Indokinas verdensarv

4,9
Bedømt af 49 personer
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


24-10-2017 22 Dage CPH Grupperejser med dansk guide (Max 15 deltagere) Fra kr. 27.900
Vælg afrejse dato 22 Dage CPH Grupperejser med dansk guide (Max 15 deltagere) Fra kr. 27.900

22 dages eventyrrejse gennem fransk Indokina
Denne rejse er til dig, der gerne vil have en god introduktion til Vietnam, Laos og Cambodja. Det gennemgående tema for rejsen er UNESCOs verdensarv, og vi besøger flere steder, der er udpeget som unik verdensarv af UNESCO.

På 22 dage får du såvel landenes højdepunkter som mere uberørte steder, hvor der ikke kommer mange turister.

Rejsen ledes af journalist og Asienkenderen, Anya Palm, der tager dig med på en imponerende rejse gennem de tre lande, hvor der er tid til indsigt og fordybelse. Anya Palm, der bor i Asien, rapporterer hyppigt hjem til danske medier og har et indgående kendskab til landene, vi besøger.

Frodig natur, fantastiske templer og tæt på lokalbefolkningen
Rejsen begynder med et par dage i Ho Chi Minh City, det tidligere Saigon, og det frodige Mekongdelta. Her oplever vi det eksotiske og farverige Vietnam med risbønderne, der arbejder i markerne, og vi oplever det flydende marked i Can Tho.

Vi ankommer til Phnom Penh i båd, hvor byens gyldne templer spejdes i det fjerne, og de gamle franske handelsbygninger fortsat dominerer havnefronten. Vores møde med Cambodja koncentrerer sig primært om de fantastiske templer ved Siem Reap i den nordlige del af landet. Men vi skal også have indtryk af, hvordan cambodjanerne lever. Derfor gør vi stop i små byer, går på markedet og bliver inviteret inden for i den lokale skole. Her ser vi livet helt tæt på.

På charmerende køretur gennem smukke Laos
I Laos begynder vi i den gamle kongeby, Luang Prabang, der smukt ligger ned til Mekongfloden, og som franskmændene brugte som udgangspunkt for deres ekspeditioner længere nord på i håbet på at nå til Yunan i det sydlige Kina. Efter et par dage i den charmerende by kører vi gennem det smukke land og gør et par stop undervejs, inden vi når til hovedstaden Vientiane, der vel nok er en af Sydøstasien mest særprægede og rolige hovedstæder. Her foregår alt i et roligt tempo.

Nyd Hanoi og den smukke Ha Long-bugt
Rejsen sluttes med ophold i Vietnams gamle hovedstad Hanoi, der på sin helt egen og charmerende facon betager sine besøgende. Den smukke Ha Long-bugt er vidunderligt skøn med sine smukke kalkstensbjerge - et godt sted at samle tankerne og minderne om en tre ugers eventyrrejse gennem det gamle Indokina. Long Bay danner i øvrigt rammen om den klassiske film med Catherine Deneuve, ”Indochine”.

Rejsen ledes af en rejseleder, der gør en forskel
Denne rejse giver dig det bedste af det farverige og folkelige Indokina ledet af en af enten Anya Palm eller Søren Bjelke. De har begge rejst indgående i Vietnam, Laos og Cambodja de sidste ti år, og Anya har boet i Asien som hun dækker som journalist. Begge har et indgående kendskab til landenes kultur og historie, og formår at sætte fortiden i et nutidigt perspektiv. Anya og Søren har ledet rigtig mange af vores rejser og får altid meget gode tilbagemeldinger fra deres gæster. 

Højdepunkter, du oplever på denne rejse:

- VIETNAM:

Ho Chi Minh City (Saigon) – herunder det legendariske Hotel Continental, det tidligere præsidentpalads og krigsmuseet. Og en tur i Chinatown
- Smuk sejltur gennem Mekong-deltaet
- På flydende marked samt besøg i byen Chau Doc, der er kendt for sine flydende huse.
- Hanoi - herunder Hoan Kiem-Søen, landsfaderen Ho Chi Minhs pælehus og Litteraturtemplet, der er det første konfucianistiske tempel i Vietnam
- Sejltur i den fantastiske Ha Long-bugt og overnatning ombord på båden

CAMBODJA:

- Phnom Penh, ”Orientens Paris” - herunder det russiske marked, Nationalmuseet, det kongelige palads, Sølvpagoden, de franske kolonibygninger og Wat Phnom-templet
- Kuha Nokortemplet og landsbyen Prasat
- Den gamle hovedstad Kampong Thom - herunder templerne Sambo Prey Kuk samt besøg på lokal skole
- Det smukke Beng Mealea tempel
- Siem Reap i Cambodja - herunder det storslåede Angkor-kompleks - bl.a. Ta Prohm templet, hovedtemplet  Angkor Wat og en del andre mindre besøgte templer
- Se solopgang over Angkor Wat samt på sejltur på Tonle Sap, Sydøstasiens største sø med de små ”flydende landsbyer”

LAOS:

- Luang Prabang i Laos - herunder Wat Xieng Thong-templet samt slentretur i den gamle by. Desuden besøg i historiske templer, det gamle kongepalads og nogle små landsbyer i området. Og så skal vi tage turen til toppen af Mt. Phousi, hvorfra vi nyder solnedgangen
- Sejltur op ad Mekongfloden, bl.a. forbi Buddha-hulerne ved Tam Ting og Tam Phoum
- Smuk køretur gennem farvestrålende bjerglandskaber til Xienkhouang-provinsen forbi forskellige Hmong-stammelandsbyer
- Lerkrukkesletten
- Den gamle hovedstad i Muang Khoun-provinsen og landsbyerne, hvor stammefolkene Hmong og Tai Dam holder til
- Phonsavanh og det lokale marked
- Køretur gennem det smukke landskab til Vang Vieng gennem bjergene
- Vandretur (ca. 5-7 km) gennem rismarker og kalkstensbjerge til Tam Jang-grotten
- Den lille hovedstad Vientiane - herunder besøg i Wat Sisaket, det tidligere kongelige tempel, Wat Prakeo, samt den hellige stupa, That Luang

Program

Dag 1 Afrejse
Dag 2 Ho Chi Minh City
Dag 3 Ho Chi Minh City
Dag 4 Ho Chi Minh City – Can Tho
Dag 5 Can Tho – Chau Doc
Dag 6 Chau Doc – Phnom Penh
Dag 7 Phnom Penh – Kampong Thom
Dag 8 Kampong Thom – Siem Reap (Angkor-templerne)
Dag 9 Siem Reap (Angkor-templerne)
Dag 10 Siem Reap (Angkor-templerne)
Dag 11 Siem Reap – Luang Prabang (Laos)
Dag 12 Luang Prabang
Dag 13 Luang Prabang
Dag 14 Luang Prabang – XiengKhouang (Lerkrukkesletten) – Phonsavanh
Dag 15 Phonsavanh – Vang Vieng
Dag 16 Vang Vieng
Dag 17 Vang Vieng – Vientiane
Dag 18 Vientiane – Hanoi
Dag 19 Hanoi
Dag 20 Hanoi – Halong-bugten
Dag 21 Halong-bugten-Hanoi
Dag 22 København

 

Tilslutning fra Billund eller Ålborg

På alle vores rejser tilbyder vi tilslutningsfly fra enten Billund eller Ålborg for en fast pris på 850 kr. Ønsker du dette bedes du give os besked ved bestilling af rejsen.

Ulla Nilsson

Tak for en meget fin rejse til Indokina med Anya Palm. Oh, Anya du er så sød til at tage dig af os og førte os hen til steder vi aldrig var kommet uden dig, fx hos munkene i Luang Prabang og hos den gamle skolelærer i Hanoi. Det var fantastisk. Vi glæder os til at rejse med dig igen.

Anders Møgelholm

Rejsen var godt tilrettelagt og valget af hoteller var godt. Rejsen anbefales til andre, der ønsker at se disse smukke lande.

Lone Meyer Svendsen

Veltilrettelagt luksus med store oplevelser. Dygtig rejseleder med stor erfaring og viden om sit område – desuden tydeligt facineret og optaget af landet og befolkningen stadigvæk. Mulighed for hele tiden at foretage individuelle ændringer i programmet. Hyggeligt at være sammen med lederen – og dejligt at rejsen blev gennemført skønt vi kun var 6 tilmeldte – det var utrolig heldigt for os. Der blev ikke gjort køb på indholdet i rejsen af den grund – og vi nød at bo ekstraordinært dejligt på fine hoteller. En helt fantastisk rejseoplevelse vi stadig tænker tilbage på med glæde.

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

24-10-2017 22 Dage CPH Anya Palm Fra kr. 27.900 Bestil rejsen

Dagsprogram

Morgenmad, Frokost, Aftensmad indikerer, hvilke måltider, der er inkluderet i rejsens pris.


Dag 1: Afrejse
Vi flyver fra København og efter en kort mellemlanding flyver vi videre direkte til Ho Chi Minh City.

Dag 2: Lille spadseretur i Ho Chi Minh City (Saigon)
Vi skal på en lille gåtur i Ho Chi Minh City og se det legendariske Hotel Continental. (M,-,A)

Dagens program indeholder:
- Vi ankommer til Vietnam og indkvarterer os på vores hotel.

- Rejselederen byder os velkommen og giver os en kort introduktion til Vietnam og til regionen.

- Vi skal ud og strækkene benene og går derfor en lille tur i kernen af det gamle Saigon. Vi kommer blandt andet forbi Hotel Continental, der er et legendarisk hotel, hvor blandt andet Graham Greene har boet, og hvor de udenlandske reportere boede i Vietnamkrigens sidste måneder. Det er et fantastisk hotel med megen charme. Hotellet er drevet af det statslige turistkontor og er ikke nyrenoveret som andre store hoteller. Det fremstår derfor næsten, som det så ud for 40 år siden, da Vietnamkrigen sluttede.

- Vi slutter med at spise middag.

Dag 3 : Rundtur i Ho Chi Minh City
Dagen står på rundtur i Ho Chi Minh City, hvor vi skal se en række af byens vartegn, bl.a. det tidligere præsidentpalads og krigsmuseet. Og så skal vi en tur i Chinatown.(M,-,A)

Dagens program indeholder:
- Vi skal på rundtur i Ho Chi Minh City, hvor den lokale guide og Anya Palm vil vise os en række af byens kendetegn, bl.a. det tidligere præsidentpalads og krigsmuseet.

- Rejselederen vil fortælle om det moderne Vietnam, hvor Ho Chi Minh City er en af dynamoerne i den økonomiske udvikling.

- Vi skal også besøge China Town, og så vil der være tid på egen hånd, hvis man ønsker det.

- Vi spiser middag på en lokal, vietnamesisk restaurant.

Dag 4: På sejltur gennem det frodige Mekong-delta
I dag skal vi på en smuk sejltur gennem det eksotiske, farverige Mekong-delta, hvor risbønderne arbejder i markerne med deres karakteristiske, trekantede sivhatte. (M,F,A)

Dagens program indeholder:
- Vi forlader storbyen og begiver os ud på vores rejse gennem Indokina.

- På vietnamesisk hedder Mekong ”Cuu Long”, der betyder de 9 drager, hvilket henviser til de 9 floder, som forgrener Mekongflodens vand ud i det Sydkinesiske Hav. Deltaet er frodigt og grønt og er det ene af Vietnams to riskamre - det andet ligger i Den Røde Flods delta i nord. Vi ser det eksotiske og farverige delta med de mange grønne rismarker, høje palmer og risbønderne, der går på markerne i vand til knæene med deres karakteristiske spidse sivhatte.

- Vi skal på en dejlig sejltur gennem deltaet og nyder livet langsomt passere forbi.

- Vi gør ophold i My Tho og Ben Tre, hvorfra vi kører i bus videre til vores hotel i Can Tho.

Dag 5: Det flydende marked – en sansende oplevelse! 
Vi skal indsnuse stemningen blandt de handlende på det flydende marked – det foregår i små både og er en uforglemmelig oplevelse. Vi skal også til byen Chau Doc, der er kendt for sine flydende huse. (M,F,A)

Dagens program indeholder:
- Vi begynder dagen på et af de mest fantastiske flydende markeder i hele regionen. Vi skal i små både sejle rundt blandt handlende og se, hvordan et traditionelt vietnamesisk marked fungerer. Det er meget stemningsfuldt og en stor oplevelse for alle sanserne.

- Vi tager videre i bus mod grænsen til Cambodja. Ud på eftermiddagen når vi frem til Chau Doc, der ligger ved Bassac-floden og ikke langt fra grænsen til Cambodja. Byen er en livlig handelsby og kendt for sine flydende huse. Her bor et lille mindretal af Cham-folket, der oprindeligt boede i den centrale del af Vietnam, men som blev fordrevet, da vietnameserne ekspanderede for mere end 500 år siden.

Morgenmad, Frokost, Aftensmad indikerer, hvilke måltider, der er inkluderet i rejsens pris.


Dag 1: Afrejse
Vi flyver fra København og efter en kort mellemlanding flyver vi videre direkte til Ho Chi Minh City.

Dag 2: Lille spadseretur i Ho Chi Minh City (Saigon)
Vi skal på en lille gåtur i Ho Chi Minh City og se det legendariske Hotel Continental. (M,-,A)

Dagens program indeholder:
- Vi ankommer til Vietnam og indkvarterer os på vores hotel.

- Rejselederen byder os velkommen og giver os en kort introduktion til Vietnam og til regionen.

- Vi skal ud og strækkene benene og går derfor en lille tur i kernen af det gamle Saigon. Vi kommer blandt andet forbi Hotel Continental, der er et legendarisk hotel, hvor blandt andet Graham Greene har boet, og hvor de udenlandske reportere boede i Vietnamkrigens sidste måneder. Det er et fantastisk hotel med megen charme. Hotellet er drevet af det statslige turistkontor og er ikke nyrenoveret som andre store hoteller. Det fremstår derfor næsten, som det så ud for 40 år siden, da Vietnamkrigen sluttede.

- Vi slutter med at spise middag.

Dag 3 : Rundtur i Ho Chi Minh City
Dagen står på rundtur i Ho Chi Minh City, hvor vi skal se en række af byens vartegn, bl.a. det tidligere præsidentpalads og krigsmuseet. Og så skal vi en tur i Chinatown.(M,-,A)

Dagens program indeholder:
- Vi skal på rundtur i Ho Chi Minh City, hvor den lokale guide og Anya Palm vil vise os en række af byens kendetegn, bl.a. det tidligere præsidentpalads og krigsmuseet.

- Rejselederen vil fortælle om det moderne Vietnam, hvor Ho Chi Minh City er en af dynamoerne i den økonomiske udvikling.

- Vi skal også besøge China Town, og så vil der være tid på egen hånd, hvis man ønsker det.

- Vi spiser middag på en lokal, vietnamesisk restaurant.

Dag 4: På sejltur gennem det frodige Mekong-delta
I dag skal vi på en smuk sejltur gennem det eksotiske, farverige Mekong-delta, hvor risbønderne arbejder i markerne med deres karakteristiske, trekantede sivhatte. (M,F,A)

Dagens program indeholder:
- Vi forlader storbyen og begiver os ud på vores rejse gennem Indokina.

- På vietnamesisk hedder Mekong ”Cuu Long”, der betyder de 9 drager, hvilket henviser til de 9 floder, som forgrener Mekongflodens vand ud i det Sydkinesiske Hav. Deltaet er frodigt og grønt og er det ene af Vietnams to riskamre - det andet ligger i Den Røde Flods delta i nord. Vi ser det eksotiske og farverige delta med de mange grønne rismarker, høje palmer og risbønderne, der går på markerne i vand til knæene med deres karakteristiske spidse sivhatte.

- Vi skal på en dejlig sejltur gennem deltaet og nyder livet langsomt passere forbi.

- Vi gør ophold i My Tho og Ben Tre, hvorfra vi kører i bus videre til vores hotel i Can Tho.

Dag 5: Det flydende marked – en sansende oplevelse! 
Vi skal indsnuse stemningen blandt de handlende på det flydende marked – det foregår i små både og er en uforglemmelig oplevelse. Vi skal også til byen Chau Doc, der er kendt for sine flydende huse. (M,F,A)

Dagens program indeholder:
- Vi begynder dagen på et af de mest fantastiske flydende markeder i hele regionen. Vi skal i små både sejle rundt blandt handlende og se, hvordan et traditionelt vietnamesisk marked fungerer. Det er meget stemningsfuldt og en stor oplevelse for alle sanserne.

- Vi tager videre i bus mod grænsen til Cambodja. Ud på eftermiddagen når vi frem til Chau Doc, der ligger ved Bassac-floden og ikke langt fra grænsen til Cambodja. Byen er en livlig handelsby og kendt for sine flydende huse. Her bor et lille mindretal af Cham-folket, der oprindeligt boede i den centrale del af Vietnam, men som blev fordrevet, da vietnameserne ekspanderede for mere end 500 år siden.

Dag 6: Rundtur i Phnom Penh, Cambodja
Vi ankommer til ”Orientens Paris”, Phnom Penh i Cambodja, hvor vi skal på byrundtur og bl.a. se det russiske marked, Nationalmuseet, Sølvpagoden og Wat Phnom-templet. (M,F,A)

Dagens program indeholder:
- Vi sejler fra grænsen i hurtigbåd op ad Mekong-floden til Cambodjas hovedstad Phnom Penh.

- Vi gør stop ved grænsen, hvor vi skal være beredt på, at det kan tage lidt tid, før formaliteterne er på plads, så vi kan fortsætte rejsen til Phnom Penh.

- Straks, vi er over grænsen, oplever vi, at kulturen ændrer sig. I Cambodja går livet sin stille gang, og vegetationen er anderledes. Her går den tætte regnskov helt ned til bredden af floden afløst af små landsbyer, der lever af flodens rigdomme.

- Omkring frokosttid skimter vi de forgyldte templer i Phnom Penh og møder det sted, hvor de tre floder (Bassac, Tonle Sap og Mekong) løber sammen.

- Vi går fra borde i Phnom Penh, der byder os velkommen med det kongelige palads, sølvpagoden og de franske kolonibygninger, der ligger helt ned til vandet.

- Vi bliver kørt til vores hotel og afleverer vores bagage, inden vi skal på en tur rundt i byen.

- Phnom Penh blev tidligere kaldt ”Orientens Paris” på grund af sin specielle charme og den smukke arkitektur – en blanding af Khmer og fransk kolonistil.

- Vi besøger det russiske marked, der især er kendt for kunsthåndværk og antikviteter, inden turen går til Nationalmuseet og Sølvpagoden. Gulvet i Sølvpagoden er dækket af mere end 5.000 sølvfliser, der hver vejer over et kg. På Nationalmuseet, der har til huse i en pavillon fra 1918, skal vi se en fornem samling af Khmer kunst, heriblandt en Vishnu-statue fra 6. årh.

- Vi besøger senere Wat Phnom, det mest imponerende tempel i byen.

- Frokosten nydes på en restaurant med udsigt over floden.

- Vi slutter dagen med fælles middag. Her vil Anya Palm fortælle om sine år i landet og de oplevelser, som hun personligt har gjort sig, særligt som journalist på Phnom Penh Post.

Dag 7: Den pre-angkorianske hovedstad Kampong Thom
Vi skal til den gamle hovedstad Kampong Thom, hvor vi skal se smukke templer. Og så skal vi høre om levevilkårene på landet i Cambodja og møde den lokale befolkning.(M,F,A)

Dagens program indeholder:
- Vi forlader Phnom Penh og kører mod nord til Kampong Thom, der var Khmer hovedstad før flytningen til Angkor i det nordlige Cambodja.

- Undervejs gør vi holdt forskellige, interessante steder som f.eks. Skuon, der også kaldes "Spiderville", hvor der sælges stegte fugleedderkopper som snack.

- Vi spiser frokost i Kampong Thom, hvorefter vi ser templerne Sambo Prey Kuk, der ligger i centrum af denne pre-angkorianske hovedstad.

- Rejselederen vil undervejs fortælle om levevilkårene på landet i Cambodja og de udfordringer, som landbefolkningen dagligt slås med.

- Vi møder den lokale befolkning, ser, hvordan børnene går i skole – en hovedhjørnesten i opbygningen af det moderne Cambodja.

Dag 8: Beng Mealea temlet
I dag skal vi til det smukke Beng Mealea tempel, der er helt overgroet af vegetation. Vi når frem til Siem Reap tids nok til at tage til Angkor Wat og se solnedgangen. (M,-,A)

Dagens program indeholder:
- Vi fortsætter mod Siem Reap igennem det smukke landskab af rismarker og landsbyer til Beng Mealea templet. Templet er helt overgroet af vegetation, således at træer vokser ud af tårne og murrester – præcis som ved de berømte Angkor-templer, indtil franskmændene skar dem fri af junglen i slutningen af 1800-tallet.

- Vi ankommer til byen Siem Reap ud på eftermiddagen, tids nok til at tage til Angkor Wat og se solnedgangen.

Dag 9: Angkor-templerne
Dagen står i Angkor-templernes tegn, og vi bruger hele dagen i det imponerende kompleks. (M,F,-)

Dagens program indeholder:
-Hele dagen er sat af til at besøge det storslåede Angkor-kompleks. Vi begynder besøget ved Angkor Wat (hovedtemplet) og tager derefter videre til andre af de mindre besøgte templer.

- Bussen går ved frokosttid tilbage til Siem Reap, hvor der er frokostpause, inden vi atter vender tilbage til tempelområdet.

Turen slutter senest omkring solnedgangstid.

-Det er en rigtig god idé at gå tidligt i seng denne aften, fordi vi den efterfølgende morgen skal op før solopgang.

Dag 10: Solopgang over Angkor Wat og sejltur på Tonle Sap-søen
Vi skal se solopgangen over Angkor Wats berømte tårne og på sejltur på søen Tonle Sap med de små ”flydende landsbyer”.(M,F,-)

Dagens program indeholder:

- Vi snupper en morgenmadspakke med fra hotellet og tager ud til tempelområdet for at opleve solopgangen over Angkor Wats berømte tårne.

- Efter frokost tager vi på sejltur på Tonle Sap, Sydøstasiens største sø, der i Angkor-tiden var det økonomiske grundlag for khmerkongernes imperier. På søen lever tusindvis af fortrinsvis vietnamesere, der i små ”flydende landsbyer” følger strømmen fra Mekong-floden og op i den enorme Tonle Sap-sø. Vi hører om livet på søen, der også er historien om forholdet mellem Cambodja og nabolandet Vietnam.

Dag 11: Fra Siem Reap til Luang Prabang i Laos
Vi har en rolig dag i Siem Reap, hvor vi slapper af og kan gå på markedet, spiser lidt god mad på en af de mange små restauranter. Om eftermiddagen tager vi i lufthavnen og flyver til Luang Prabang i Laos. (M,-,A) 

(Der kan forekomme forskelle på de enkelte afrejser, programmet afstemmes i forhold til fly fra Siem Reap til Luang Prabang.)

Dagens program indeholder:
- Vi ankommer til Luang Prabang i Laos. Luang Prabang er på UNESCOs liste over verdens kulturarv og er en vidunderlig by. Mekong-floden flyder stille forbi, og blandt byens små, lave huse ligger de gamle templer fredfyldt og venter på besøg. Luang Prabang er Laos’ gamle hovedstad og kongelige residens, ind til kommunisterne tog magten i 1975.

- Rejselederen vil bruge aftenen på at fortælle om Laos’ historie og forholdet til nabolandene. Mens cikaderne synger, og Mekong-floden stiller flyder forbi, får vi alle historierne om de franske kolonialister, der i 1800-tallets slutning slog sig ned i denne vidunderlige by.

Dag 12: Kongebyen Luang Prabang
Dagen står i kongernes og templernes tegn og byder desuden på besøg i små landsbyer. Og så nyder vi solnedgangen fra toppen af Mt. Phousi. (M,-,A)

Dagens program indeholder:
- Vi bruger dagen blandt de historiske templer i den smukke gamle kongeby, der ligger mellem bjergene og floden.

- Tidligt om morgenen er der mulighed for at gå i tempel og møde munkene iført deres karakteristiske orange munkeklæder, når de indsamler mad før solopgang.

- Vi besøger det gamle kongepalads og det lille etnografiske museum, der fortæller historien bag de mange etniske minoriteter i Laos.

- Senere slentrer vi rundt i byen, inden vi tager turen til toppen af Mt. Phousi, hvorfra vi nyder solnedgangen.

- Herefter spiser vi aftensmad.

Dag 13: Sejltur på Mekongfloden
Vi skal på sejltur op ad Mekongfloden, hvor vi bl.a. kommer forbi de smukke Buddha-huler ved Pak Ou grotten. (M,-,-)

Dagens program indeholder:
- Vi går ombord i en traditionel båd og sejler op ad Mekongfloden i sporene på den franske opdagelsesrejsende Francis Garniers Mekong-ekspedition fra 1880’erne.

- Vi sejler til de smukke Buddha-huler ved Pak Ou. Området er usædvanligt smukt, og langs floden ser vi nogle af de stejleste bjerge i Sydøstasien.

- Vi lægger til ved små landsbyer og ser, hvordan livet former sig på landet.

Dag 14: Køretur gennem smukke bjerglandskaber til XiengKhouang (Lerkrukkesletten)
Vi skal på en smuk køretur gennem bjergene til Xienkhouang-provinsen, hvor vi skal se den fascinerende Lerkrukkeslette. (M,F,A)

Dagens program indeholder:
- Vi forlader Luang Prabang og kører gennem forskellige Hmong-stammelandsbyer. Køreturen er utrolig smuk og tager os gennem farvestrålende bjerglandskaber til Xienkhouang-provinsen.

- Vi kører ud til Lerkrukkesletten, et arkæologisk sted, hvor hundredvis af kæmpestore stenkrukker, som arkæologerne endnu ikke er helt enige om formålet med, ligger spredt i landskabet.

- Der er også tid til at se den gamle hovedstad i Muang Khoun-provinsen og landsbyerne, hvor stammefolkene Hmong og Tai Dam holder til. De har en helt speciel kultur og en farverig historie. Overnatning i Phonsavanh.

Dag 15: Phonsavanh – Vang Vieng
Dagen starter med et besøg hos det lokale marked, hvorefter vi skal på en formidabel køretur gennem bjergene til Vang Vieng. Undervejs stopper vi i de små landsbyer og taler med landsbybeboerne. (M,F,A)

Dagens program indeholder:
- Vi besøger det lokale marked i Phonsavanh, hvor de forskellige bjergstammer kommer for at handle.

- Vi kører gennem det smukke landskab til Vang Vieng.

- Rute 13 snor sig ind og ud gennem bjergene med stribevis af landsbyer langs vejen. Undervejs stopper vi i de små landsbyer, taler med landsbybeboerne og oplever livet i rismarkerne.

- Vi når frem til Vang Vieng sidst på eftermiddagen. Vi overnatter på Thavonsouk Bungalows ved Song-floden i udkanten af Vang Vieng.

Dag 16: Vidunderlig vandretur gennem rismarker og imponerende kalkstensbjerge
I dag skal vi på en smuk vandretur gennem rismarker og imponerende kalkstensbjerge til Tam Jang-grotten, der ligger gemt i bjerget. (M,-,-)

Dagens program indeholder:

- Vi begynder dagen tidligt, hvor vi i små både sejler op ad Song-floden. Her ser vi fiskerne, der trækker deres net op, mens dagen langsomt begynder for de mange små familier langs flodbredden.

- Vi skal herefter på en smuk lille gåtur gennem rismarker og imponerende kalkstensbjerge til Tam Jang-grotten, der ligger gemt i bjerget. Grotten blev brugt som skjulested i begyndelsen af 1800-tallet for at undgå invaderende kinesiske styrker.

Dag 17: Buddhaer og templer i Vientiane
Vi når til den lille hovedstad i Laos, Vientiane, hvor vi bl.a. skal besøge Wat Sisaket og det tidligere kongelige tempel, Wat Prakeo. (M,-,A)

Dagens program indeholder:
- Vi forlader det smukke Vang Vieng og kører 3-4 timer til Vientiane, den lille hovedstad, der søvnigt og charmerende ligger langs Mekongfloden. Her går livet sin stille gang.

- Vi ankommer omkring frokosttid og indkvarterer os på vores hotel.

- Vi tager det med ro og besøger først Wat Sisaket, der indeholder hundredvis af små buddhaer.

- Herefter er det tid til at aflægge besøg ved det tidligere kongelige tempel, Wat Prakeo, og den hellige stupa, That Luang.

- Vi samles om aftenen til fælles middag ud til Mekongfloden – og med udsigt til Thailand på den modsatte bred.

Dag 18: Fra Laos til Hanoi, Vietnam
Vi skal fra Vientiane til hovedstaden i Vietnam, Hanoi. (M,-,A)

Dagens program indeholder:
- Vi tager en rolig begyndelse på dagen og nyder den rolige hovedstad, Vientiane, i eget tempo.

- Om aftenen flyver vi til Hanoi. 

(Der kan forekomme forskelle på de enkelte afrejser, programmet afstemmes i forhold til fly fra Vientiane til Hanoi.)

Dag 19: På rundtur i Hanoi
Vi skal på opdagelse i smukke Hanoi og bl.a. se landsfaderen Ho Chi Minhs pælehus og Litteraturtemplet. (M,-,-)

Dagens program indeholder:
- For de morgenfriske er der en gåtur til Hoan Kiem-Søen for at se morgengymnastik inden morgenmaden.

- Om formiddagen, inden vi begiver os ud i byen, vil rejselederen fortælle om Vietnams udvikling og den kontrast, der fortsat er mellem Hanoi i nord og Saigon i syd – der, hvor vores rejse begyndte.

- Efterfølgende besøger vi landsfaderen Ho Chi Minhs pælehus og Litteraturtemplet, der er det første konfucianistiske tempel i Vietnam, og som går helt tilbage til 1000-årene.

Dag 20: Sejltur i Ha Long-bugten
Dagen står på en sejltur i den fantastiske Ha Long-bugt. Vi ser solnedgangen, før vi spiser middag ombord på båden, hvor vi også skal overnatte. (M,F,A)

Dagens program indeholder:
- Vi forlader Hanoi og kører til kysten ved Ha Long-bugten, der er et af Vietnams smukkeste områder. Bugten er karakteriseret ved de tusindvis af kalkstensbjerge, der majestætisk skyder op af vandet.

- Vi stiger ombord på vores båd, der skal sejle os rundt i dette smukke landskab, og hvor vi skal overnatte.

- Hen under aften sætter skibet anker, og vi bader og ser den smukke solnedgang, inden vi spiser middag om bord på båden. Det bliver afslutningen på vores eventyrlige rejse gennem Indokina.

Dag 21: Halong-bugten-Hanoi
Vi ser solopgangen fra båden og spiser morgenmad, og så er det blevet tid til at rejse hjem. (M,F,-)

Dagens program indeholder:
- Efter en forhåbentlig flot solopgang og morgenmad på vores skib går vi fra borde og kører retur mod Hanoi.

- Vi gør et par stops undervejs, inden vi tager i lufthavnen og flyver retur til København.

Dag 22: Hjemkomst til København
Vi ankommer i København


Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Rejseleder på rejsen

Anya Palm

Anya Palm

Anya Palm er freelancejournalist med speciale i Asien. Hun er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har frem til 2016 boet i Cambodja, Malaysia og Thailand. Anya er hyppig kommentator på DR, TV2 og TV2 News, og har senest kommenteret forholdene i Nordkorea på BBC. Anya skriver for en række danske medier, heriblandt Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad. Rejser handler for Anya om at møde de mennesker, der bor i landet. Ikke bare de lokale i turisthvervet men også stammerne, minoriteterne, bønderne, subkulturerne og forretningsfolkene.


Prisinformation

- fly Kbh-Ho Chi Minh City // Hanoi-Kbh, alle indenrigsflyvninger
- Bus med air condition
- Dansk ekspert som rejseleder samt engelsktalende lokalguider
- pension som angivet i programmet, ekskl. drikkevarer
- entréer til de i programmet nævnte punkter
- indkvartering på turistklasse hoteller

- tilslutningsfly fra Aalborg eller Billund 850,- kr. pr. person t/r - oplyses ved bestilling

- drikkepenge

- Visum

Efter hjemkomsten fra rejsen i november 2016 sendte vores rejseleder en lille opsummering af rejsen til vores gæster. Den kan være rart når billeder og rejseminder skal falde på plads. Du kan få en ide om indholdet på rejsen, der supplerer rejseprogrammet.

Dag 1: Vi mødtes i Kastrup og rejste mod Asien

Dag 2: Vi ankom til Saigon, hvor vi mødte vores første lokale guide, Tan. Vores hotel, Asia Ruby Park View, var ikke helt klar til tjek-ind, og derfor tog vi en byrundtur først. Vi spiste en Banh Mi - en vietnamesisk sandwhich - fra en gadebod, og så derefter Operahuset, Saigon Central Post Office, Notre Dame Basilica Saigon og det legendariske Continental Hotel. 

Dag 3: Vi tog på by-rundtur, hvor vi så det sydvietnamesiske præsidentpalads, en fabrik, hvor de fremstillede smuk lak-kunst, krigsmuseet og det kinesiske Thien Hau-tempel i Saigons Chinatown. 

Dag 4: Vi kørte fra Saigon, ned mod My Tho og Can Tho, to vietnamesiske byer i Mekong-deltaet. Vi besøgte en bi-farmer og en kokosnødde-slikfabrik, blev kørt i hestevogn og sejlede på Mekong-deltaet. 

Dag 5: Vi tog mod Chau Doc, og på vejen så vi, hvordan man fremstiller ris-nudler. I Chau Doc besøgte vi Cham-folket og en lokal moske. 

Dag 6: Vi tog båden fra Chau Doc, over grænsen, og op til Phnom Penh. Her blev vi mødt af vores lokale guide, Sophea, der læssede os allesammen, samt bagage ind i en lille bus...Vi spiste frokost ved Tonle Sap og tog så på National Museum, og derefter ned til Central Market. Dagen slutede med middag på den lokale restaurant Khmer Surin. 

Dag 7: Vi tog en ny bus mod Kampong Thom, i selskab med vores nye guide, Lao. Vi besøgte Skuon, eller "Spiderville", som den kaldes i folkemunde, og derefter tog vi ud til det præangkoreanske tempel Sambor Prey Kuk. 

Dag 8: Vi tog videre, og besøgte templet Beng Melea, der ligger i junglen, langt nok væk fra Siem Reap til, at turisterne ikke gider tage derud, så der er dejlig frederligt. Vi nåede Siem Reap om eftermiddagen, og om aftenen fik vi besøg af arkæolog David Brotherson, der fortalte os om sit arbejde med Angkor og med Phnom Kulen. 

Her er lidt mere baggrund om de nye fund, David og hans hold har gjort: http://www.smithsonianmag.com/history/lost-city-cambodia-180958508/ 

Dag 9: Endelig fik vi mulighed for selv at se de flotte templer i Angkor-komplekset, og vi startede i "Tomb Raider-templet" Ta Phrom. Derefter tog vi til Angkor Thom, hvor vi så West Gate, og så besøgte vi Bayon, Baphoun, Phimean Akas og The Elephant Terrace. Vi spiste frokost og hang lidt ud derude, så vi fik mulighed for at smugkigge på Angkor Wat og nyde solnedgangen over Angkor Wat.  Middag på FCC. 

Dag 10: Vi stod tidligt op og tog ud til Angkor Wat, hvor vi spiste morgenmad, mens solen stod op. Så tog vi ind i selve Angkor Wat og brugte morgenen her. Derefter tog vi forbi The Green Gecko projekt og besøgte deres børnehjem. Vi spiste frokost, og tog derefter på skolebesøg på en lokal skole, og sluttede dagen med en sejltur på Tonle Sap, op og se de flydende vietnamesiske landsbyer. Middag på Kanell. 

Dag 11: Fri dag, og fly til Laos og et træls og trist farvel til to af vores søde gæster. Middag i Luang Prabang, hvor vi mødte vores lokale guide, den lettere forvirrede Mr. Ting.

Dag 12: Tidligt op for at "fodre munkene", som det så smukt blev udtrykt - en fast morgentradition i den meget religiøse by, Luang Prabang. Derefter tog vi på by-rundtur, hvor vi så kongepaladset/ Nationalmuseet, Wat Xieng Thong, etnologimuseet og til sidst Mount Phousi, hvor vi så solnedgang. Derefter tog vi ud og spise på Elephant Restaurant.

Dag 13: En dejlig sejltur op af Mekong-floden. Vi stoppede i Ban Sanghai, og prøvede deres hjemmelavede whisky, og derefter sejlede vi op til den hellige Pak Ou-grotte, og spiste frokost her. Derefter tog vi mod Luang Prabang igen, med et enkelt stop i landsbyen Ban Muangkeo. Da vi nåede landsbyen Ban Xangkhong steg vi fra borde og kørte med vores to minibusser tilbage til Luang Prabang. Vi spiste middag på 3 Nagas.

Dag 14: Vi tog bussen den lange vej mod Ponsavann, hovedbyen i provinsen Xiengkhoung. På vejen stoppede vi først i Khmu-byen Ban Kiu Marknao 2, og derefter til frokost i rundkørslen i Phou Khoun. Om eftermiddagen nåede vi at besøge Hmong-byen Ban Son Boom, før vi ræsede afsted mod vores hotel i Ponsavann.

Dag 15: Vi startede dagen flot: Med at besøge det lokale marked, hvor vi kunne købe både aber, egern og katte.  Derefter tog vi ud på Lerkrukkesletten og så de mystiske, fine krukker. Så gik turen mod Vang Vieng, med stop i Hmong-byen Kiu Kacham, og frokost på det flotte udsigtspunkt, Phou Khoun Fa, 12 kilometer fra Phou Khoun.

Dag 16: Vi havde en meget rolig dag, som startede med en lille gåtur op til Tham Jang-grotten. Vi sejlede tilbage fra grotten i små både, og havde eftermiddagen fri, før vi spiste fælles middag i Vang Vieng.

Dag 17: Vi kørte tidligt fra Vang Vieng, og nåede til Vientiane omkring middagstid. Her var der tid til at finde lidt frokost langs Mekong-floden, og spisestedet Spirit House blev hurtigt populært.

Vi tog en byrundtur, hvor vi så Wat Sisaket og Hor Prakeo, samt That Luang - den gyldne stupa, der er Vientianes vartegn. Vi nåede også Patuxay, Laos svar på Triumfbuen, før vi tog tilbage til hotellet. Om aftenen fik vi besøg af Christopher Larsen (Chris), der fortalte os om den spæde laotiske filmindustri, og om hans og instruktør Mattie Dos film. Deres debutfilm - der er Laos allerførste gyserfilm, selvom den næppe kan kaldes særlig uhyggelig - kan ses her: https://vimeo.com/56467874 - med engelske undertekster. Deres nyeste film hedder Dearest Sister og kommer snart i biograferne - også i Europa. 

Og er I nysgerrige, så kan I høre mig fortælle om laotisk film her i radio-programmet Panorama på P1: http://www.dr.dk/p1/panorama/panorama-158/ 

Dag 18: Vi tog en stille dag, hvor vi havde masser af tid til at udforske Vientiane på egen hånd. Som et plaster på såret over et lidt rodet Laos-program fik vi tilbuddet om en gratis tur til Buddha Park, som nogle valgte at tage imod. Her mødte vi også vores nye guide, Tony. Om aftenen tog vi til Hanoi, hvor vi mødte endnu en ny guide, Tong. 

Dag 19: Vi havde en enkelt dag i Hanoi, som vi gjorde vores allerbedste for at få det absolut meste ud af, og det lykkedes: Vi nåede både Ho Chi Minhs Mauseleum, præsidentpaladset, Ho Chi Minhs hus fra 1954-58, samt huset på stolper, hvor han boede fra 58 til sin død i 1969. Vi så One Pillar Pagoda, Literaturens Tempel og Quanh Thanh Temple, og så spiste vi frokost på en lokal restaurant. Derefter tog vi til det etnologiske museum, der var lidt større end dets pendant i Laos - og til sidst sluttede vi af med at tage ned i Det Gamle Kvarter. 

Om aftenen spiste vi en hyggelig middag på KOTO: http://www.knowoneteachone.com/about-koto/koto-enterprise/koto-hanoi-restaurant

Dag 20: Vi tog bussen mod Halong Bay, gennem det vietnamesiske landskab. Vi ankom ved frokosttid, og steg ombord på båden. Efter en hyggelig frokost tog vi en sejltur ud til fiskerlandsbyerne og mellem de UNESCO-listede kalkstens-øer. 

Om aftenen bød Olav på en lille en til det ene ben og det andet ben og den ene arm og den anden arm og en til lilletåen og...mens vi så solnedgang. 

Dag 21: Inden en lang rejsedag begyndte, tog vi ud og så en af områdets mange flotte drypstensgrotter, før vi spiste vores sidste frokost sammen på båden. Vi gik fra borde, og kørte mod lufthavnen, og da vi nærmede os, forsøgte vi at spise lidt tidlig aftensmad på en lokal restaurant. Men den restaurant havde tilsyneladende aldrig rigtig hørt om konceptet "kunder", og var mægtig forvirrende at have med at gøre, så vi opgav og tog istedet tidligt ud i Hanoi lufthavn, hvor vi tilgengæld kunne sidde og hygge os, inden check-in. 

I Bangkok sagde vi farvel til Karl Oscar og Olav - jeg håber, I nyder varmen derude, venner - før vi satte os på flyet mod København lidt over midnat. 

Og det var det! 

Visum: Danske statsborgere får turistvisum udstedt ved indrejse i Vietnam (det koster 20 USD ved 2. indrejse). I Cambodja og Laos får man det ligeledes ved indrejse, men det koster dog 35 Dollar pr. land

Hotel: På denne rejse bruger vi lokale turistklasse hoteller - Se hotelklassificering

Andre rejser til Vietnam