FAQ

Forud for en hver rejse er der ofte en række spørgsmål. Nogle af dem har vi samlet nedenfor, finder du ikke her fyldestgørende svar eller har du andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os. Kontakt os.

 

Generelt

Horisont Rejser er et rejsebureau, der ønsker at gøre en forskel. Vi tilbyder kulturrejser med højt fagligt indhold enten som grupperejser eller på individuel basis. Og så har vi en holdning til den verden, vi lever i, og de steder, hvor vi sender vores gæster hen. Vi involverer os i lokale projekter og laver rejser, der bidrager til de lokale samfund, vi besøger.

For os er den fuldendte rejse, der hvor du både oplever de attraktive turistsights og de steder, der kun besøges af de få, og som man kun får adgang til, fordi det rejsebureau, der laver rejsen ved, hvad de har med at gøre.

For os er det vigtigt, at forkæle vores gæster. Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, inviteres du hver måned til vores “Månedens arrangement”, der er en museumsrundvisning, foredrag eller andet kulturarrangement. På næsten alle vores rejser tilbyder vi gratis enkeltværelser til vores enlige rejsende. Og så får du bonuspoint, hver gang du rejser med os.

Vi tilbyder ca. 100 grupperejser om året. For os er kunsten ikke at lave en klassisk kulturrundrejse med en almindelig dansk turistguide. Kunsten er derimod at finde den rejseleder, der gør rejsen til noget helt særligt. Vi har formentligt branchens stærkeste rejselederkorps, der strækker sig fra den vidende journalist over folkekære forfattere til toppolitikere. Vores rejseledere er ikke turistguider i gængs forstand – hos os finder du ikke store grupper og en rejseleder med blå kasket, flag og en megafon! Vi rejser i små grupper (max. 15 gæster) og med vægten på højt faglig indhold.

For dig, der ønsker at rejse på egen hånd har vi sammensat ca. 30 rejser til nogle af de destinationer, hvor du trygt og sikkert kan rejse på egen hånd. Ud fra vores viden om landenes kultur og historie, har vi tilrettelagt vores individuelle rejser, så du/I får en indholdsrig ferie. Her har vi tænkt på det hele mht transport, hoteller og lokale guider. Du skal bare tænke på at holde ferie.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på en af vores unikke grupperejser eller individuelle rejser.

Peter Frederiksen
Direktør, cand.mag.

Horisont Rejser er medlem af Dansk Rejsebureauforening (DRF).

Dansk Rejsebureau forening er brancheforening og optager de rejsebureauer, der kan dokumenterer god økonomi og stabilitet. Du kan således som forbruger føle dig mere sikker ved et rejsebureau, der er medlem af Dansk Rejsebureauforening. 

 

Ja, det er vi. Vi har medlemsnummer 1933 og har været medlem siden 2007.

Vi bor på Rovsingsgade 88 i København N. Bemærk at Rovsingsgade 88 ligger lidt tilbagetrukket fra selve Rovsingsgade. Du skal således 30 m ned af Banevingen – den lille vej mellem Toyota/Daugaard Biler og Honda/Citroën.

Klik evt. på linket for at åbne Google Maps og bykort over København N.
Vi ligger 400 m fra Bispebjerg S-togsstation, og bybusserne 4A, 6A og 69 kører lige forbi ude på Tagensvej.

Dit pas skal som hovedregel være gyldigt 6 måneder efter indrejse i landet. Derudover forlanger de fleste immigrationsmyndigheder, at der skal være to sammenhængende blanke sider pr. land, du skal besøge.

Vores visumangivelser er baseret på danske/nordiske statsborgere med alm. turistpas. Har du fx udenlandsk pas, diplomatpas eller fremmedpas kan andre regler være gældende, og du bør undersøge forholdene på det pågældende lands ambassade først.

Forud for vores rejser afholder vi et informationsmøde, hvor du kan møde de andre som du skal ud og rejse med. Her kan du stille rejselederen alle de spørgsmål du har lyst til. Mødet begynder som regel kl. 17 eller 19 og ligger en hverdagsaften. Mødet tager ca. 1-2 timer og afholdes i vores kontorer i København.

Ud over det er du naturligvis altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

De fleste af vores rejsemål kræver en eller anden form for visumbehandling. På de af vores destinationer, hvor vi kan arrangere visum ved indrejse, sørger vi for dette. Og til rejser, der kræver noget helt specielt ift. visumbehandling, giver vi selvfølgelig også en hånd med.

Vi har dog desværre ikke kapacitet eller ressourcer til at indsamle pas og visumansøgninger, levere og hente på den pågældende ambassade og sende retur til vores gæster.

Visumansøgning til de lande, hvor visum kræves på forhånd, men hvor processen trods alt er lige til, må vi derfor overlade til dig. Vi sørger dog for, at du modtager de korrekte og opdaterede blanketter samt grundig vejledning i proceduren i god tid inden afrejse.

Vi sørger for at give dig besked om den præcise visumprocedure. Sammen med opkrævning af slutbeløbet sender vi dig ca. 10 uger før afrejse besked om, hvad du skal foretage dig i forbindelse med visumansøgningen. Husk optagelse af visum er dit eget ansvar.

På udvalgte rejser tilbyder vi 3-5 gratis enkeltværelser for at tilgodese vores enlige rejsende. Når vi kan tilbyde dette er det fordi vi har forhandlet os frem til dette med vores lokale samarbejdspartnere. Rejsens pris bliver derved ikke dyre for de øvrige rejsende. Ved bestilling får du at vide om du får et enkeltværelse uden beregning.

Vi vælger hoteller i samarbejde med vores lokale samarbejdspartnere, og vi har på alle vore destinationer 3-4 hoteller, som lever op til vores krav.

Vi benytter fortrinsvis mindre hoteller, der er centralt placeret i forhold til rejsens indhold. Alle værelser er med eget bad/bruser og toilet.

For at give dig en idé om hotellernes standard har vi inddelt dem i fire kategorier. Under den enkelte rejse står der, hvilke hoteltyper, der anvendes på rejsen. De fire forskellige kategorier er:

Budgetklasse
Vi benytter denne kategori på udvalgte rejser/lokationer specielt i Asien, hvor den lokale 2-stjernede hotelstandard er udmærket, eller på steder, hvor der ikke findes etablerede hoteller i en bedre kategori. Der er tale om mindre hoteller – ofte af ældre dato, og faciliteterne kan forekomme slidte. Morgenmaden er basic, og værelserne er spartanske men med eget bad og toilet.

Turistklasse
Hotellerne i denne kategori er pæne men enkle, hvor alle værelser har bad og toilet, aircondition (hvor nødvendigt) og telefon. Hotellerne er ofte mindre og servicen er meget lokal. Der er som oftest både restaurant og bar. Flere af hotellerne i denne kategori har en lille swimmingpool. Service, rengøring og faciliteter er i orden, men forvent ikke topklasse. 



1. klasse
Hotellerne i denne kategori har typisk gode faciliteter såsom swimmingpool, fitness center, massage, restauranter og bar. Værelserne har altid eget bad og toilet, aircondition, satellit-tv, international telefon m.m. I denne kategori forekommer både mindre og større hoteller, alle med et godt serviceniveau, dog ofte lokalt. 



Luksusklasse
Den bedste hotelkategori, der har høj standard. Luksushotellerne har ofte flere swimmingpools, fitness center, massage m.m. og af og til tennis- eller squashbaner, et bredt udvalg af restauranter, barer, butikker, bank m.v. Værelserne er relativt store og komfortabelt indrettede, eget bad og toilet, satellit-tv, international telefon og ofte med internetforbindelse og bankboks.

Disse kategorier er vejledende. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som fx skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi er vant til, og lokalguider og chauffører har en forventning om at modtage en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi gør vores til, at vores samarbejdspartnere betaler deres guider en ordentlig løn.

Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere.

Hvor meget anbefaler vi at I giver guides i drikkepenge?

Argentina

Guider: 5 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 1-2 USD pr. person pr. dag.

Balkan

Guider: 2 Euro pr. person pr. dag. Chauffører: 2 Euro pr. person pr. dag.

Bhutan

Guider: Ca. 26 USD pr. person for hele turen. Chauffører: Ca. 20 USD pr. person for hele turen. Bagage-chauffør: ca. 12 USD pr. person for hele turen.

Myanmar (Burma)

Guider: 3 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 2 USD pr. person pr. dag.

Cuba

Guider: 1.50-2.00 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 1.00 – 1.50 USD pr. person pr. dag.

Estland/Letland/Litauen

Guider: 2 Euro pr. person pr. dag. Chauffører: 1-1,5 Euro pr. person pr. dag.

Indien

Guider: 2 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 1 USD pr. person pr. dag. Assistent på bussen: 0.50 USD pr. person pr. dag.

Iran

Guider: 6 Euro pr. person pr. dag. Chauffører: 3 Euro pr. person pr. dag.

Jordan/Israel

Guider: 4 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 3 USD pr. person pr. dag. Hotel personale: 2 USD pr. person pr. dag.

Kaukasus

Guider: 2-3 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 1-2 USD pr. person pr. dag.

Kirgistan

Guider: 2,5 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 2 USD pr. person pr. dag.

Marokko

Guider: 20-25 MAD (Dirham) pr. person pr. dag. Chauffører: 14-18 MAD (Dirham) pr. person pr. dag. Chauffører assistenter: 6-8 MAD (Dirham) pr. person pr. dag.

Mellemamerika

Guider: 1,5-2 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 0,5-1 USD pr. person pr. dag.

Mexico

Guider: 1 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 1 USD pr. person pr. dag.

Mongoliet

Guider: 2-3 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 1-2 USD pr. person pr. dag.

Peru

Guider: 2 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 1 USD pr. person pr. dag.

Romanien/Moldova/Slovakiet/Ungarn

Guider: 1-4 Euro pr. person pr. dag. Chauffører: 1-4 Euro pr. person pr. dag.

Rusland

Guider: 2 Euro pr. person pr. dag. Chauffører: 1 Euro pr. person pr. dag.

Sri Lanka

Guider + assistenter: 0,5-1 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 0,5-1 USD pr. person pr. dag.

Sydamerika

Guider: 5 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 3 USD pr. person pr. dag.

Tunesien

Guider: 15 TND (Dinar) per person per dag. Chauffører: : 8,5 TND (Dinar) pr. person pr. dag

Turkmenistan

Guider: 3 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 2 USD pr. person pr. dag.

Tyrkiet

Guider: 3 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 2 USD pr. person pr. dag.

Uganda/Rwanda

Guider: 2 - 2,5 USD  pr. person pr. dag. Chauffører: 1-2 USD pr. person pr. dag.

Usbekistan

Guider: 3 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 2 USD pr. person pr. dag.

Vietnam/Cambodja/Laos

Guider: 3-5 USD pr. person pr. dag. Chauffører: 3-5 USD pr. person pr. dag.

 

Som rejsebureau må vi ikke vejlede omkring vaccinationer og profylakser. 

Vi har en samarbejdsaftale med rejseklinikken.dk, der betyder at vores gæster får 10% rabat på alle vaccinationer. Klinikken ligger Ordrupvej 60, 4., 2920 Charlottenlund. Du bestiller tid på telefon 39630115. 

Læs mere på www.rejseklinikken.dk

Bestilling

Når du bestiller en rejse hos os – enten via hjemmesiden eller ved at ringe til os – sender vi dig en faktura på depositum og en bestillingsformular, som du udfylder og returnerer til os sammen med en fotokopi af billedsiden i dit pas.

Omkring 10 uger før afrejse udsender vi slutfaktura på restbeløbet, og samtidigt inviterer vi dig til et informationsmøde om rejsen. Her kan du møde rejsens andre deltagere og stille de spørgsmål, der altid er inden en rejse. Informationsmødet finder som hovedregel altid sted ca. 4 uger før afrejse.

Vi kan ikke understrege nødvendigheden af at have orden i forsikringerne inden en rejse nok. Er uheldet ude inden afrejse eller under selve rejsen, kan det nemt komme til at koste adskillige tusinde uplanlagte kroner. Mange er i dag på den ene eller anden måde forsikret via hustands- eller familieforsikringer, men husk at læse betingelserne igennem, når du bestiller en rejse. Og vær opmærksom på, at en afbestillingsforsikring skal bestilles samtidigt med rejsen.

Horisont Rejser formidler årsrejseforsikringer og årsafbestillingsforsikringer via Europæiske ERV. På vores bestillingsseddel kan du krydse af, om du ønsker at modtage et tilbud fra Europæiske. Vi formidler altså blot dit navn videre, og du vil derfor modtage alle materialer direkte fra Europæiske, lige som betaling skal ske direkte til Europæiske.

Prisen på forsikringerne bliver forhøjet med henholdsvis 50% ved 70 år ,og med 100% ved 80 år.

Du kan læse forsikringsbetingelser og mere om de enkelte forsikringer hos Europæiske her.

Betaling

Du betaler depositum, når du bestiller rejsen. På en grupperejse betaler du 3.000 kr. (med mindre andet er nævnt under den enkelte rejse), og på individuelle rejser betaler du halvdelen af rejsens pris.

Vi sender en faktura til dig på restbeløbet 10 uger før afrejse på grupperejser og 12 uger før på individuelle rejser.

Når du bestiller din rejse hos Horisont Rejser, sender vi en faktura til dig. Du kan derfor kun benytte online betaling, hvis du har modtaget en faktura fra os.

Betaler du med Dankort eller Dankort/Visa, tillægges et gebyr på kr. 1,45 + 0,1% af det betalte beløb. Hvis du betaler med danske kreditkort fx Mastercard, Visa og American Express, tillægges et gebyr på 1,25% af det betalte beløb. Ved brug af udenlandske kreditkort tillægges et gebyr på 3,75% af det betalte beløb.

Dette gebyr fremgår tydeligt, før du siger endeligt OK. Gebyret tilfalder ikke os men enten Nets (tidl. PBS) eller Teller. Du kan skifte betalingskort og dermed gebyr, indtil du siger endeligt OK. Efter betalingen kan du printe en kvittering for din betaling.

Du kan gå til On-line betaling ved at klikke her.