Job som rejseleder hos Horisont

Horisont Rejser er et rejsebureau, der tilbyder vidensrejser, der knytter sig meget tæt til rejselederens baggrund og kvalifikationer. Hos os er alle rejser unikke og rejselederen får lov til at sætte sit helt personlige præg på rejsen.  Gennem vores rejselederes viden, formidling og evne til at åbne døre på destinationen får vores gæster en uforglemmelig rejseoplevelse.

Vores gæster stiller høje krav til vores rejselederes faglige viden og formidling, der går ud over de almindelige guidebøger. Derfor er vi meget omhyggelige med at udvælge vores rejseledere.

Som rejseleder hos Horisont Rejser skal du have en indgående faglig vide om den destination, hvor du er rejseleder. Hos os kommer du kun til at være rejseleder på en destination som du har indgående kendskab til enten gennem dit faglige virke eller ved at have boet i landet. På en lang række af vores destinationer kræver vi desuden at du kan tale det lokale sprog.

Som person skal du være servicemindet og ansvarsfuld, og så skal du have et engagement og en lyst til at formidle så vores gæster får en helt unik rejseoplevelse.

Du er velkommen til at kontakte os – også hvis du har en ide til en ny rejsedestination.

 Skriv lidt om dig selv, hvorfor du brænder for netop din destination og hvorfor du er den helt rette person til jobbet som rejseleder hos os. Vedlæg gerne et CV og et foto.

Du sender det til info@horisontrejser.dk. Skriv venligst ”Rejseleder” i emnefeltet.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

HORISONT REJSER
december 2015




Vind rejsegavekort
Vind rejsegavekort på 5.000 kr


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om rejsegavekort på 5.000 kr. Gavekortet kan bruges på en af vores rejser frem til 31/12 2017.