På rejse gennem Vietnams historie

Af Anya Palm, journalist og rejseleder

På et gadehjørne i Vietnams hovedstad, Hanoi, sidder seks ældre mænd på blå plastik-stole, udenfor en af byens utallige gaderestauranter. Foran dem står adskillige tomme tallerkner og en suppeskål lavet af metal, men de seks er godt i gang med at diskutere, så de rejser sig ikke foreløbig. Do Chi Hien, den højgravide ejer af gaderestauranten, holder godt øje med dem. Når deres ølglas er tomme, er hun der straks: ”En runde til?”

Ngoc Hinh, som Hiens restaurant hedder, er en af Hanois bedste gaderestauranter. Hun og hendes familie piler rundt og tager mod bestillinger, mens kunderne vælger mellem stegte ris, kalvegryde, frølår eller due med risnudler. ”De lokale kommer her, fordi vi laver god vietnamesisk mad, som de kender. Der kommer også nogle gange udlændinge, men mest vietnamesere,” forklarer hun.

Det er ikke kun i Ngoc Hinh, det er sådan. Byens lokale restauranter tiltrækker ikke turister i samme grad som de charmerende fransk-inspirerede etablissementer, de ligger side om side med. Men det er her de største madoplevelser gemmer sig.

Mad til alle sanser

Det særlige ved det vietnamesiske køkken er, at tilberedningen rækker langt ud over blot smagsoplevelsen. I mange traditionelle retter er elementerme -metal, træ, ild, vand og jord – repræsenteret smagsmæssigt. Det kan være en chili, for krydret repræsenterer metal, eller en frisk lime, for surt repræsenterer træ. Kunsten er at få smagsindtrykkene til at gå op i en højere enhed, og det mestrer viet-

nameserne. Derudover er maden sund, ofte kogt eller dampet eller blot en suppe, og serveres med friske urter i en dekorativ, grøn bunke ved siden af. Vietnameserne går op i at leve sundt og af samme årsag er den gennemsnitlige vietnamesiske levealder høj; 75 år for kvinder, og 69 år for mænd – væsentligt højere end naboerne i regionen.

Nationalretten hedder pho – det betyder nudelsuppe, og serveres dampende varm i enorme skåle. Det er en fast bestanddel på menu-kortet i de fleste gaderestauranter, og kan med fordel nydes med en kold bia hoi; Frisk pilsner-øl, brygget enten af gaderestauranten selv eller i en af de nærliggende mikrobryggerier, til halvanden krone pr glas.

Morgengymnastik på vietnamesisk

Særligt rundt om Hanois epicenter, søen Hoan Kiem, er det populært for den lokale befolkning at få sig en gang pho med et glas frisk øl efter arbejde. Men det er kun om aftenen, der slappes af og drikkes øl ved Hoan Kiem; Om morgenen ser det ganske anderledes ud rundt omkring den mægtige sø med det stille vand: Når dagen begynder – og gerne en lille times tid inden solen slår sprækker i horisonten – går vietnameserne ned til søen og laver morgengymnastik. Flere samler sig i grupper, og dyrker tai-chi eller strækker lemmerne ud. Blandt de yngre vietnamesere er det mere populært at tage en løberunde omkring søen, eller benytte sig af de træningsmaskiner, som Hanois lokale politikere er blevet  enige om at stille op ved søen af samme årsag. Når dagen er gryet, er morgengymnasterne mere eller mindre væk. Så åbner butikkerne, og dagen begynder i Hanoi.

De uovervindelige nordvietnamesere 

For den besøgende i Hanoi er det den franske indflydelse, der ses tydeligst ved første øjekast. Mange af husene er bygget efter fransk kolonialt forbillede, og indbyggerne spiser gerne en baguette-sandwich til frokost. Det er særligt let at genkende for rejsende, der kommer fra Europa, for mange af husene er udsmykket med miniature-balkoner og klassicistiske søjler og buer, lånt fra oldtidens Grækenland og populært i netop Frankrig og Europa i 1800-tallet.

Men jo nærmere, man ser på byen, desto tydeligere springer landets fascinerende mangefacetterede historie frem. Et godt eksempel er  Thang Long Citadellet, der ligger midt i byen. Citadellet er oprindeligt bygget af kinesere som et fort i 700-tallet. Men da det vietnamesiske dynasti så småt begyndte at vinde sejre over kineserne i 1100-tallet, blev fort Thang Long bygget om til et citadel, der omkransede kejserens palads. Over de næste mange hundrede år regerede skiftende kejsere fra Thang Long-citadellet. Herfra blev den buddhistiske lære udbredt, og kunstnere og lærde rejste mod magtens centrum, og lagde grunden til den rige kultur, der i dag ses overalt i Vietnam. Citadellet blev i 2010 optaget på UNESCOs verdensarvliste på grund af dets betydning for landets kulturelle og politiske historie.

Vietnams mangfoldighed

Udenfor citadellets store porte står to vagter i grønne uniformer, og en parkeringsvagt i en blå skjorte. Posteret med mellemrum ned af den lange, gule mur, der omkranser hele seværdigheden, står vietnamesiske soldater og passer på verdensarvklenodiet, som deres forgængere stod foran citadellet og passede på kejseren derinde. Og lige udenfor kører smarte biler, importeret fra Japan, Korea og Kina. Hanoi er en moderne by, og udviklingen går stærkt, trods fortidens insisterende fingeraftryk på byen.

Men ude i provinserne ser det anderledes ud. Mens hoteller, infrastruktur og nye trends finder grobund i hovedstaden, er det lige modsat, hvis man rejser længere mod nord: Heroppe lever bjergfolkene, og de fleste af Vietnams 54 etniske minoritetsgrupper. Og deres tradition og kultur er en stærk identifikator for stammerne heroppe, så den dyrker og fastholder de stolt.  

Ud af Vietnams 88 millioner indbyggere, er 13 procent ikke-vietnamesere, så grupperne er ikke store hver især. Men de er en kolossal del af Vietnams sjæl:

Upåvirket af kommunisme, buddhisme og andre tankesæt, der har inspireret store dele af Vietnam, beder bjergstammerne til ånderne og dyrker naturen. Taler deres egne sprog, og har deres egne skikke. 

Som Tay, Vietnams største etniske minoritet, der bor i huse på stylter i bjergene og har smukke, naturfarvede klæder i mange farver. Eller Muong-folket, hvor landsbyens overhoved etablerer sin autoritet ved at slå på enorme trommer med en dyb, vedvarende lyd eller en skinger gongong af bronze.  Eller Nung-folket, der siges at være de bedste smede i Vietnam, og som har de mest kompetente medicinmænd.

De er også en del af Vietnams brogede vægtæppe. 

Hvor skyskraberne når himlen

Helt i syd ligger sydende, travle Ho Chi Minh City, tidligere Saigon. Det er landets økonomiske centrum, landets største by og det er her, en af Vietnams helt stærke sider viser sig: Handel og økonomisk fremgang.

Væk er sælgerne med de trekantede hatte og cykel-taxaerne: Skyskrabere knejser mod himlen, lysfyldte ruder trækker forbipasserende ind i de mange elegante mærkevare-butikker, og enorme reklameskilte hænger over gadeniveau og lover hurtigt internet eller mobiltelefoni til billige priser.

På flere af dem står der Grundfoss, Carlsberg, Pandora – for et af de lande, der virkelig har forstået Vietnams værdi, både kulturelt og økonomisk – det er Danmark.

Allerede i 1971 - inden Vietnam-krigens slutning – etablerede staten Danmark forbindelser med det, der dengang hed Nordvietnam. Det var en kontroversiel politisk beslutning, men i dag nyder Danmark godt af det. ”Det er virkelig noget, som betyder rigtig, rigtig meget for det styre, der er i dag. Det giver os en masse goodwill,” fortæller Danmarks ambassadør i Vietnam, John Nielsen.

Dansk indflydelse

Fra 1993 har Danmark bidraget økonomisk til Vietnams udvikling, og det er ikke småpenge, Danmark har sendt over; 1,2 milliarder dollars i alt – det er forholdsmæssigt flere penge i bistand til Vietnam end noget andet land i verden.

” Vi er kommet ind og har bidraget til Vietnams udvikling på det tidspunkt, hvor Vietnam stadigvæk var et af de fattigste lande i verden. Danmarks bistand dengang har jo så bidraget, på lige fod med mange andre, til den økonomiske udvikling, som har været unik – kigger vi tilbage på Vietnam, som det så ud i slutningen af firserne, så var det et af de tre-fire fattigste lande i verden. Vores kongehus har et særligt godt forhold til landet og vi har gode kultursamarbejder -  det har vi haft i mange år. Alt det her har været medvirkende til, at også danske virksomheder er flyttet herud. Det, der så sker nu er, at mange flere danske virksomheder begynder at interessere sig for det vietnamesiske marked. Så vi har en rigtig god basis for det kommercielle samarbejde herude,” forklarer ambassadøren. 

Og i dag står Vietnam på tærsklen til et skifte i forhold til omverdenen. Ofte bliver Vietnam beskrevet som den næste asiatiske ”tiger-økonomi”, fordi landet ved progressive, økonomiske reformer i firserne, formåede at hive sig selv ud af dyb fattigdom og op i en liga, hvor konkurrenterne ikke længere er de gamle Indokina-naboer, Cambodja og Laos, men snarere langt mere udviklede lande som Malaysia, Thailand og Filippinerne.

Fra bistand til samarbejde

Senere i år kommer Vietnams præsident Truong Tan Sang på statsbesøg i Danmark, og her underskriver han en ny samarbejdsaftale med Danmark. Hvor Vietnam, der i over tyve år har modtaget dansk ulandsstøtte, nu bliver taget af bistandslisten, og indlemmet som ligeværdig samarbejdspartner.

”Det hænger sammen med, at Vietnam er blevet mellemindkomstland. Der er er stadig fattige grupper i Vietnam, men generelt set, så kan landet godt selv. Det er to lande, der kommer i øjenhøjde. Det er det, det drejer sig om,” siger John Nielsen.

Ambassaden, hvor John Nielsen sidder, ligger på Dien Bien Phu-gaden tilbage i Hanoi. Dien Bien Phu er endnu en af de påmindelser om de mange krige, der ses overalt i Vietnam – gaden er opkaldt efter slaget, der skaffede Vietnam sin uafhængighed i 1954.

Indenfor på hans kontor dufter der af friske lotus-blomster. Den lyserøde slags, det er Vietnams national-blomst. Og på væggene hænger der moderne kunstværker, af endnu uopdagede vietnamesiske talenter. Det er Vietnam anno 2013.

”Jeg synes jo Vietnam er i den grad i en brydningstid med noget gammelt og noget moderne, både historiemæssigt og kulturelt. Det er det, der fascinerer mig ved at være her, at det er så sammensat. Altså, Vietnam er jo i virkeligheden indbegrebet af noget gammelt og noget nyt,” siger ambassadøren. 

På Ngoc Hinh, gaderestauranten, hvor de seks ældre vietnamesere nyder deres frokost, er en frisk runde øl blevet stillet på bordet. Ved et af de andre borde i restauranten har en anden gruppe siddet og spist: En flok studerende, stadig i skoleuniform. Men de rejste sig straks efter de havde spist, og Do Chi Hien, værten er allerede på vej over for at tørre bordet af. Så det er klar til de næste gæster.

Anya Palm er journalist og rejseleder på vores rejser til Vietnam, Laos og Cambodja.




Vind rejsegavekort
Vind rejsegavekort på 5.000 kr


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om rejsegavekort på 5.000 kr. Gavekortet kan bruges på en af vores rejser frem til 31/12 2017.