Vietnam familierejse

4,8
Bedømt af 34 personer
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


Daglig afrejse 15 Dage CPH Familierejser Fra kr. 8.900
Vælg afrejse dato 15 Dage CPH Familierejser Fra kr. 8.900

Tag familien med til det smukke Vietnam på en rejse der forener indsigt og afslapning for alle aldre og generationer. Rejsen er tilrettelagt så der er indhold rettet specifikt til børnene og for de voksne er der tilrettelagt mere traditionelle turistattraktioner.

En rejse i børnehøjde

Vi begynder i Hanoi, hvor børnene kan arbejde med kunst og keramik, og I skal på etnologisk museum, der vil give jer en større forståelse for regionens etniske befolkning. Inden I fortsætter mod det centrale Vietnam besøger I den fortryllende Ha Long-bugt, der er på UNESCOs liste over verdensarv. Ombord på skibet er der tid til at fortæller historier og hygge sig med børnene. I hører om dyrelivet og besøger et lille fiskersamfund, så I får en fornemmelse af, hvordan en familie bor i Vietnam. I Hoi An kommer I til at eksperimentere med kogekunst og tager på cykelture i de grønne, omkringliggende landskaber. I Hoi An er der mulighed for at slappe af og nyde strandlivet, inden rejsen slutter i det sydlige Vietnam.

Vietnams højdepunkter

Rejsen indeholder mange højdepunkter, bl.a. besøg hos en vietnamesisk familie uden for Hanoi. Her mærker I den vietnamesiske gæstfrihed og ser hvordan en almindelig familie lever. Vi har givet jer god tid i netop Hanoi som de fleste besøgende finder særligt charmerende. Glæd jer ligeledes til den smukke sejltur i Ha Long-bugten, hvor I overnatter på skibet og kan nyde den stille aften og morgen i bugten med de mange vidunderlige kalkstensbjerge.

Rejsen henvender sig til familier, der vil opleve verden sammen – og alle generationer er velkomne. I rejser sammen og bestemmer til dels selv tempoet. Rejserne rummer både afslapning og indhold og så er der tid til, at være sammen om de mange oplevelser. I rejser rundt i egen bus og der er tænkt på, at transporttiden ikke overstiger 3-4 timer. Hotellerne er børnevenlige med swimmingpool og god komfort - uden det er luksus.  

I rejser med jeres egen guide

Det er kun jeres familie, der rejser sammen og I har jeres egen guide. I bestemmer derfor, hvornår I vil rejse og I har mulighed for at forlænge rejsen eller ændre i den rute som vi har lagt. Den rute som vi har lagt har vi tilrettelagt ud fra vores erfaring dels med rejser i Vietnam dels med at rejse med børn.

Læs mere om vores familierejser

Programmet i hovedtræk:

Dag 1 Afrejse fra Danmark
Dag 2 Ankomst Hanoi
Dag 3 Templer og familiebesøg. Hanoi.
Dag 4 Familietid. Hanoi
Dag 5 Ha Long Bugten
Dag 6 Ha Long Bugten. Fly til Hoi An
Dag 7 Badning. Hoi An
Dag 8 Fiskelandsby og cykeltur. Hoi An
Dag 9 Landsby og cykeltur. Hoi An
Dag 10 Badning. Hoi An
Dag 11 Hoi An. Fly til Ho Chi Minh City
Dag 12 Udflugt til Cu Chi tunellerne. HCMC
Dag 13 Mekong-deltaet. Can Tho
Dag 14 Marked i Can Tho. Afrejse
Dag 15 Hjemkomst

 

Peter Mortensen

Vi var kørt lidt surt i at skulle tilrettelægge det hele selv da vi faldt over Horisont Rejsers familierejser. Alt klappede og vi nød godt af bureauets store viden om Vietnam, så vi fik lige præcis den rejse der passede til vores familie.

Jane Larsen

Tak for en utrolig dejlig ferie i Vietnam. Vi var to voksne og to børn og rejsen matchede alle vores ønsker og forventninger. Super godt tilrettelagt. Kan varmt anbefales andre, der vil opleve det skønne Vietnam med børn.

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

Daglig afrejse 15 Dage CPH Familierejseleder Fra kr. 8.900 Bestil rejsen

Vietnam familierejse

Dag 1 Afrejse

Afrejse fra København (mulighed for tilslutning). Hvis I vælger at flyve med Thai Airways til Hanoi skal i mellemlande i Bangkok. Flyet afgår fra København om eftermiddagen og tager ca. 10 timer. Det betyder, at vi lander i Bangkok lidt over midnat (dansk tid), hvilket er morgen lokal tid. Der er en kort mellemlanding, hvor vi kan strække benene, inden vi flyver videre til Hanoi. Denne flyvning tager et par timer.

Dag 2 Ankomst Hanoi

Vi ankommer til Hanoi om formiddagen og bliver hentet i lufthavnen. Her møder vi vores vietnamesiske guide, der følger os de næste dage. Vi får en introduktion til byen, mens vi kører fra lufthavnen til vores hotel i den gamle bydel af Hanoi. Det tager ca. en time, så er vi fremme ved hotellet, der ligger i et hyggeligt område.

Der er ikke noget program den første dag. Her kan I slappe af, gå en lille tur i byen eller dase ved hotellets lille swimmingpool.

Der er restauranter omkring hotellet, hvor I kan spise frokost og aftensmad efter eget behov.

Dag 3 Hanoi

I har forhåbentligt fået en god nats søvn og klar til for alvor at tage fat på Vietnam. Vi samles efter morgenmaden og kører langs Den Røde Flods delta og Bat Tran pottemager-landsby. Denne del af programmet henvender sig særligt til børnene, men det er også sjovt for voksne at se, hvordan landsbyens familier omformer flodmudderet til smukke krukker, vaser og kopper. Der er mulighed for, at børnene kan prøve selv, hvis de har lyst.

Vi kører tilbage til Hanoi, hvor vi spiser frokost hos en lokal familie. Herefter tager vi til parken omkring Ho Chi Minhs mausoleum. Mens de voksne hører om den store landsfader Ho Chi Minh og Vietnams moderne historie.

Herefter besøger vi de smukke og meget fredfyldte Litteraturtempel (Van Mieu).

Dag 1 Afrejse

Afrejse fra København (mulighed for tilslutning). Hvis I vælger at flyve med Thai Airways til Hanoi skal i mellemlande i Bangkok. Flyet afgår fra København om eftermiddagen og tager ca. 10 timer. Det betyder, at vi lander i Bangkok lidt over midnat (dansk tid), hvilket er morgen lokal tid. Der er en kort mellemlanding, hvor vi kan strække benene, inden vi flyver videre til Hanoi. Denne flyvning tager et par timer.

Dag 2 Ankomst Hanoi

Vi ankommer til Hanoi om formiddagen og bliver hentet i lufthavnen. Her møder vi vores vietnamesiske guide, der følger os de næste dage. Vi får en introduktion til byen, mens vi kører fra lufthavnen til vores hotel i den gamle bydel af Hanoi. Det tager ca. en time, så er vi fremme ved hotellet, der ligger i et hyggeligt område.

Der er ikke noget program den første dag. Her kan I slappe af, gå en lille tur i byen eller dase ved hotellets lille swimmingpool.

Der er restauranter omkring hotellet, hvor I kan spise frokost og aftensmad efter eget behov.

Dag 3 Hanoi

I har forhåbentligt fået en god nats søvn og klar til for alvor at tage fat på Vietnam. Vi samles efter morgenmaden og kører langs Den Røde Flods delta og Bat Tran pottemager-landsby. Denne del af programmet henvender sig særligt til børnene, men det er også sjovt for voksne at se, hvordan landsbyens familier omformer flodmudderet til smukke krukker, vaser og kopper. Der er mulighed for, at børnene kan prøve selv, hvis de har lyst.

Vi kører tilbage til Hanoi, hvor vi spiser frokost hos en lokal familie.

Herefter besøger vi de smukke og meget fredfyldte Litteraturtempel (Van Mieu).

Dag 4 Hanoi

Der er meget at tage sig til i Hanoi. Det er en smuk gammel by med masser af charme – I bor lige i centrum og kan nemt finde rundt i byen. Dagen i dag er derfor uden program, hvor familien kan slappe af med et spadserer rundt i den dejlige by. 

Det vil være oplagt at gå til Hoan Kiem Søen og videre ind i den gamle bydel. Her er gaderne opdelt efter, hvad der i gamle dage blev produceret. Her finder vi en gade med værktøj, en med gryder og pander, en med silke og tekstiler. De små gader er små og med gamle træer overalt, men sjovt for alle at kigge på. I kan sætte jer på en af de små gaderestauranter, drikke en kold sodavand eller spise en nudelsuppe til frokost.

I gamle dage blev beboerne transporteret rundt i cyklo’er, cykler med plads til to passagerer og en chauffør. De cyklo’er, der er tilbage i dag, er mest for turister, men det er sjovt og en god måde at blive kørt rundt i den gamle by eller tilbage til hotellet.

Dag 5 Ha Long Bugten

Efter morgenmaden forlader I Hanoi og kører ca. tre timer til den smukke bugt med de mange kalkstens klipper. Ha Long Bugten er på UNESCOs verdensarvsliste, og med god grund. Vi bliver kørt ned på kajpladsen, hvor vores båd venter på os. Vi skal sammen med andre tilbringe et døgn med at sejle rundt i bugten.

I får jeres egen kahyt, og kort tid efter, at vi har lagt fra land, serveres der frokost i skibes restaurant. Herefter vil der være familietid.

Ud på eftermiddagen gør vi det første stop, tæt ved øen Cat Ba. For dem, der har lyst, er der mulighed for at sejle i kajak blandt de høje bjerge og sejle ind i de små grotter. Der er naturligvis redningsveste til alle. De, der ikke har lyst til at sejle i kajak, kan tage en dukkert i det klare vand.

Sidst på eftermiddagen er der tid til at slappe af på skibsdækket og se solen gå ned bag kalkstensbjergene. Det er smukt og meget fredfyldt.

Vi spiser middag i skibsrestauranten, og måske er der nogle, der vil spille spil på dækket, inden vi går til ro.

Dag 6 Ha Long Bugten – Hoi An

Vi vågner sikkert tidligt og ser solen stå op i horisonten. For de morgenfriske er der Tai Chi på dækket kl. 6.30, inden der serveres morgenmad.

Der er nu mulighed for at besøge endnu en af bugtens mange grotter. Man kan også blive på skibet og slappe af. Om formiddagen vil en kok vil vise os, hvordan man laver traditionelle vietnamesiske forårsruller. Det giver os appetit til at spise frokost, inden vi lægger til og siger farvel til vores båd.

Vi bliver hentet på kajen af vores vietnamesiske guide, der vil køre os tilbage til Hanoi, hvor I kan nyde lidt af eftermiddagen. I bliver kørt til togstationen omkring kl. 17 og skal med toget kl. 19.30. Der overnattes i sovevogn.

(Der er også mulighed for at rejse med fly fra Hanoi til Danang. I får derved en nat ekstra i Hoi An. Merpris 800 kr/per).

Dag 7 Hoi An

Vi ankommer til Danang ca. kl. 11.30. Vi bliver hentet på stationen af den nye guide, der skal følge jer i det centrale Vietnam. I kører ca. en time til Hoi An, hvor I indlogeres på jeres dejlige hotel, der ligger centralt og tæt ved bykernen.

Der mulighed for at slappe af ved poolen på hotellet og I har tid på egen hånd resten af dagen.

Der kan arrangeres en eftermiddagstur rundt i Hoi An by, hvor vi besøger et par små templer, hører om buddha og om de ritualer, der foregår i templet. Ved sådanne besøg er rundvisningen både for de voksne og for børnene, så I alle lærer om buddhisme, religion og filosofi.

Dag 8 Hoi An

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet af jeres guide. I får alle cykler (de mindste kan sidde hos far eller mor) og cykler (ca. ½ time) til det lille, meget lokale færgeleje og tager færgen til Duy Hai. Det er en lille landsby, der ernærer sig af fiskeri. Vi ser fiskerne komme ind med deres fangst og ser, hvordan fiskene bliver tilberedt og solgt på det lille marked. Vi cykler rundt i det lille samfund og ser, hvordan øboerne lever. Her er en lille skole, og vi tager os tid til at mærke stemningen og komme i kontakt med den lokale befolkning. Vi spiser frokost og tager så båden tilbage, hvor vi cykler gennem de smukke, grønne rismarker og gør stop i et par små landsbyer på vejen. Vi er tilbage på hotellet ud på eftermiddagen, tid til at slappe af ved poolen.

Dag 9 Hoi An

I bruger dagen på endnu en skøn udflugt på cykel i omegnen af Hoi An. I cykler af de små veje, langs vandet og ud i de grønne rismarker, til vi kommer til landsbyen Tra Que. Her skal I høre om, hvordan man dyrker forskellige grønsager i Vietnam. I skal selv plante afgrøder og høre, hvordan jorden dyrkes. I skal sammen med en lokal familie tilberede jeres frokost inden I atter cykler hjem og slapper af på jeres hotel resten af dagen – eller går en lille tur i den hyggelige by.

Dag 10 Hoi An

Familiedag, hvor programmet er jeres eget. Der er masser at tage sig til i Hoi An, hvis I ikke bare vil nyde swimmingpoolen på hotellet. Der er fx mulighed for at gå til stranden, der ligger et par kilometer ude af byen.

Dag 11 Hoi An – Ho Chi Minh City

I forlader det centrale Vietnam og Hoi An. I kører til lufthavnen i Danang og flyver den korte tur til Ho Chi Minh City, den by som tidligere var kendt som Saigon. Her bliver I taget imod af turens sidste lokale guide, som I skal være sammen med på turens sidste del.

I kører til vores hotel, der ligger centralt. Her er der mulighed for at slappe af eller måske gå en lille tur omkring hotellet. Der er arrangeret en rundtur i byen, der særligt henvender sig til de voksne. Her ser I bl.a. det tidligere præsident palads, den gamle franske katedral og posthus.

Dag 12 Ho Chi Minh City

Efter morgenmaden bliver I hentet i bus for at tage på udflugt til Cu Chi-tunnellerne, der ligger ca. 70 km uden for Ho Chi Min City. De er et levn fra Vietnamkrigen, og I skal se, hvordan vietnameserne søgte skjul i tunnellerne under krigen. I kan kravle gennem de smalle gange og se, hvordan vietnameserne havde indrettet sovepladser, feltkøkkener og opholdsrum under jorden. Det er et godt sted at opleve sammen både børn og voksne.

Eftermiddagen holdes fri, og I kan slappe af ved hotellets pool eller gå på opdagelse i byen på egen hånd. Hotellet ligger tæt på den centrale handelsgade Don Khoi, hvor der er mange butikker og restauranter.

Dag 13 Can Tho

I pakker jeres kuffert og forlader Ho Chi Minh City. I kører ud af byen til det, som også kaldes ”Vietnams spisekammer”, Mekongdeltaet. Her ligger grønne rismarker, så langt øjet rækker, og I gør et par stop undervejs til Can Tho for at se og høre om, hvordan man fx laver rispapir til forårsruller. I gør desuden stop ved Ben Tre og tager en lille båd ud i deltaet.

I spiser frokost hos en lokal familie, der tilbereder den skønneste, friske mad til jer.

I når frem til Can Tho, hvor I indlogeres hos en vietnamesisk familie. Her er forholdene beskedne, men der er rent og pænt, og det er en sjov måde at slutte rejsen. Der er private værelser og privat bad og toilet.

Dag 14 Can Tho. Afrejse

I står tidligt op og klar til turens sidste oplevelser. I starter dagen med at sejle til det flydende marked i Cai Rang. Her faldbydes alverdens ting fra de små, lange både, og I nyder det farverige sceneri. I bruger desuden formiddagen til en lille cykeltur rundt til de lokale landsbyer. Alternativt kan der slappes af ved vores lokale familie. Der er mulighed for bad, inden I kører til lufthavnen.

Ud på eftermiddagen gør vi os klar til hjemrejsen og kører til lufthavnen i Ho Chi Minh City. Vi anbafeler at flyve med Thai Airways og det betyder at I tager aftenflyet til Bangkok, hvor I har en kort mellemlanding, inden I ved midnatstid flyver retur til København. Flyturen varer ca. 11 timer og er en natflyvning.

Dag 15 Hjemkomst

I lander om morgenen i København. 

 

På alle vores familierejser tilretter vi programmet så det passer til jeres familie. I har ligeledes mulighed for at ændre i rejsens indhold. 


Download hele programmet

Rejserute

{{title}}

{{options.labelContent}}

Familierejseleder

Familierejseleder

På vores familierejser benytter vi os af en lokal, engelsktalende rejseleder, der står for det praktiske men som også sikre, at rejsen bliver en oplevelse både for børnene og de voksne.


Prisinformation

Priser:

Turistklasse hoteller: 8.900 kr per voksen, børn under 12 år fra 6.900 kr, børn under 6 år (deler seng med voksen) 1950 kr

God turistklasse hoteller: 9.900 kr per voksen, børn under 12 år fra 7.900 kr, børn under 6 år (deler seng med voksen) 1950 kr

Luksus klasse hoteller: 11.900 kr per voksen, børn under 12 år fra 8.900 kr, børn under 6 år (deler seng med voksen) 1950 kr

Priserne er uden fly til og fra Vietnam. Kontakt os for de bedste priser.

 

Prisen inkluderer:

- Kørsel i bil/minibus med jeres egen lokale engelsktalende rejseleder 
- hotelophold på gode turistklassehoteller med swimmingpool
- Morgenmad på hotellet hver dag, overnatning i sovevogn dag 6.
- de i programmet nævnte arrangementer og entréer
- 24/7 hotline til guide på hele rejsen

Enkeltværelsestillæg: 3200 kr

Prisen inkluderer ikke: 

- Fly til og fra Vietnam

Da rejsen kun er for jeres familie vælger I selv jeres rejsetidspunkt. Kontakt os for at høre nærmere om prisen på fly.  

Eksempler på hoteller:

Her ses en liste over de hoteller som tidligere er benyttet på vores familierejser til Vietnam:

Turistklasse:

Hanoi: Church hotel, Deluxe værelse. http://58hanggai.churchhotel.com.vn/

Ha Long-bugten: Garden Bay Cruise. http://www.gardenbaycruise.com/

Hoi An: Like  hotel, Superior værelse. http://likehoianhotel.com/

Ho Chi Minh: TTC hotel, Superior værelse. http://saigon.ttchotels.com/en/

God Turistklasse:

Hanoi: Sunway hotel, Deluxe værelse. http://hanoi.sunwayhotels.com/

Ha Long-bugten: Royal Wing Cruise. http://www.royalwingscruise.com/

Hoi An: Thanh Binh Riverside hotel, Deluxe Garden. http://thanhbinhriverside.com/

Ho Chi Minh: Grand Silverland hotel, Deluxe værelse. https://www.silverlandhotels.com/grand-silverland-hotel-spa.html

Luksusklasse:

Hanoi: Sheraton hotel, Deluxe værelse. http://www.sheratonhanoi.com/

Ha Long Bay: Starlight Cruise. http://www.starlightcruiseshalong.com/

Hoi An: Sunrise hotel, Deluxe Garden. http://sunrisehoian.vn/

Ho Chi Minh: Majestic hotel, Deluxe værelse. http://www.majesticsaigon.com/

 

 

 

 

Visum:
Du skal ikke have visum til Vietnam

Fly:
Fly til og fra Vietnam er ikke inkluderet i rejsens pris. Kontakt os for pris på fly på de tidspunkter I ønsker at rejse. 

Vi anbefaler at I flyver med med Thai, Finnair eller Air France med en mellemlanding under vejs. Det betyder afrejse om eftermiddagen fra Danmark og med ankomst til Hanoi næste formiddag. Der er afrejse om aftenen på hjemrejsen, hvilket betyder at det er en natflyvning og med ankomst om morgenen i Danmark.

Der kan naturligvis forekomme ændringer så brug ovenstående som en rettesnor.

Vi søger altid de fly, der giver den bedste og mest behagelige flyvning for familier med børn. 

Vejret: 
I det nordlige Vietnam er det køligere om vinteren (18-25 grader), i sommerferien og efterårsferien kan det regne, men der er som regn ikke tale om heldagsregn. Der er varmt i syd hele året.

Hoteller:
På denne rejse benytter vi os af gode turistklassehoteller (4*) med swimmingpool.

Andre rejser til Vietnam