved moskeen. Gyldendal.
Kader, Abdolah: Kileskrift. Gyldendal.
Mohammadi, Kamin: The Cypress Tree – a love letter to Iran. Bloomsbury 2011
Nafisi, Azar: At læse Lolita i Teheran.  (Må ikke medbringes.)
O’Donnell, Terence: The Garden of the Brave in War. Mage Pub 1980
Rasmussen, Nina: Alene i Iran. Rosinante.
Læssøe, Agnete: Glimt af det gamle Persien. BI-Forlag 2006

Artikler:
Bahari, Mazir: ”Den sidste Ayatollah” i Weekendavisen. 11. juni 2010, sekt. 1, s. 12.
Bramming, Pernille: ”Skriften på væggen” i Weekendavisen. 18. juni 2010, sekt. 1, s. 10.
Ellegaard, Lasse: ”Irans regime står styrket på ét-årsdagen for uroligheder” i Information. 12. juni 2010, sekt. 1, s. 8-9.
Hitchens, Christopher: ”Lad ikke Iran afpresse verden” i Information. 20. maj 2010, sekt. 1, s. 17.
Mozaffari, Mehdi: ”Iran et år efter” i Jyllandsposten. 12. juni 2010, sekt. 1, s. 18.
Sperling, Vibeke & Olsen, Nis: ”Skærpede sanktioner mod præstestyret” i Politiken. 10. juni 2010, sekt. 1, s. 8.