Rejser til Bhutan

Tordendragens Rige

Af Janus Munk

Livet i Bhutan er fredfyldt og basalt set med europæiske øjne, selvom den forrige og meget populære konge gav lov til at indføre fjernsyn og internet omkring årtusindskiftet. I de afsides landsbyer går livet stille og roligt sin gang med at dyrke ris, kartofler og andre grøntsager, især chili. Nationalretten består for det meste af røde ris med chili i ostesovs. Om søndagen samles mændene oftest på skydepladserne for at dyste i bueskydning, Bhutan’s nationalsport, hvor to hold dyster imod hinanden, et hold i hver ende af pladsen. Et hold ad gangen forsøger sig med at ramme en lille pæl på 140 meters afstand. Det synes en ligefrem umulig distance og gøres ikke mere trygt af, at modstanderens hold kun står få meter fra målet, når pilene slår ned. Dans og sang fylder luften, når der rammes plet - af begge hold vel og mærket. Individualisme og den protestantiske etik er ikke del af deres buddhistiske rødder. Derimod er fællesskabet, harmoni og kulturen bærende i at give bhutaneserne en fredsommelig tilværelse med de midler, de har til rådighed.

Den årlige pudja

Er man heldig og rejser i en gruppe, der har gode forbindelser, kan man besøge en af de små landsbyer under den årlige pudja, en heldagsceremoni i en af byens – ofte 3-400 år gamle – klostre til ære for Guru Rinpoche (den anden Buddha). Der er tæt pakket med munke, landsbybeboere og få inviterede venner og bekendte, og de ofte små klostre er fyldt med røgelse og klangen fra de rytmiske håndholdte trommer og remser. Det er både sanseligt og meget stemningsfyldt at opleve en sådan pudja eller en af de mange religiøse festivaler, der foregår over det meste af Bhutan i løbet af året. Her forvandler byerne sig til et inferno af lys, røgelse og de specielle religiøse ceremonier, der kan få de tilrejsende turister til at tabe både øre og næse. De religiøse festivaler følger månekalenderen og ligger derfor på forskellige datoer fra år til år, og selvom de er fastlagt på forhånd, kan der sagtens ske ændringer, særligt i de små landsbyer langt fra de ”store” byer i den vestlige del af landet. Det er også her, i Thimphu og Paro, at festivalerne bliver mest besøgt af de turister, der efterhånden har fået øjnene op for dette fredfyldte paradis. Tager man derimod til den centrale Bhumtang-provins eller længere østpå, hvor kun meget få turister kommer, så har man de religiøse ceremonier næsten for sig selv.

Munkenes fortryllende remser

Grunden til den ro som findes overalt i Bhutan kan findes i de dybt forankrede buddhistiske rødder, traditioner og ritualer, som stadig er en gennemgående del af tilværelsen i dette indtil for kort tid siden selv-isolerede land, gemt væk i Himalayas bjerge og trængt ind mellem stormagterne Kina og Indien. Den buddhistiske tilværelse udfolder sig i alle samfundets facetter, og ens sanser kan ikke lade være med at suge til sig. Munkenes monotone og fortryllende remser giver genlyd i de smukke dale fra utallige klostre i takt med de blafrende og farverige bedeflag og de knirkende bede-hjul, der summer i baggrunden, når forbipasserende drejer på dem. Det føles, som om man er på besøg i en forlængst svunden tid, trygt gemt væk i de idylliske bjergdale med tætte skove af forskellig art, grønne rismarker og små landsbyer bestående af traditionelle, flot dekorerede, jordstampede huse.

Gæstfrihed og ydmyghed

Bhutanerne er alt andet end fortidsstatuetter! Gæstfrihed, ydmyghed og fællesskabet er bare nogle af de ting, der gør Bhutan til et dejligt og trygt sted at være. Der bliver uddelt oprigtige smil, børnene kommer løbende, grinende og vinkende, hen til én bare for at sige hej. Der er stor interesse for, hvem man er, hvor man kommer fra, hvad man synes om deres land, og man bliver ofte budt på Jha, sød mælkete, eller, hvis man kan klare det, på Su-jha, som er saltet smør-te, der ligeledes nydes i Tibet.

Bhutan er et land, der er besværligt og dyrt at rejse i på egen hånd. I modsætning til nabolandet, der igennem de sidste 40 år er blevet overrendt af backpackere, der brugte landets resurser uden at lægge særligt mange penge til gengæld, har Bhutans regering indført en minimumsbetaling på 250 USD per dag. Det betyder, at rejser til Bhutan er dyre sammenlignet med rejser i Nepal og Indien. Det betyder også, at rejser på individuel basis er ganske kostbare fordi man skal betale for transport og guide, der nemt overstiger minimumsbeløbet. Bhutan besøges med fordel i små grupper, og selvom du rejser i en rejsegruppe er der gode muligheder for at komme i kontakt med de imødekommende bhutanere. Bevæger du dig på egen hånd rundt i de små byer eller forlader bygrænsen og går gennem de smukke rismarker eller frodige landskaber, kommer du nemt i kontakt med beboerne, der nysgerrigt vil vide, hvem du er og hvor du kommer fra. Det bemærkelsesværdige er, at de utallige samtaler foregår på flydende engelsk, et resultat af den tredje konges fremsynede skolereformer i 1960’erne.

Bruttonational lykke

Som samfund gælder det netop om at bevare kulturen og traditionerne, ét af de fire hovedelementer i bruttonationallykke filosofien, og dog stadig skabe en bæredygtig grobund for udvikling gennem uddannelse. De tre andre grundsøjler i bruttonationallykke filosofien er: God regeringsførelse, bevarelse af naturen samt bæredygtig og jævnbyrdig socioøkonomisk udvikling. Intentionen er, at disse elementer skal spille sammen i ligevægt og dermed sikre en velbalanceret udvikling. God regeringsførelse er et bærende element, og Bhutan er et af verdens nyeste demokratier. Den fjerde konge abdicerede fredeligt i 2006 til sin dengang kun 26 årige søn Jigme Khesar Namgyal Wangchuck, den nuværrende konge. I forlængelse deraf indførtes de første demokratiske valg i 2008, hvilket har banet vejen for en ny begyndelse for landet.   

Livets stille gang

Hvad er det, der gør, at vi danskere og  de fleste andre besøgende forelsker os i dette lille land med mindre end en million indbyggere? Måske har Bhutan meget af det, som er gået tabt i vores eget samfund? I Bhutan finder du som besøgende en ro og medmenneskelighed, hvor befolkningen værner om hinanden og hvor materialisme ikke er så fremherskende som i vores del af verden. Her er der plads til oprigtig glæde – også overfor de fremmede, der ønsker at besøge det stolte kongerige i Himalaya.

Den unikke og velbevarede natur er sikret i forfatningen, hvor der står, at mindst 60 procent af landet skal være dækket af skov til evig tid. Flotte og farverige nationaldragter for både mænd, kvinder og børn pryder det daglige billede, og den fredfyldte atmosfære af fællesskab gør det til en enestående rejse i et mystisk og vidunderligt land. 

 

Se oversigt over rejser til Bhutan 

 




Vind rejsegavekort
Vind rejsegavekort på 5.000 kr


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om rejsegavekort på 5.000 kr. Gavekortet kan bruges på en af vores rejser frem til 31/12 2017.