Usbekistan rundrejse

4,8
Bedømt af 59 personer
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


04-09-2017 12 Dage CPH Grupperejser med dansk guide (Max 15 deltagere) Fra kr. 15.900
26-09-2017 12 Dage CPH Grupperejser med dansk guide (Max 15 deltagere) Fra kr. 15.900
Vælg afrejse dato 12 Dage CPH Grupperejser med dansk guide (Max 15 deltagere) Fra kr. 15.900

Indholdsmættet rundrejse med tid til fordybelse
Denne rejse giver en grundig introduktion til den gamle silkevejs mange seværdigheder, som binder karavanebyerne i Usbekistan sammen, men du får også indblik i det moderne Usbekistan. På rejsen besøger vi Samarkand, Bukhara, Khiva og hovedstaden Tasjkent. 

Rejsen ledes af vores erfarne og yderst kompetente danske, russisktalende rejseleder, der har været rejseleder i de sidste 15 år. 

Fra sagnomspundne karavanebyer til smukke ørkenlandskaber
Vi skal blandt andet besøge den mytiske karavaneby Samarkand, en af verdens ældste kulturbyer. Vi skal også besøge Bukhara, der allerede for 2.000 år siden var et kulturcentrum på silkevejen, og hvor vi finder imponerende arkitektur side om side med simple lerhuse. Og vi skal besøge ørkenbyen Khiva, smukt omkranset af høje, tykke bymure, og nogle af byens imponerende madrassaer. Vi får lejlighed til at indsnuse den særlige stemning i de helt specielle ørkenlandskaber og i de gamle kulturcentres basarer og tehuse.

Vi skal også stifte bekendtskab med nogle af de personligheder, som satte dagsordenen for århundrede tilbage. I Samarkand finder vi den både berømte og berygtede krigsherre og kunstelsker Timur Lenk, som byggede et imperium, der strakte sig over store dele af Centralasien. De fantastiske bygningsværker i Usbekistan er i høj grad hans fortjeneste, da han bragte kunstnere og håndværkere fra de erobrede lande til Samarkand for at bygge de store monumenter, vi kan nyde i fulde drag i dag.

En rejseleder, der åbner døre til det ægte Usbekistan
Når man rejser i Usbekistan er det nødvendigt med en erfaren rejseleder, der taler russisk og kender lokalområdet. Med Søren Bjelke som rejseleder får du en rejseleder, der leverer en levende fortælling om livet langs den gamle Silkevej – både før og nu. Søren er meget erfaren og han ved præcis, hvordan man får en eventyrlig rejse. På den måde giver han vores gæster en særlig indsigtsfuld Usbekistan-rejse. 

Højdepunkter, du oplever på denne rejse:

- Tasjkent - herunder Amir Timur Square og den tidligere Røde Plads (Mustakillik Square). Desuden Navoiteatret, Chorsubasaren, undergrundsbanens arkitektur og kunsthåndværksmuseet

- Khiva - herunder Ichan Kala (den indre by), Kelte Minar og madrassaen Muhammad Amin Khan. Desuden fortet Kunya Ark og Pakhlavan Makhmud-komplekset samt vartegnet, minareten Islam Khodja. Vi besøger også Mohammed Rakhim Khan II’s sommerresidens, Toza Bog-paladset og Nurulla Bai-pladset

- Smuk køretur fra Khiva til Bukhara gennem Kyzyl Kum-ørkenen og langs floden Amu Darya, hvor vi med lidt held ser ørkennomader

- Bukhara - herunder basaren, tehusene, emirens sommerpalads og Nashqbandi-komplekset (en sufi-helligdom). Desuden Ark-fortet, Poikalon, emirpaladset Sitorai Mohi-Hosa, Bolo Khauz Mosque samt Samanid’s Mausoleum. Vi ser også Chashma Ayub Mausoleum og nogle af de gamle købmandsgårde, hvor silke og uld blev købt og solgt af afghanske handelsrejsende

- Gijduvans keramikværksteder

- Samarkand også kaldet ”Orientens Rom” - herunder de velbevarede bygningsværker fra Timur Lenks storhedstid, pladsen Registan, flere mausoleer og moskéer, deriblandt Bibi Khanum, der er den største kuppelmoské i Centralasien. Desuden Shah-i Zinda (De dødes By)

- Smuk køretur fra Samarkand til Tasjkent forbi kløften, hvor såvel Timur Lenk som Alexander den Stores hære har redet igennem på deres erobringstogter samt floden Syr Darya, der er livsnerven for bomuldsproduktionen i landet

Dagsprogram

Dag 1 København – Istanbul – Tasjkent
Dag 2 Tasjkent
Dag 3 Tasjkent – Urgench – Khiva
Dag 4 Khiva
Dag 5 Khiva – Bukhara
Dag 6-7 Bukhara
Dag 8 Bukhara – Samarkand
Dag 9-10 Samarkand
Dag 11 Samarkand – Tasjkent
Dag 12 Tasjkent – Istanbul – København

 

Tilslutning fra Billund eller Ålborg

På alle vores rejser tilbyder vi tilslutningsfly fra enten Billund eller Ålborg for en fast pris på 750 kr. Ønsker du dette bedes du give os besked ved bestilling af rejsen.

Peter Johansen og Ida Lind nIelsen

Glimrende. Rejsen var veltilrettelagt og blev glimrende gennemført. Vor rejseleder Søren Bjelke var meget inspirerende og vidende og hans beherskelse af det russiske sprog var af uvurderlig betydning for rejsen. Vi kan ikke forestille os at rejsen ville kunne gennemføres på så god en måde uden en russisk talende rejseleder. Han og den lokale guide udgjorde et meget serviceminded team.

Ulla og Knud Bendix

Rundrejse i Usbekistan var en stor oplevelse. Søren Bjelke er en på alle måder særdeles kompetent og behagelig rejseleder. Han er overordentlig vidende om landets kultur og historie i fortid og nutid og dertil en meget dygtig formidler. Stor ros også til Horisontrejser for at ret små grupper også sendes af sted. 5 stjerner af 5 mulige til rejsen.

Lisbeth og Ole Kristensen

Stor ros til rejsen. Særdeles velkvalificeret rejseleder (Søren Bjelke) med imponerende viden og formidlingsevne om land og kultur samt kompetence ved praktisk afvikling i lufthavne, told, visa og hoteller. En perfekt rejse til 5 stjerner af 5 mulige.

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

04-09-2017 12 Dage CPH Ekspert rejseleder Fra kr. 15.900 Udsolgt
26-09-2017 12 Dage CPH Søren Bjelke Fra kr. 15.900 Få pladser tilbage Bestil rejsen

Dagsprogram

Dag 1: København – Tasjkent

Vi mødes i lufthavnen og flyver til Tasjkent, hovedstaden i Usbekistan, med en kort mellemlanding.

Der serveres mad og drikkevarer ombord på flyet.

Dag 2: På opdagelse i Tasjkent

Denne første dag starter stille og roligt med en gåtur i Tashkent og en introduktion til Usbekistan.

Dagens program indeholder: - Vi ankommer til Tasjkent og kører til vores hotel.

- Vi tager en stille og rolig førstedag med en gåtur, der skal give os fornemmelsen af den fremmede verden, vi er kommet til. Der er mange indtryk, der skal falde på plads, og vi skal have en introduktion til Usbekistan.

- Vi går til Amir Timur Square og den tidligere Røde Plads, som nu hedder Mustakillik Square.

- Vi kommer også forbi Navoiteatret, som blev opført i 1940’erne af bla. japanske krigsfanger, og Chorsubasaren, som er en af de største i byen.

- Der vil også være mulighed for lidt tid på egen hånd, hvis man har lyst til det.

- Vi spiser både frokost og aftensmad på lokale restauranter.

Dag 3: Byrundtur i Khiva

Dagen bruges til at se os omkring i den indre by i Khiva, hvor vi bl.a. skal opleve kalta Minor og madrassaen Muhammad Amin Khan..

Dagens program indeholder:

- Vi forlader hovedstaden og flyver til Urgench (ca. 1t 45min).

- Herfra kører vi de ca. 30 km med bus til Khiva, der ligger ude i ørkenen smukt omkranset af høje, tykke bymure, og checker ind på hotellet.

- Vi starter med en tur i Ichan Kala – den indre by - og kigger nærmere på bl.a. Kalta Minor og madrassaen Muhammad Amin Khan.

- Efter en lokal frokost bruger vi eftermiddagen på bl.a. fortet Kunya Ark og ikke mindst Pakhlavan Makhmud-komplekset samt vartegnet, minareten Islam Khodja.

- Aftensmaden spiser vi på hotellet.

Dag 1: København – Tasjkent

Vi mødes i lufthavnen og flyver til Tasjkent, hovedstaden i Usbekistan, med en kort mellemlanding.

Der serveres mad og drikkevarer ombord på flyet.

Dag 2: På opdagelse i Tasjkent

Denne første dag starter stille og roligt med en gåtur i Tashkent og en introduktion til Usbekistan.

Dagens program indeholder: - Vi ankommer til Tasjkent og kører til vores hotel.

- Vi tager en stille og rolig førstedag med en gåtur, der skal give os fornemmelsen af den fremmede verden, vi er kommet til. Der er mange indtryk, der skal falde på plads, og vi skal have en introduktion til Usbekistan.

- Vi går til Amir Timur Square og den tidligere Røde Plads, som nu hedder Mustakillik Square.

- Vi kommer også forbi Navoiteatret, som blev opført i 1940’erne af bla. japanske krigsfanger, og Chorsubasaren, som er en af de største i byen.

- Der vil også være mulighed for lidt tid på egen hånd, hvis man har lyst til det.

- Vi spiser både frokost og aftensmad på lokale restauranter.

Dag 3: Byrundtur i Khiva

Dagen bruges til at se os omkring i den indre by i Khiva, hvor vi bl.a. skal opleve kalta Minor og madrassaen Muhammad Amin Khan..

Dagens program indeholder:

- Vi forlader hovedstaden og flyver til Urgench (ca. 1t 45min).

- Herfra kører vi de ca. 30 km med bus til Khiva, der ligger ude i ørkenen smukt omkranset af høje, tykke bymure, og checker ind på hotellet.

- Vi starter med en tur i Ichan Kala – den indre by - og kigger nærmere på bl.a. Kalta Minor og madrassaen Muhammad Amin Khan.

- Efter en lokal frokost bruger vi eftermiddagen på bl.a. fortet Kunya Ark og ikke mindst Pakhlavan Makhmud-komplekset samt vartegnet, minareten Islam Khodja.

- Aftensmaden spiser vi på hotellet.

Dag 4: Khiva

Vi udforsker videre i Khiva, og der vil være tid til at gå rundt i Ichan Kala, den indre by, på egen hånd.

Dagens program indeholder:

- Vi bruger dagen i Khiva, hvor vi blandt andet skal besøge Nurulla Bai-pladset, der står umøbleret, men med sin underfundige blanding af russisk kejserlig stil blandet med østens mystik. Vi kigger specielt nærmere på velkomsthall’en. Nurulla Bai blev bygget under Isfandiyar Khan, og ligger i Dishan Kala – den ydre by – der er langt mere grøn og ”luftig” end den indre by.

- Der vil være tid til rådighed til selv at gå rundt i Ichan Kala, den indre by.

- Vi mødes til aftensmaden, som vi indtager på en lokal restaurant.

 

Postkort fra Usbekistan: Khiva - se video

 

Dag 5: Smuk køretur fra Khiva til Bukhara

Vi skal på en heldagstur til Bukhara og kører langs med grænsen til Turkmenistan, ind gennem Kyzyl Kum-ørkenen og langs floden Amu Darya

Dagens program indeholder:

- Vi forlader Khiva tidligt om morgenen og kører langs med grænsen til Turkmenistan, ind gennem Kyzyl Kum-ørkenen og langs floden Amu Darya.

- Ud på aftenen når vi frem til Bukhara og vores hotel.

Dag 6-7: På opdagelse i Bukhara

Dagene byder på lidt af hvert: imponerende arkitektur, smukt kunsthåndværk, berømte vartegn såsom Ark-fortet, Poikalon og emirpaladset Sitorai Mohi-Hosa pg besøg i basaren. Eller hvad med et hvil i et af de mange små tehuse i basarkvarteret.

Dagens program indeholder:

- Allerede for 2.000 år siden var Bukhara et kulturcentrum på silkevejen, og vi bruger begge dage til at opleve denne spændende by med sin imponerende arkitektur side om side med simple lerhuse.

- Der hersker en ganske særlig stemning med de skyggefulde alléer, der snor sig langs de ældgamle huse.

- I basaren finder vi farvestrålende Ikatvævede stoffer, tæpper og keramik.

- Kunsthåndværkere faldbyder fint forarbejdede varer i den gamle silkebasar, og de lokale mænd hygger sig med spil domino.

- Der bliver rig mulighed for at se og opleve byens karakteristiske kunsthåndværk og nyde en stille stund i en af basarkvarterets tehuse.

- Under besøget i Bukhara ser vi emirens sommerpalads og Nashqbandi-komplekset (en sufi-helligdom) i udkanten af Bukhara.

- Vi kigger også nærmere på bl.a. Ark-fortet, Poikalon, emirpaladset Sitorai Mohi-Hosa, Bolo Khauz Mosque, Samanid’s Mausoleum, Chashma Ayub Mausoleum og nogle af de gamle købmandsgårde, hvor silke og uld blev købt og solgt af afghanske handelsrejsende.

- Der vil også være god tid til selv at gå rundt, studere folkelivet og få købt lidt ind.

 

Postkort fra Usbekistan: Bukhara - se video

 

Dag 8: Bukhara - Samarkand

Vi har formiddagen i Bukhara, hvor vi bla. besøger en keramikker. Vi tager ud på eftermiddagen toget til Samarkand, hvor vi ankommer sent eftermiddag. 

Dagens program indeholder:

- Vi tager en rolig formiddag, hvor vi bla. besøger en keramiker, der fortæller os om keramikkunst. 

- Ankomst til Samarkand sidst på eftermiddagen og indkvartering på hotellet, hvor vi også spiser aftensmad.

Dag 9-10: Kulturbyen Samarkand

Vi skal se os omkring i Samarkand og danne os et overblik over byens storhedstid og betydning gennem historien.

Dagens program indeholder:

- Samarkand, Centralasiens perle også kaldet ”Orientens Rom”, er en af de ældste kulturbyer i verden. Byen ligger smukt i en floddal flankeret af bjergene, og den fascinerer med sine orientalske pragtbygninger.

- Vi bruger dagen på en gennemgang af denne sagnomspundne by.

- Byens mest berømte eller berygtede grundlægger var krigsherren og kunstelskeren Timur Lenk, som byggede et imperium, der strakte sig over store dele af Centralasien. Han gjorde Samarkand til hovedstad i 1370 og bragte kunstnere og håndværkere fra de erobrede lande til Samarkand, så de kunne bygge de store monumenter.

- Talrige velbevarede bygningsværker vidner om denne storhedstid. Vi giver os god tid på den fantastiske plads, Registan, i hjertet af byen. Bygningerne her er klassiske eksempler på fuldendt islamisk arkitektur.

- Vi skal se flere mausoleer og moskéer, deriblandt Bibi Khanum (15. årh.), der er Centralasiens største kuppelmoské.

- Og vi kigger nærmere på Shah-i Zinda (De dødes By), en af de ældste kulturpladser i Centralasien med mere end 20 mausoleer – det ene mere udsøgt dekoreret end det andet.

- Om aftenen kører vi til banegården i Samarkand for at tage toget de ca. 300 km til Tasjkent.

- Undervejs passerer vi kløften, hvor såvel Timur Lenk som Alexander den Stores hære har redet igennem på deres erobringstogter.

- Før Tasjkent krydser vi også floden Syr Darya, der er livsnerven for bomuldsproduktionen i landet.

- Vi ankommer til Tasjkent til en sen aftensmad, hvorefter vi kører til hotellet.

Dag 11: Byrundtur i Tasjkent samt fritid

Her skal vi på en lille byrundtur, hvor vi bl.a. skal se Tasjkents centrale plads, Mustakillik pladsen.

Dagens program indeholder:

- Vi starter med en lille byrundtur, hvor vi skal nyde stemningen på Mustakillik-pladsen, der er Tasjkents centrale plads med monumenter til ære for de faldne i 2. verdenskrig.

- Tasjkent er den eneste by i Centralasien med en undergrundsbane. Vi kigger nærmere på metroens arkitektur, før vi afslutter dagen – og rejsen – med aftensmad på en lokal restaurant.

Dag 12: Tasjkent – København

Vi skal op efter midnat og i lufthavnen. Der serveres mad og drikke varer på flyet.

 

Hør rejseleder Søren Bjelke fortælle om rejser til Usbekistan - Se video.

 

 


Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Rejseleder på rejsen

Ekspert rejseleder

Ekspert rejseleder


Søren Bjelke

Søren Bjelke

Søren Bjelke har fungeret som rejseleder gennem de sidste 15 år, primært med ture til Rusland, Centralasien og Sydøstasien. Søren er en meget populær rejseleder, der tager sig godt af sine gæster, og gør en dyd ud af at fortælle levende om destinationens kultur, historie og leveforhold. Uanset om du rejser med Søren til Centralasien - hvor han begår sig flydende på russisk - eller rundt i Laos og Cambodja får du en engageret rejseleder, der gør dig klogere på landets kultur og historie.


Prisinformation

Tillæg enkeltværelse: 1.000 kr pr. person.

- fly København–Tasjkent t/r
- transport hotel-lufthavn t/r
- Søren Bjelke som rejseleder samt lokalguider på hele rejsen
- Helpension. Der serveres vand til måltiderne - andre drikkevarer kan tilkøbes for egen regning.
- turistskat Usbekistan (2 USD pr. nat)
- de i programmet nævnte punkter inkl. evt. entré
- indkvartering på hotel

- afbestillingsforsikring
- rejseforsikring
- tilslutningsfly fra Aalborg eller Billund 850,- kr. pr. person t/r - oplyses ved bestilling

- drikkepenge
- visum (se under praktiske oplysninger)

Hotel: På denne rejse bruger vi lokale turistklasse-hoteller - sehotelklassificering

Vejret: Efteråret og foråret er klart de mest behagelige rejsetidspunkter for ture til Usbekistan. Generelt kan vintrene (december til februar) være ubehageligt kolde, mens somrene (juni til august) gerne byder på temperaturer over 50 grader.

Visum i Usbekistan
Der er igen indført visumpligt for bl.a. danskere, der rejser til Usbekistan. Vi sørger for visumgodkendelse inden afrejsen, og erhvervsaktive skal fremsende en erklæring fra arbejdsgiver på engelsk, der bekræfter ansættelsen med stillingsbetegnelse. Er man gået på pension, skal man blot oplyse, at man er pensionist. Visum får man ved ankomsten, og rejser man individuelt eller som en del af vores små grupper med lokal engelsktalende guide, skal man ved indrejsen betale et beløb for visum på 50-60 dollars, som man skal have klar i nye sedler på 10 eller 20 dollars - større sedler eller sedler, der på mindste måde er krøllede, accepteres ikke.

Andre rejser til Usbekistan