Rejser til Vietnam

Rejser til Vietnam

Vietnam har historie, energi, en overdådig natur og efter manges mening et bedre køkken end Thailand.

Nogle gange er de små ting de store. Det kunne gælde for rejser til Vietnam. Her kan en gåtur i Saigon eller langs en rismark være fortryllende. Men en Vietnam-rejse er vanedannende uanset, om du er i den hektiske millionby eller udkants-Vietnam. Vær forberedt på charme, skønhed og verdenshistorie.

Vores Vietnam-rejser byder på det bedste fra et land, hvis fortid skabte overskrifter, demonstrationer, ungdomsoprør og prægede en hel generation. I dag møder vi et dragende, moderne og spændende Vietnam.

Horisonts Vietnam-rejser foregår altid i små grupper med hovedvægt på vores rejselederes unikke viden og personlige forhold til destinationen. 

Tilfredshedsundersøgelse
Vi har spurgt de af vores gæster, der var med på en af vores Vietnam rejser i 2016, om deres tilfredshed med selve rejsen, destinationen, rejseguiden og vores service helt generelt. De kunne give karakterer ud fra en skala fra 1 til 5 – med 5 som det bedste. Vi er i den forbindelse selvsagt yderst stolte over at kunne fortælle, at vores rejser til Vietnam fik en score på hele 4,8.

Overvejer du selv at tage med på en af vores Vietnam rejser? Så kan du med fordel læse vores gæsters evalueringer under de enkelte rejser og på den måde få et indblik i, hvordan andre har oplevet landet og vores rejseform. Hos Horisont Rejser går vi op i at tilbyde rejser af høj kvalitet, og vores kunders tilfredshed er for os en indikator på, at vi lykkedes med det, vi gør. Købt trygt din næste Vietnam-rejse hos os – vi garanterer god service og en rejse med oplevelser lidt ud over det sædvanlige.

Kort sagt:
Vi tilbyder rejser, der rykker dig!

 

Grupperejser med dansk guide

Vietnams højdepunkter

15 dages fantastisk Vietnamrejse med tid til indsigt og fordybelse. Rejsen er en god kombination af Vietnams højdepunkter og steder, hvor der endnu ikke kommer særligt mange turister. Og har du været i Vietnam før, oplever du med garanti noget nyt og ser nye ting i de byer, du før har været i.

15 Dage
Fra kr. 18.900
1 Afrejsedatoer
Næste afrejse 07-11-2017
Grupperejser med dansk guide

Indokinas verdensarv

22 dages eventyrrejse gennem fransk Indokina: Laos, Vietnam og Cambodja. Rundrejsen giver en god introduktion de tre sydøstasiatiske lande. UNESCOs verdensarv er det gennemgående omdrejningspunkt for turen, og vi vil besøge flere steder, som optræder på den unikke verdensarvsliste, ligesom vi også besøger mere uberørte dele af landene.

22 Dage
Fra kr. 27.900
1 Afrejsedatoer
Næste afrejse 24-10-2017
Familierejser

Vietnam familierejse

Tag på familierejse på denne 15 dages rundrejse i det smukke Vietnam. Rundrejsen kombinerer kulturel indsigt og tiltrængt afslapning for både børn og forældre – og måske endda også bedsteforældre? Rejsen er tilrettelagt så den passer til familier med børn.

15 Dage
Fra kr. 8.900
Daglig afrejse
Daglig afrejse
Rejser med egen guide

Vietnam med egen guide og privatchauffør

Tag med på denne 15 dages rundrejse i Vietnam med egen guide og privatchauffør. Denne rejse er god til dig, der ønsker en fast tilrettelagt rejse med tid både med guide og på egen hånd. Rundrejsen følger i store træk vores grupperejser men giver jer plads til flere dage på egen hånd. I bestemmer selv jeres afrejsedato, så den passer ind i jeres kalender.

15 Dage
Fra kr. 8.900
Daglig afrejse
Daglig afrejse
Rejser med egen guide

Vietnam og Cambodja med egen guide

Kom på en 18 dages rundrejse gennem enestående Vietnam og Cambodja med egen guide og privatchauffør. På denne individuelle rejse har I god tid både på egen hånd og sammen med jeres guide. Rejsen følger i hovedtræk vores grupperejser men giver jer tid til at opleve landene i jeres eget tempo. Alt er arrangeret hjemmefra, og I bestemmer selv afrejsedato.

18 Dage
Fra kr. 11.750
Daglig afrejse
Daglig afrejse
Se alle rundrejser til Vietnam

Information om Vietnam

Vietnam-rejser med S
S’et står for spændende, smukt og super-service. 
Med god grund er rejser til Vietnams S-formede land blevet en favorit blandt eventyrlystne, videbegærlige turister fra hele verden.

Årsagen til Vietnam-rejsers popularitet har tre søjler; det vietnamesiske folks charme og talent for god service, en sympatisk, eksotisk og let tilgængelig kultur og ikke mindst landets historie, der for tiden har udmøntet sig i et smukt kapitel.

Vejen til turistens hjerte
... går gennem maven på rejser til Vietnam. For der er også lige den fjerde søjle. Maden. Undskyld Thailand, men mange mener som vi, at Vietnam gør det lige en anelse bedre. Lad det være uafgjort. På Vietnam-rejser spiser vi i hvert fald godt, sundt, frisk og parfumeret. Det betyder meget for nogen, mindre for andre på rejser til Vietnam.

Alle er dog enige om, at man på Vietnam-rejser aldrig bliver træt af vietnamesernes imponerende virkelyst og landets smukke landskaber.

Virkelyst som modreaktion
Det er et stolt, selvbevidst folk, du stifter bekendtskab med på Vietnam-rejser. Krigen i 60’erne og 1970’erne kostede alle familier dyrt, men er også en del af forklaringen på energien og dynamikken i det vietnamesiske samfund.

På rejser til Vietnam møder du vietnameserne og imponeres over, hvor pragmatiske, effektive, hurtige, imødekommende, dygtige til at se muligheder og udnytte dem, de er. Der er substans bag deres smukke smil. Den substans er den substans, vi på vores Vietnam-rejser præsenterer dig for.

Vietnam-rejser kommer under overfladen

Landets rolle i verdenshistorien er kendt af alle over 40 år. Men på rejser til Vietnam er der andet og mere end monumenter og mindesmærker over Vietnam-krigen at hente. Vietnam-rejser er for den historieinteresserede, men landet appellerer også med sin natur, kunst og kultur.

Vietnamesernes sans for skønhed udmønter sig i kunsthåndværk og klædedragter, som du som rejsende på vores Vietnam-rejser næppe kan holde fingrene fra. Noget andet er, at landets betydning rækker langt længere tilbage end til Vietnam-krigen.

Politisk og kulturelt var Vietnam betydningsfuldt allerede for 1000 år siden. Det bedste eksempel på det er, at det første Kungfutse-universitet blev grundlagt i Hanoi i 1070. Det står der stadig. Gæsterne på Horisonts Vietnam-rejser lægger altid vejen forbi dette magiske sted.

Imponerende viljekraft

Vietnam-rejser uden at omtale Vietnam-krigen er selvfølgelig ikke mulige. Krigen er i al dens gru et naturligt omdrejningspunkt for ekskursioner på rejser til Vietnam. Den ændrede tilværelsen for alle vietnamesere og for de fleste af os andre og fortælles på vores Vietnam-rejser i kraft af besøg på spektakulære seværdigheder, historiske lokaliteter og gode museer.

Trods de menneskelige ofre for krigens rædsler må man imponeres over, at Vietnam har kunnet rejse sig så hurtigt. Som du vil opleve på rejser til Vietnam er landet på tre årtier gået fra at være et sønderbombet, tilbagestående samfund i knæ til en pulserende økonomi med et velstandsniveau, som er vokset for hele befolkningen.

Man næsten mister pusten på Vietnam-rejser – ikke mindst i hæsblæsende Saigon.

Vietnam-rejser med natur og nydelse
Rejser til Vietnam er beriget med en underskøn, varieret natur med grønne bjerge, et varmt og frodigt klima og en kystlinje på næsten 4.000 km. med strande, øer og klipper. Det giver os en uendelig række muligheder for ekskursioner og oplevelser, og Horisonts Vietnam-rejser er aldrig monotone.

Rejser til Vietnam tilbyder både aktivitet og fordybelse. Har du lyst til at køre med cykeltaxi gennem Saigons gader, sejle junke i Ha Long Bugten eller finde stilhed i en pagode ved bredden af en rismark med Mekong-floden i horisonten, kan det og rigtigt meget andet lade sig gøre på vores rejser til Vietnam.

Nu er du advaret. Også om risikoen for at få en overdosis Asien på Vietnam-rejser med Horisont Rejser.

Se video, hvor vores rejseleder Søren Bjelke fortæller om rejser i Vietnam, Laos og Cambodja

 

Hanoi – herunder Litteraturtemplet, Hoan Kiem-søen, præsidentpaladset, Ho Chi Minhs hus, den én-søjlede pagode samt det nationalhistoriske museum. Desuden Opera-huset og den gamle bydel samt lokal kunst i Old Quarters kunstdistrikt.

Krigsmuseet i Saigon med sin samling af relikvier. Vietnamkrigen set fra Vietnams side.

Ho Chi Minh By (Saigon) – herunder Hotel Continental, det tidligere præsidentpalads og krigsmuseet.

Den smukke Ha Long-bugt med de mytiske øer.

Tu Ne-regionen og den traditionelle Muong-kultur.

Genforeningstoget til Hué i det centrale Vietnam.

Den forbudte lilla by i Hué.

Sejltur på Parfumefloden i Hué

Nam Cat Tien Nationalpark – herunder Krokodillesøen

Det idylliske Hoi An med afslapning, cykelture og gåture gennem det historiske centrum med huse tilbage fra 1500-tallet. Af Unesco erklæret bevaringsværdigt.

Som mange i de vestlige lande allerede har opdaget, er vietnamesisk mad utrolig lækker, frisk og varieret. Faktisk tilbyder det vietnamesiske køkken op mod 500 traditionelle retter.
Fisk er naturligvis en af de vigtigste ingredienser, og man spiser typisk ris og nudler til alt. Derefter stopper generaliseringerne – der går ingen grænser for vietnamesernes kulinariske påfund. De er altid villige til at prøve noget nyt, og du kan derfor bl.a. finde et utal af lækre saucer og dips. Man har ikke været i Vietnam, før man har spist på et af de fantastiske gadekøkkener, hvor urterne dufter i næsen, og man kan se nogle af de mere avancerede teknikker, der benyttes for at få lavet maden rigtigt,

Gastronomien veksler gennem landet. Mod nord er den kinesiske indflydelse størst, længere sydpå spiller andre af Vietnams naboer også ind og maden bliver lidt stærkere.
Grøn te serveres alle steder, og den vietnamesiske kaffe smager dejligt. Desuden kan du også købe både Tuborg og Carlsberg over det hele, fordi de har et bryggeri i Vietnam.

 

Visum og pas i Vietnam
Danske statsborgere er fritaget for visum i op til 15 dage, hvis passet er gyldigt minimum 90 dage fra indrejsedatoen.

Vaccinationer i Vietnam
Inden din afrejse bør du altid undersøge, om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Kontakt fx de danske lægers vaccinationsservice på www.sikkerrejse.dk – her får du rabat, hvis du oplyser, at du rejser med Horisont Rejser.

Klima og den bedste rejsetid i Vietnam
Vietnam har tropisk monsunklima, og der er egentlig kun gode tidspunkter at besøge landet på, men hvis man skal rundt i hele landet, er det bedste rejsetidspunkt i perioden fra september til december og igen fra marts til april.
Mens nogle områder har dårligt vejr, har andre godt vejr. Omkring Hanoi er der kølige og fugtige vintre med temperaturer ned til 10 grader (måske frysepunktstemperatur i de nordlige bjerge), mens den sydlige del af landet har klassisk, tropisk klima med 25-30 grader det meste af året.
Fra maj til september blæser monsunen og giver en masse regn og høj luftfugtighed. I de sydlige egne varer regnperioden lidt længere. Tyfoner er almindelige langs de nordlige kyster fra juli til november og i det centrale kystområde i april til maj. Det er som sådan ikke noget problem at rejse i regntiden, der kan forekomme dage uden regn og perioder med mindre regn.

Valuta i Vietnam
Vietnamesiske Dong (VND). (10.000 VND svarer til ca. 3 DKK.) Der kan ikke veksles til Dong uden for Vietnam, da mønten ikke må føres ud af landet.
Tidligere var der kun ganske få hæveautomater i landet, men de vietnamesiske banker har i den grad meldt sig banen i de seneste år, og du kan nu hæve de dong, du skal bruge i de fleste store byer og på turiststederne. Vær opmærksom på, at det er almindeligt at skulle betale ca. 3 % i gebyr på hver transaktion.

Opførsel og påklædning i Vietnam
For vietnameserne er det utrolig vigtigt at være pænt klædt på og ikke have huller i bukserne eller en stor plet på skjorten. Selv den fattigste arbejder i Vietnam har et pænt sæt tøj, som han tager på, når han kommer hjem fra arbejde og skal ud i offentligheden.
Så hvis man vil behandles med respekt, er det er en god idé at klæde sig anstændigt. Og husk at tage skoene af, når du skal indenfor.
Det er fristende som turist at gå rundt i korte shorts eller kjoler og have bare skuldre, men det vil blive værdsat, at du tænker over at dit tøjvalg, når du besøger templer, pagoder og museer.
Peg aldrig dine fingre eller fodsåler af andre – og slet ikke mod buddha-figurer. Og berør eller klap ikke nogen på hovedet, selvom det kun er kærligt ment. I Asien er hovedet nemlig symbolsk for det højeste punkt.
Endelig kan det blive en fordel for dig at kunne sige ’ba ba ba’, når du rejser i Vietnam. Det betyder nemlig ’333’ og er navnet på en populær øl.

Fotografering i Vietnam
Det vietnamesiske politi er som regel ligeglade med, hvad du fotograferer, men nogle ting skal du afholde dig fra at tage billeder af. Det gælder følsomme steder som lufthavne og grænseovergange, og du skal i særdeleshed ikke forsøge at tage et billede af Ho Chi Minh i hans glassarkofag.
Derudover kan du fotografere frit men sørg for at vise respekt for lokale skikke og helligdomme og spørg før, du fotograferer mennesker.

Tidsforskel i Vietnam
Vietnam er 5-6 timer foran os afhængig af vores sommer- eller vintertid. Når kl. er 12.00 i Danmark, er den således 17.00 (sommertid) eller 18.00 (vintertid) i Vietnam.

Andre nyttige oplysninger
Du skal være opmærksom på, at Vietnam stadig er plaget af rester fra krigen, og der er således arealer, der endnu ikke er ryddet for miner og lignende. Det er specielt et problem i det centrale Vietnam.
Vi anbefaler dig derfor at blive på stier på og veje, med mindre du er af sted med en lokalkendt.

Find oversigt over vores artikler om Vietnam i vores bibliotek.

Rejse- & faglitteratur:

  •          Vietnam, Insight Guide (kan købes hos Horisont Rejser)
  •          Vietnam, Cambodia & Laos, Footprint Handbook (kan købes hos Horisont Rejser)
  •          Colet, John: Footprint Vietnam Handbook. Footprint handbooks, 2004 (Bogen er særdeles udførlig og anbefales især til de kulturelt interesserede.)
  •          Dodd, Jan og Lewis, Mark: The Rough Guide to Vietnam. Rough Guides.
  •          Ebbesen, Niels Fink: Turen går til Vietnam. Politikens Rejsebøger.
  •          Frederiksen, Peter (red.): Vietnam i forandring. Frydenlund, 1999.
  •          Frederiksen, Peter: Vietnam – fra drage til tiger. Systime, 2003.
  •          Ray, Nick og Yanagihara, Wendy: Vietnam. Lonely Planet.
  •          Rutherford, Scott: Rejsen rundt i Vietnam. Politikens Insight Guides.

Parlør:

  •          Vietnamese Phrasebook & Dictionary, Lonely Planet (kan købes hos Horisont Rejser)

Kort:

  •          Vietnam Laos Cambodia, Nelles Map (kan købes hos Horisont Rejser)

Artikler:

  •          Nørr, Christian: ”Vietnam på første klasse” i Berlingske Tidende. 20. marts, 2010, sektion 5, s. 16-20.

Links:

  •          Find masser af informationer og gode råd før din rejse til Vietnam på Dansk Vietnamesisk Forenings hjemmeside: http://www.davifo.dk/
  •          Se også Mette Holms artikler og bøger (og hent evt. fuldtekst ned) om Vietnam på hendes hjemmeside: http://www.metteholm.com/?q=Vietnam.

Film:

Hvis du bare ikke kan vente med at se mere til Vietnam, kan du inden rejsen overveje at se eller gense nogle af disse klassikere om Vietnam:

  •          The Deer Hunter, 1978
  •          Apocalypse Now, 1979
  •          Platoon, 1986
  •          Good Morning, Vietnam, 1987
  •          Indochine, 1992
  •          L’Amant (The Lover), 1992
  •          The Scent of Green Papaya, 1992
  •          Cycklo, 1995
  •          Three Seasons, 1999
  •          The Quiet American, 2002