Marokko med turguide og egen chauffør

4,8
Bedømt af 41 personer
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


Daglig afrejse 14 Dage CPH Rejser med egen guide Fra kr. 11.690
Vælg afrejse dato 14 Dage CPH Rejser med egen guide Fra kr. 11.690

14 dages rundrejse til Marokkos højdepunkter
Rejser til Marokko er overvældende. Man mødes af en fantastisk natur, en kulturel rigdom og sanseindtryk, der kan slå benene væk under selv den mest berejste. I har ud fra vores populære rundrejse sammensat et program, der passer til jer, der vil rejse i eget tempo, men samtidig høre eksperter fortælle jer om Marokkos spændende historie og forskellige kulturer.

Rejsen viser de forskellige historiske og kulturelle strømninger, der gennem århundreder har påvirket Marokkos historie: I Le grand Sud i området vest for Atlasbjergene omkring kongebyen Marrakesh møder I den berberiske kultur. Her har imponerende kasbah’er (fæstninger) og ksûr (forter) fra Middelalderen dannet værn mod landevejsrøvere i en region, der først for et halvt århundrede siden blev underlagt centralmagten.

Marokkos storhedstid  i jeres tempo
Længere mod nord i Meknes og Fes møder I den arabiske kulturarv. Her findes imponerende islamiske bygningsværker, der vidner om den arabiske storhedstid i Middelalderen. Endelig møder I den mere europæiserede og moderne blandingskultur i Casablanca.

Vi har i tilrettelæggelsen af rejsen lagt vægt på at kombinere den klassiske Marokko-rejse med de vigtigste seværdigheder med afstikkere til steder, der normalt ikke besøges af turister.

I rejser med jeres egen guide og chauffør – og har god tid på egen hånd
Vores rejser til Marokko inkluderer både planlagte ture og god tid til at tage ud på sightseeing uden resten af gruppen. Nogle dage har I helt for jer selv. Andre dage har vi planlagt halve eller heldagsture fyldt med spændende seværdigheder og gode smagsoplevelser. Al transport på vores sightseeingture er inkluderet i rejsens pris, og det samme er gældende for vores fælles måltider.

Fly på vores rejser til Marokko
Marokko rejser hos Horisont Rejser kan bestilles med eller uden fly tur/retur. Det er helt op til dig, om du allerhelst selv vil booke dit fly i forbindelse med din rejse til Marokko. Eller om du vil lade os stå for alt det praktiske og bare nyde din rejse til Marokko, uden at du selv skal i gang med at arrangere alt muligt.

Nogle af vores kunder bestiller deres egne flybilletter og tager måske et par ekstra dage på egen hånd, andre kan bare bedre lide selv at kontrollere, hvad tid på dagen de flyver. Andre igen synes det er skønt at helt give slip og lade os håndtere fly, sightseeing og alle overnatninger. Uanset hvilken løsning du vælger, er alle vores individuelle rejser omfattet af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden – det er din sikkerhed som forbruger.

Dag 1 Ankomst Casablanca
Dag 2 Casablanca - Rabat
Dag 3 Rabat
Dag 4 Rabat på egen hånd
Dag 5 Rabat – Meknès - Fès
Dag 6 Fès
Dag 7 Fès på egen hånd
Dag 8 Fès – Marrakech
Dag 9 Marrakech
Dag 10 Marrakech på egen hånd
Dag 11 Marrakech – Essaouira
Dag 12 Essaouira
Dag 13 Essaouira – El Jadida - Casablanca
Dag 14 Casablanca – København

Peter Frandsen

Godt tilrettelagt og en meget sød og hjælpsom guide tog sig godt af os. Der var plads til at improvisere og vi nød godt af Ahmeds gode råd på vores dage uden guide. Kan varmt anbefales.

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

Daglig afrejse 14 Dage CPH Lokal engelsktalende guide Fra kr. 11.690 Garanteret afrejse Bestil rejsen

Dagsprogram

Dag 1 Ankomst Casablanca
Vi anbefaler at flyve med enten Air France eller Air Maroc til Casablanca. Her bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Efter en kort introduktion har I dagen på egen hånd. (-,-,-)

Dag 2 Casablanca - Rabat
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til Rabat.

Rabat blev bygget af almohaderne sidst i 1100-tallet som ny hovedstad i stedet for Marrakesh. Almohaderne var et islamisk berberdynasti oprindeligt fra Atlasbjergene, der regerede fra 1133 til 1269. Rabat blev atter hovedstad under det franske protektorat i 1912 og har fastholdt titlen efter uafhængigheden i 1956. Rabat ligger ud til Atlanterhavet på Bou Regreg-flodens sydlige bred, og den tidligere piratby, Salé, ligger ved den nordlige bred.

Efter indkvartering på jeres hotel har I tid på egen hånd.

Dag 3 Rabat
I har jeres guide til rådighed hele dagen og kan sammensætte programmet, så det passer til jeres tempo. Vi foreslår følgende program for dagen:

I starter i Rabats ældste beboede bydel, Kasbah Oudaya. Her besøger I et 1600-tals museum med berbersmykker, der ligger i et af byens smukkeste haveanlæg omgivet af gamle borgmure. I kigger ind i en NGO-drevet butik og museum, der har keramik fra de små landsbyer i Rif-bjergene og drikker myntete med udsigt over Bou Regreg til Salé. Derfra slentrer I ned i Rabats behagelige medina og spiser frokost i en klassisk riad.

Om eftermiddagen kører I over floden Bou Regreg til Salé, der opstod som en fønikisk koloni i Antikken men især er kendt som piratby i det 17. og 18. århundrede. I dag har byen et mere religiøst udtryk sammenlignet med regerings- og administrationsbyen Rabat. I når ad små gyder gennem en meget folkelig og muslimsk medina til Madrassa el Hassan – en fint restaureret koranskole fra 1300-tallet.

Madrassaen ligger ved et større religiøst kompleks med moske, bibliotek, gravplads og helligdommen Sidi Abdallah ben Hassan, der blev dyrket af Salés pirater. I passerer det gamle slavemarked, der i dag ligger omgivet af farvestrålende souk’er, der sælger krydderier, naturmedicin og de marokkanske klædedragter djellaba og kaftan.

På vejen tilbage til Rabat kører I inden om håndværkerkvarteret Oulja.

Dag 1 Ankomst Casablanca
Vi anbefaler at flyve med enten Air France eller Air Maroc til Casablanca. Her bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Efter en kort introduktion har I dagen på egen hånd. (-,-,-)

Dag 2 Casablanca - Rabat
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til Rabat.

Rabat blev bygget af almohaderne sidst i 1100-tallet som ny hovedstad i stedet for Marrakesh. Almohaderne var et islamisk berberdynasti oprindeligt fra Atlasbjergene, der regerede fra 1133 til 1269. Rabat blev atter hovedstad under det franske protektorat i 1912 og har fastholdt titlen efter uafhængigheden i 1956. Rabat ligger ud til Atlanterhavet på Bou Regreg-flodens sydlige bred, og den tidligere piratby, Salé, ligger ved den nordlige bred.

Efter indkvartering på jeres hotel har I tid på egen hånd.

Dag 3 Rabat
I har jeres guide til rådighed hele dagen og kan sammensætte programmet, så det passer til jeres tempo. Vi foreslår følgende program for dagen:

I starter i Rabats ældst beboede bydel, Kasbah Oudaya. Her besøger I et 1600-tals museum med berbersmykker, der ligger i et af byens smukkeste haveanlæg omgivet af gamle borgmure. I kigger ind i en NGO-drevet butik og museum, der har keramik fra de små landsbyer i Rif-bjergene og drikker myntete med udsigt over Bou Regreg til Salé. Derfra slentrer I ned i Rabats behagelige medina og spiser frokost i en klassisk riad.

Om eftermiddagen kører I over floden Bou Regreg til Salé, der opstod som en fønikisk koloni i Antikken men især er kendt som piratby i det 17. og 18. århundrede. I dag har byen et mere religiøst udtryk sammenlignet med regerings- og administrationsbyen Rabat. I når ad små gyder gennem en meget folkelig og muslimsk medina til Madrassa el Hassan – en fint restaureret koranskole fra 1300-tallet.

Madrassaen ligger ved et større religiøst kompleks med moske, bibliotek, gravplads og helligdommen Sidi Abdallah ben Hassan, der blev dyrket af Salés pirater. I passerer det gamle slavemarked, der i dag ligger omgivet af farvestrålende souk’er, der sælger krydderier, naturmedicin og de marokkanske klædedragter djellaba og kaftan.

På vejen tilbage til Rabat kører I inden om håndværkerkvarteret Oulja.

Dag 4 Rabat på egen hånd
Dagen er på egen hånd.

Dag 5 Rabat – Meknès - Fès
I kører tidligt til Meknès, der afløste Fès som kongeby under Sultan Moulay Ismails blodige styre fra 1672 til 1727. Moulay Ismail var en stor bygherre, men han var også en grusom hersker, der anvendte afrikanske og europæiske slaver til at bygge Meknès’ mange paladser, bymure og porte.

For at afskrække mulige rivaler beordrede han de afhuggede hoveder af 10,000 fjender ophængt på bymuren. Meknès kaldes ofte Marokkos Versailles, for selv i vore dage kan man fornemme byggeriets gigantiske dimensioner. Ifølge skrønerne skulle paladserne også kunne rumme et harem på mange hundrede kvinder, og Moulay Ismail siges at have været far til over 1000 børn.

Selvom Sultan Moulay Ismails var en grusom hersker, nærer marokkanerne stor respekt for ham og valfarter til hans mausoleum, som I naturligvis skal se. I skal også se eksempler på sultanens byggeri, bl.a. staldene til hans 12.000 heste og Marokkos fornemmeste byport, Bab el Mansour, der engang var hovedporten ind til kongebyen.

I besøger et af Marokkos fineste museer, Palais Dar Jamaï, der rummer en fornem samling af kunsthåndværk, bl.a. antikke berbertæpper og et originalt indrettet harem. I slutter af med en tur i souk’en, hvor I kan smage nogle af landets bedste oliven, da Meknès’ opland er et af Marokkos vigtigste landbrugsområder.

Derefter kører I en smuk landskabstur gennem udløbere af Rif bjergene og ankommer sidst på eftermiddagen til jeres hotel i Fès. Herefter er resten af dagen fri.

Dag 6 Fès
Fès er den ældste kongeby i Marokko og blev etableret helt tilbage i 800-tallet af sultanen Idriss d. 2. – en efterkommer af Profeten Muhammed. Fès blev siden hen afløst af Rabat, men byen har dog aldrig mistet sin betydning og er stadig Marokkos vigtigste spirituelle by, ligesom den er berømt for sit kunsthåndværk, bl.a. kobber- og lædervarer.

I starter dagen med at køre turen rundt om medinaens storslåede bymure, hvorfra I kan se middelalderbyen i al dens herlighed. I stopper ved keramikværkstederne, ’les poteries’, det eneste håndværkerlav, der på grund af sin forurenende karakter er blevet flyttet ud af medinaen. I ser produktionen af den berømte blå Fès-keramik, der endnu laves efter ældgamle metoder.

I spiser frokost i en traditionel marokkansk palads restaurant.

Efter frokost besøger I en tæppebutik, hvor I vil høre om forskellene på marokkanske tæpper og forsøge at undgå at blive besnakket til tæppekøb. I fortsætter til Fès’ berømte Chouara-garverier og ser, hvordan skind forarbejdes og farves efter hundredår gamle traditioner. Derfra bevæger I jer over i den andalusiske bydel, hvor araberne slog sig ned, da de flygtede fra Spanien i 800-tallet.

Dag 7 Fès på egen hånd
Dagen er på egen hånd.

Dag 8 Fès – Marrakech
I bliver hentet på hotellet og kørt til togstationen, hvorfra I skal køre med tog til Marrakech i den sydlige del af landet. I Marrakech bliver I hentet på stationen og kørt til jeres hotel.

Dag 9 Marrakech
Efter morgenmaden går I på opdagelse i medinaen i den gamle kongeby, Marrakech, der stadig er omkranset af de okkerfarvede mure, der i århundreder har beskyttet den. Byen har altid virket som en magnet på folk fra bjergene og de omliggende sletter. De søgte mod medinaen og markedet, hvor afgrøder blev solgt og husgeråd taget med tilbage til landsbyerne.

I lægger ud med Saadiernes gravsted, der blev ’genopdaget’ i 1917 efter at have været muret inde i 400 år. I fortsætter med et besøg hos en herboriste, der fortæller om naturmedicin, som er meget anvendt i Marokko. I slutter formiddagen af med at se fantastisk islamisk arkitektur, indretning og havekunst i storvesirens palads, Palais de la Bahia.

Efter frokost er resten af dagen på egen hånd, hvor man kan se sig om i medinaens mange souk’er, f.eks. Souk des Teinturiers, hvor der farves uld og silke, eller Souk des Babouche, hvor der handles håndlavede tøfler i læder og ratanflet – og som de fleste marokkanerne endnu bruger som standard fodtøj.

Dag 10 Marrakech på egen hånd
Dagen er på egen hånd.

Dag 11 Marrakech – Essaouira
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til kystbyen Essaouira.

På køreturen til Essaouira kører I gennem et frugtbart landbrugsområde og ser det unikke argantræ, som kun vokser i Marokko og er et yndet klatretræ for geder. I stopper hos et cooperativ, der producerer forskellige produkter af argannødderne, bl.a. olie og skønhedsprodukter.

Essaouira var portugisernes tidligere fæstning og hed dengang Mogador. Det er et imponerende syn med de armerede volde og kanonerne rettet ud over havet – blandt andet kendt som kulisse til Orson Wells’ filmatisering af Othello. Byen var så vigtig, at der var et gammelt dansk konsulat, som I også ser.

Sardinfiskeriet er i dag Essaouiras hovederhverv, og havnen er fyldt med små både og fiskeboder, hvor man kan spise al godt fra havet til en billig penge.

I ankommer ved middagstid og resten af dagen er til fri afbenyttelse.

Dag 12 Essaouira
Dagen er til egen disposition. Byen er meget charmerende og overskuelig at slentre rundt i. Der er en dejlig strand, gode spisesteder, kunstgallerier og mange små spændende souk’er, f.eks. smykke souk’en.

Essaouira er omgivet af thujalunde og også berømt for sine thujasnedkere. De små snedkerier findes i grotterne i bymuren, hvor man kan se det fine håndværk. Marokkos først kunstgalleri, der blev startet af danske Fredrik Damsgaard, er også et besøg værd.

Dag 13 Essaouira – El Jadida - Casablanca
I forlader Essaouira og kører langs kysten til El Jadida, der er endnu en af de tidligere portugisiske fæstningsbyer på den marokkanske Atlanterhavskyst. På vejen gør I stop i Qualidia, hvor I spiser frokost for egen regning med udsigt over østersbankerne og lagunen. I El Jadida ser I det gamle portugisiske fort og den tilhørende underjordiske cisterne. I ankommer til Casablanca, hvor I overnatter.

Dag 14 Casablanca – København
Afrejse


Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Rejseleder på rejsen

Lokal engelsktalende guide

Lokal engelsktalende guide

Rejserne med engelsktalende rejseleder er til dig, der vil have en lokal vinkel og en rejseleder, der er vant til at håndtere grupper og har en stor viden om landets kultur, natur og historie. Vores engelsktalende rejseledere er nøje udvalgt og taler alle godt engelsk, er uddannede guider og har stor viden, som de er stolte over at formidle.


Prisinformation

Prisen gælder pr. person i delt dobbeltværelse ved minimum 2 personer:

Standard turistklasse hoteller (Riad), uden fly: fra kr. 11.690 per person
God turistklasse hoteller (Riad), uden fly: fra kr. 12.490 per person

Priserne er uden fly. Kontakt os for pris for fly på denne rejse. 

- Overnatning på tursitklassehoteller inkl. morgenmad
- kørsel i bil/minibus
- engelsktalende lokalguide
- de i programmet nævnte arrangementer og entréer

Prisen inkluderer ikke:
- drikkepenge til guide og chauffør

Rejsen kan købes med og uden fly. Køber du uden fly, sørger du selv for at flyve til og fra destinationen.

Ønsker du, at vi booker fly til dig, bedes du kontakte os, så finder vi den bedste flyforbindelse til dig.

Uanset om du vælger med eller uden fly, er de individuelle rejser omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden, der er din sikkerhed som forbruger.

Hoteller:

Eksempler på Standard turistklasse: 

Marrakech: Hotel 3Palmiers
Essaouira: Riad Al Madina
Ait Benhaddou: Dar Maktoub
Merzouga: Kenz Erramal
Ouarzazate: Karam Palace

Eksempler på God turistklasse: 

Marrakech: Riad Aladdin
Essaouira: Riad Al Madina
Ait Benhaddou: Dar Maktoub
Merzouga: Kenz Erramal
Ouarzazate: Sawadi

Visum:

Der kræves ikke visum til denne rejse.

Vejret:

Marokko kan besøges året rundt. Markedspladserne summer altid af aktivitet. Men er man ikke glad for varme, bør man nok holde sig fra Marokko i sommermånederne, hvor temperaturen kan nå op over de 40 grader. Nordpå kan man dog blive kølet af i Middelhavet og vestpå i Atlanterhavet. Forår og efterår er gode årstider for et besøg i landet, især hvis man vil sydpå og besøge for eksempel Marrakesh.

Andre rejser til Marokko