Rejser til Cambodja

Rejser til Cambodja

Vores rejser til Cambodja er et møde med Cambodjas mange ansigter. Af ruinerne af Pol Pots rædselsregime er Cambodja blomstret, og på vores rejsen møder du et af Indokinas smukkeste, mest spændende destinationer.

Cambodja-rejser handler om fortidsminder i absolut verdensklasse, skøn, parfumeret mad, strande, floder, jungle, forunderlige ’franske’ kolonibyer og en charmerende befolkning, der kæmper hårdt for at udvikle sig.

Rejserne byder på det bedste fra dette smukke land med dets blodige historie og energiske befolkning og vores rejser altid i små grupper med hovedvægt på vores rejselederes unikke viden og personlige forhold til destinationen.

Glade kunder

Vi har bedt vores Cambodja-rejsende om at bedømme deres oplevelser med rejser til Cambodja i 2016 ud fra en skala fra 1-5, hvoraf 5 er i top. Vi har spurgt ind til deres tilfredshed med landet, deres tilkoblede rejseguide samt vores service i forbindelse med købet af rejsen. Vores rejser til Cambodja har opnået en score på 4,8 – hvilket vi helt naturligt er meget tilfredse med og ydmygt stolte over.

Læs vores gæsters evalueringer under de enkelte rejser og få et større indblik i, hvad vi tilbyder med vores Cambodja rejser. Her hos Horisont Rejser er vi af den overbevisning, at vores gæsters oplevelser af vores rejser er dem, der giver det bedste billede af vores rejsepakker. Du kan sikkert godt finde billigere rejser til Cambodja hos andre rejsebureauer, men hos os kan du være sikker på at få høj kvalitet og stor kulturel indsigt på din Cambodja rejse – det kan vores tidligere rejsende i hvert fald skrive under på!

Kort sagt:
Rejser til Cambodja er rejser, der rykker dig.

 

Se alle rundrejser til Cambodja

Information om Cambodja

Lækkert køkken

Det Cambodjanske køkken minder mest om det thailandske, men er ikke lige så stærkt krydret. Et måltid i Cambodja består typisk af suppe og en hovedret, som gerne er tilberedt i wok og serveret med ris. Blandt specialiteterne er grillet fisk (trey aing) eller ferskvandsfisk indpakket i salat eller spinat og dyppet i en fiskesauce (tuk trey).

Den mest almindelige spise, både fra gadekøkkener og i de private hjem er Khao Phoune, som er fine risnudler tilberedt i en sovs af kokosmælk. Koriander, mynte, citrongræs og de parfumerede, friske grønne peberkorn er de mest almindelige krydderier i Cambodja.

Også den franske indflydelse har sat sit præg på maden. De tydligste tegn på indflydelsen er de lækre (og billige) brød og croissanter, der hver dag bages og sælges på markedet.

Rejse- og faglitteratur:

  • Vietnam, Cambodia & Laos, Footprint Handbook
  • Frederiksen, Peter: Kindkys af Pol Pot. Lindhardt og Ringhof, 2004
  • Marcher, Anette og Frederiksen, Peter: De Røde Khmerer. Folkemord og forsoning i Cambodja. Frydenlund, 2002.
  • Ray, Nick: Cambodja. Lonely Planet. (Engelsk)
  • Ray, Nick: Vietnam, Cambodja, Laos and the greater Mekong. Lonely Planet. (Engelsk)

Kort:

  • Vietnam Laos Cambodia, Nelles Map

Links: