Rejser til Georgien

Rejser til Georgien

Der er ingen tvivl om, at bjergklædte Georgien er vanvittigt smukt. De sneklædte toppe, floder, der skærer gennem dale, hvor oldgamle kirker og borge er spredt ud øverst på bakkerne. Kun ørnene, der svæver i den klare, blå bjergluft, har bedre udsigt end de, der besøger disse historiske monumenter. På vores Georgien-rejser spiller kulturhistorien og naturen en vigtig rolle. 

En kulturrejse til Georgien handler om oldkristne kirker, fantastisk mad og ikke mindst vin, og et folk, der er stolt af sin fortid, selvom georgerne ikke taler meget af deres måske mest berømte forfader, diktatoren Josef Stalin. Fortiden som republik i det tidligere Sovjetunionen er man som besøgende dog ikke i tvivl om.

Georgien i dag som selvstændig republik er et meget kristent land. Der er kirker overalt. Selvom kirkerne også stjæler billedet i hovedstaden Tbilisi med deres dramatiske placeringer højt oppe over byen, så ligger charmen helt nede på gadeplan ved floden Mtkvari. Tbilisi ligger ved den oldgamle karavane-rute mellem Europa og Asien, og den gamle bydel tæt ved floden har et særligt strejf af orientalsk kultur.

Georgien-rejser er til dig, der vil opleve en billedskøn natur og en spændende kulturhistorie med en rejseleder, der taler russisk så lokalbefolkningen kommer helt ind under huden på den nysgerrige rejsende.

Rejser til Georgien med fuld tilfredshed
Overvejer du en rejse til Georgien? Hos Horisont Rejser er det vores hovedopgave at sikre dig den bedst mulige ferie, og derfor har vi bedt vores rejsende bedømme vores arbejde.

I 2016 har vi således løbende spurgt vores kunder, om deres rejse har levet op til deres forventninger – var de tilfredse med rejseguiden, og hvordan var oplevelsen med at booke ferien hos os? Og svarene har været yderst positivt. Faktisk ligger vores rejser til Georgien på 4,8 ud af 5, når vores kunder skal bedømme dem.

Kort sagt:
Georgien  rejser, der rykker dig. 

Se alle rundrejser til Georgien

Information om Georgien

  • Indbyggere: 5,3 millioner
  • Hovedstad: Tbilisi
  • Areal: 69.700 Km2
  • Valuta: Kupon
  • Sprog: Georgisk (officielt), russisk og abkasisk, armensk, azeri, græsk, kurmanjo, tyrkisk og forskellige kaukasiske sprog.
  • Religion: 65 %Georgisk ortodokse, 11 % muslimer, 10 % russisk ortodokse samt 8 % ortodokse armeniere.
  • Elektricitet: 230 volt
  • Bedste rejsetidspunkt:De bedste tidspunkter er maj, juni og september. I juli og august kan temperaturerne kravle op på 40 grader. Til gengæld er bjergområderne kølige om sommeren, hvor mange også tager til kysten ved Sortehavet.

Georgien har kun sjældent optrådt som en samlet politisk enhed; historisk er landet karakteriseret ved en udpræget regionalisering. Likhikæden, der forbinder Store og Lille Kaukasus, danner således et klart skel mellem de vestlige landsdele og de østlige. Dette har bevirket, at Vestgeorgien har været genstand for kulturindflydelse fra Middelhavsområdet via Sortehavet, mens Østgeorgien har modtaget afgørende påvirkning fra den iranske højslette via Kuradalen. Endelig har Kaukasusområdets geopolitiske placering betydet, at Georgien som regel har været behersket af større riger med rod i Anatolien eller Persien.Georgiens strategiske placering i området, hvor Europa møder Asien har ført til, at landet har en enestående og spændende kulturarv, men også mange konflikter.

Lidt geografi

Georgiens landskab er meget varieret. I det nord danner bjergkæden Kaukasus grænse mod Rusland, mens bjergkæden Lille Kaukasus i syd danner en grænse mod Tyrkiet og Armenien. Den centrale del af landet domineres af Suramhøjlandet, der forbinder de to bjergkæder. Højlandet danner skel mellem floden Rioni, som løber mod vest til Sortehavet, og Mtkvari som løber mod øst til Det Kaspiske Hav. I den vestlige del af landet er der lavtliggende slettelandskab, der strækker sig ud mod Sortehavet.

Klima og den bedste rejsetid

Klimaet i Georgien er meget forskelligt i øst og vest. I vest er der subtropisk klima med varme somre, milde vintre og kraftigt nedbør i vintersæsonen. Den østlige del af landet har en mere kontinentalt klima med kun lidt regn, kolde vintre og varme somre. Den bedste rejsetid i Georgien er forår, sommer og efterår.

Køkken og omgangsformer

Det georgiske køkken er specifik for landet, men også indeholder nogle påvirkninger fra mellemøstlige og europæiske kulinariske traditioner. Køkkenet tilbyder et udvalg af retter med mange forskellige urter og krydderier og der laves bade kødretter og vegetariske retter. Hver historisk provins i Georgien har sine egne særlige kulinariske tradition.

Georgien er historisk set et af de første steder, hvor der blev produceret vin, og vindrikning har siden oldtiden været tæt forbundet med religiøse ritualer. Selv de kurvede bogstaver i det georgiske alfabet er en afbildning af vinranker på forskellige modningsstadier, og den georgiske skytshelgen, Sankt Nino, bærer et kors omslynget af vinskud.

Omgangsformen i Georgien er meget social og åben overfor gæster. En gæst er den vigtigste person i et georgisk hjem, og en middag serveret til en gæst er aldrig bare et måltid. Overfloden af mad følges gerne med hjemmedyrket vin, traditionelle skåltaler, sang og dans.

‘Supra’, eller georgisk bord, er navnet på denne tradition, som er langt mere end bare en flerretters middag. Det er socialisering mellem venner og familie, hvor Tamada’en (toastmasteren)  styrer slagets gang med dybe intellektuelle og eftertænksomme taler og sørger for at alle morer sig, spiser og hygger, samt kommer op og danse og synge.

Rejseforsikring

Sygesikringskortet gælder ikke på rejser uden for Europa. Det er derfor nødvendigt at tegne en rejseforsikring inden afrejse, hvis man ikke i forvejen er dækket af sin almindelige husstandsforsikring.

Vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid undersøge, om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.Du får rabat gennem rejseklinikken.dk.

I øjeblikket anbefales Hepatitis A, Difteri-stivkrampe, samt myggestiksprofylakse


Sundhed

Al vand fra hanen skal betragtes som sundhedsskadeligt. Det vand, man drikker, børster tænder i eller laver isterninger af, skal altid koges først.

Husk, at det oftest er håndhygiejnen, der er den store synder, når det kommer til dårlig mave. Det er derfor en god idé at medbringe vådservietter, evt. papirlommetørklæder, desinficerende gel til hænderne og receptfri mavemedicin, da bakteriefloraen er en anden, end vi er vant til hjemmefra. I øvrigt er det vigtigt at være opmærksom på solen. Vi anbefaler derfor, at du medbringer solcreme, solbriller eller hat med en god skygge.

Visum

Der er ingen visum pligt ved indrejse i Georgien. Passet skal være gyldigt under opholdet, samt 3 måneder efter opholdet i landet


Penge

Lari (GEL)

Du kan altid se den seneste kurs på valuta på fx. www.valutakurser.dk

 

Rejsebøger

  • Georgia, Armenia & Azerbaijan. Lonely Planet travel guide books
  • Georgia Armenia. Bradt Travel Guide, 2011 (mere dybdegående end LP)
  • Georgien: Unterwegs zwischen Kaukasus und Schwarzem Meer. Trescher Verlag, 2012

 

Fagbøger

  • Caucasus: An introduction. Oxford University Press, 2010
  • Der Kaukasus. Geschichte – Kultur – Politik. C. H. Beck, 2008
  • Korsvej og minefelt – Kultur og konflikt i Kaukasus. Systime, 2003
  • 1915. Danske vidner til det armenske folkemord. Vandkunsten, 2010.

Kort

  • Kaukasus (1:650.000). Reise Know-How Verlag Peter Rump (bedste kort på markedet)

 

Romaner/fortællinger

  • Korsvej og minefelt – Kultur og konflukt I Kaukasus. Ib Faurby
  • Stories I Stole. Atlantic Books, 2003. Wendell Steavenson
  • Bread And Ashes: A Walk Through the Mountains of Georgia. Vintage, 2004.