Rejser til Argentina

Argentina-rejser handler om store armbevægelser, latinske temperamenter og modsætningsfyldte kontraster.

Argentinernes selvforståelse er legendarisk og kommer til udtryk på to forskellige måder. Vi oplever dem begge på vores rejser til Argentina.

Buenos Aires er den ene og et højdepunkt på rejser til Argentina. En utrolig flot storby med boulevarder, cafeer, tangoklubber, restauranter, teatre, fodboldkultur og ikke mindst de teatralske porteños, som hovedstadens indbyggere kaldes.

’Udkants’-Argentina er den anden og har sin helt egen storhed. Der venter dig store oplevelser på vores rejser til Argentina i mødet med de uendelige Pampas-stepper, Patagoniens gaucho-kultur, Ildlandet, på hvalsafarien og i Andesbjergene, hvor nogle af verdens bedste vingårde og Latinamerikas bedste skisportsterræn ligger.

Horisonts Argentina-rejser foregår altid i små grupper med hovedvægt på vores rejselederes unikke ekspertviden og personlige forhold til destinationen. 

Glade rejsende i Argentina
Horisont Rejser har gennemført en stor rundspørge blandt vores rejsende i blandt andet Argentina om deres tilfredshed med rejsen. På en skala fra 1-5 har vores kunder vurderet vores rejseguides, Argentina som rejsemål og Horisont Rejser som rejsearrangør. Og vi er meget stolte af resultatet. Vores rejser til Argentina har nemlig opnået en score på 4,8.

Det viser os, at vi gør et godt stykke arbejde med at sammensætte og gennemføre drømmerejser til Argentina. Forhåbentlig viser det også dig, som overvejer en rejse til Argentina, at rejser med Horisont Rejser kan anbefales og er alle pengene værd.

Kort sagt:
Tag med os på Argentina-rejser, der rykker dig.

Grupperejser med lokal guide

Argentina: Ildlandet, Patagonien & Iguazu

Drømmerejse til Argentinas højdepunkter: Patagonien, Ildlandet, Foz do Iguazu og tangoens fødested, Buenos Aires. Oplev Argentina med alt, hvad dette store land kan byde på. Rundrejsen inkluderer alt fra subtropisk junglelignende områder omkring Iguazu-vandfaldene i nord over tempererede højlandssletter i...

17 Dage
Fra kr. 28.900
2 Afrejsedatoer
Næste afrejse 16-11-2017
Grupperejser med lokal guide

Argentina og Chile

Fascinerende rundrejse gennem Argentina og Chile. Vi oplever tango på gaden i Buenos Aires, cowboys på den argentinske pampas og smukke bjergsøer, der spejler snedækkede vulkantoppe i det deres overflade i grænselandet imellem Patagonien og Chile.

17 Dage
Fra kr. 30.900
1 Afrejsedatoer
Næste afrejse 16-01-2018
Rejser med egen guide

Argentina: Ildlandet, Patagonien & Iguazu med egen guide

Drømmerejse til Argentinas højdepunkter: Patagonien, Ildlandet, Foz do Iguazu og tangoens fødested, Buenos Aires. Oplev Argentina med alt, hvad dette store land kan byde på. Rundrejsen inkluderer alt fra subtropisk junglelignende områder omkring Iguazu-vandfaldene i nord over tempererede højlandssletter i til det fantastiske sydlige Argentina.

17 Dage
Kontakt os for pris
Daglig afrejse
Daglig afrejse
Rejser med egen guide

Argentina og Chile med egen guide

Fascinerende rundrejse gennem Argentina og Chile. Vi oplever tango på gaden i Buenos Aires, cowboys på den argentinske pampas og smukke bjergsøer, der spejler snedækkede vulkantoppe i det deres overflade i grænselandet imellem Patagonien og Chile.

17 Dage
Kontakt os for pris
Daglig afrejse
Daglig afrejse
Grupperejser med lokal guide

Sydamerikas højdepunkter

På denne rejse besøger vi de bedste af Sydamerikas højdepunkter. Vi rejser fra kyst til kyst på tværs af kontinentet og kommer igennem de høje Andesbjerge, den frodige Amzonjungle, de store vidder på den Argentinske Pampas og vi besøger de legendariske metropoler som i århundrede har fungeret som...

19 Dage
Fra kr. 42.900
1 Afrejsedatoer
Næste afrejse 20-01-2018
Se alle rundrejser til Argentina

Information om Argentina

Argentina-rejser med stil
Argentina bevæger sig i disse år (igen) på kanten af økonomisk ruin, men gør det som sædvanlig med stil. Trods smalhals ser argentinerne rasende godt ud, spiser, larmer og gestikulerer, som ejede de verden. Rejser til Argentina er aldrig kedelige. Rejser til Argentina smager altid godt.

På vores Argentina-rejser er mad- og vinkvaliteten i top. Underholdningen leveres i høj grad af mødet med de flamboyante, charmerende argentinere.

Og selvfølgelig af landets natur. Smuk og storslået som noget sted på jorden.

Naturlig grund til selvglæde
Argentina-rejser er begunstigede af Argentinas storslåede kultur og natur. Man må lade argentinerne, at de har noget at have deres solidt dimensionerede selvopfattelse i.

Vi fra vores mere beskedne del af verden må på vores rejser til Argentina se til med en blanding af fascination og undring, når den argentinske patriark skridter fortovet af med roterende armbevægelser for at spise aftensmad på en af Buenos Aires vidunderlige restauranter klokken 23 med en hale af børn og udsmykkede kvinder efter sig.

Den stolte mand skal have kød. Det får vi også på vores rejser til Argentina.

Argentina-rejser med kød på
Det er en kødspisende nation, vi kommer til på vores Argentina-rejser.

På patriarkens tallerken kunne havne en ’bife de chorizo’, en tyk skive entrecôte-agtig udskæring på ca. 400 gram. Hårdt grillstegt og blodig i midten. Måske serveret med 'ensalada de berro', brøndkarsesalat med løg, tomat og vineddikedressing'.

Dertil brød. Og i glasset; selvfølgelig en kraftig rødvin fra Mendoza. Rejselederne på vores rejser til Argentina er eksperter i Argentinas mesterlige vinkultur.

To-delt land
Argentina er som land delt i to. Buenos Aires og resten. Horisonts Argentina-rejser kombinerer begge lejre.

Rejser til Argentina kommer ikke uden om Buenos Aires, den flotte ’europæiske’ storby kaldet Latinamerikas Paris. Med boulevarder, cafeer, sensuelle tangoklubber, restauranter, teatre, boghandlere med natåbent, havnefronten, fanatisk fodboldkultur og en markant, spektakulær, ikke særlig social selvforståelse af at være noget særligt.

Det meste af resten er ’udkants’-Argentina, men også rejser til Argentina’s 2 mio. km2 store bagland er der stil og storhed over.

Rejser til Argentina og fantastisk natur
Pampassen med dens stepper, vindblæste byer og fuldblods gaucho-kultur, Patagonien med Ildlandet, hvaler, spækhuggere og det frådende hav mod Sydpolen, er blot nogle af de oplevelser, du får på vores rejser til Argentina.

Nævnes skal også Andesbjergene, der lægger skrænter til nogle af verdens bedste vine og Latinamerikas bedste skisportsterræn.

I nord kommer vores Argentina-rejser ind i regnskovsjungle og helt tæt på de enorme Iguazú-vandfald. I Nordvest findes helt usædvanlige naturområder i provinserne Salta og Jujuy, præget af indiansk kultur og røde, brune og gule måneagtige landskaber.

Latino tidsmaskine
Argentina er en tidsmaskine i romantisk forstand. På landet oplever du på vores Argentina-rejser fuldblods latino-traditioner og en stærkt patriarkalsk samfundsstruktur.

Oplevelserne kan få en debat om kønsroller, kulturelle rødder og de uendelige muligheders paradoks til at blusse op blandt vores gæster. Rejser til Argentina danner bund for mange gode diskussioner og samtaler om fordele og bagdele ved en norm, hvor manden holder døren for kvinden, betaler regningen og bærer kufferten, mens kvinden smører hans madpakke og stryger hans slips?

Kontrasten er stor mellem provinserne og Buenos Aires, hvor selvstændige unge gør oprør, og, som de fleste argentinere, ’bærer følelserne uden på tøjet’. Argentina-rejser handler i høj grad om følelser og temperament

Bedste rejsetid
Argentina er stort, og det optimale tidspunkt for et besøg afhænger af, hvor man vil hen. De store byer kan besøges året rundt, mens udendørsoplevelser i Patagonien er mest udbytterige om sommeren, der i Argentina varer fra oktober til februar.

Mad og drikke
Kød, kød og atter kød. Det er ikke hele sandheden, men bestemt en del af sandheden om det argentinske køkken. Landets gode kød er verdensberømt, og du bør ikke snyde dig selv for en asado eller en parillada, mens du er i Argentina. På kødrestauranterne grilles bøffer, pølser og andet godt på en rist over glødende trækul og serveres med salat og pommes frites. Og så er der den fantastiske argentinske rødvin, der er af udsøgt kvalitet.

Et andet særkende er urteteen mate, der nydes stille og roligt af alle argentinere. Den drikkes af et metalsugerør af en besynderligt formet lille kop og bør prøves mindst én gang ved et besøg i landet.

Drikkepenge
Det er standard at give 10 procent i drikkepenge, når man er på restaurant. Det samme gælder på de lidt dyrere hoteller. Taxichauffører, der har været ekstra hjælpsomme, får som regel også lidt ekstra håndører.

 

Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 7.00 i Argentina.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 8.00 i Argentina.

 

Vægt og mål
I Argentina benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilo
Længde: meter
Nogle argentinere, især ældre mennesker i landområderne, kan dog stadig finde på at angive afstande i leguas, der er en gammel sydamerikansk måleenhed.

 

Drikkevand
Man kan ifølge eksperter drikke vandet i Buenos Aires og de fleste øvrige byer, men ikke i Iguazu. Vandet smager dog lidt af klor, og vi anbefaler at drikke mineralvand. Imidlertid kan det uden problemer bruges til tandbørstning.

 

Elektricitet
I Argentina benytter man følgende strømkilde:
220 V / 50Hz.

 

Opførsel
Argentinerne klæder sig ofte formelt, og især i byerne er pæn påklædning anbefalet. Tidsbegrebet er lidt flydende, så de lokale kommer ofte for sent til aftaler. Derfor bør du ikke blive fornærmet, hvis det skulle ske for dig. Sådan er det bare. Der hilses med et "Buen Dia", "Buenas Tardes" og "Buenas Noches", der betyder henholdsvis "Godmorgen", "God formiddag/eftermiddag" og "God aften". Det er god skik at sige "Permiso", når man skal forbi andre på gaden etc. Bliver du inviteret til at drikke en mate (en speciel urtete), anses det som uhøfligt at afslå.