Kirgisistan – det ukendte Centralasien

5
Bedømt af 26 personer
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


04-07-2017 14 Dage CPH Grupperejser med lokal guide (Max 12 deltagere) Fra kr. 12.900
04-09-2017 14 Dage CPH Grupperejser med lokal guide (Max 12 deltagere) Fra kr. 12.900
04-07-2018 14 Dage CPH Grupperejser med lokal guide (Max 12 deltagere) Fra kr. 12.900
Vælg afrejse dato 14 Dage CPH Grupperejser med lokal guide (Max 12 deltagere) Fra kr. 12.900

Oplev det lille land i Centralasien, Kirgisistan, med de fantastiske bjerglandskaber og nomadesamfund.

Landene i Centralasien tilhørte tidligere Sovjetunionen og er nu som selvstændige stater ved at åbne op for turisme. Vi har længe haft rejser til Usbekistan og Turkmenistan, og nu tilbyder vi en rundrejse i det bjergrige Kirgisistan. Landets navn stammer fra det tyrkiske ord for ”40” og forklarer legenden om folkehelten Manas, der forenede områdets 40 folkestammer. Nomadestrukturen ses tydeligt, når man rejser rundt i landet, der grænser op mod Kina, Usbekistan, Tajikistan og Kazakstan. En beliggenhed, der har givet Kirgistan en vigtig rolle på den gamle Silkevej.

En rejseleder, der har stor forståelse for Centralasien
En rundrejse i Kirgisistan giver dig store naturoplevelser og kontakt til en lokalbefolkning, der ikke er vant til gæster udefra – og når der kommer gæster, så byder man dem velkomne i sit telt på sletterne eller i bjergene. I Kirgisistan, hvor hovedparten af befolkningen er sunnimuslimer, taler de russisk, og for at kunne begå sig er det nødvendigt med en rejseleder, der forstår befolkningen. Derfor har vi udvalgt en lokal engelsktalende guide som rejseleder på vores rejser i Kirgisistan. Med ham eller hende får du en guide, der ud over at tale sproget, har stor indsigt i regionen og kan sætte de mange unikke rejseoplevelser i forhold til f.eks. Usbekistan og med det gamle moderland, Rusland.

Besøg hos nomaderne
På rundrejsen i Kirgisistan besøger I de små nomade-samfund og oplever her, hvordan livet former sig. I møder en meget ung befolkning, ca. en tredjedel af befolkningen er under 15 år og kun knap 5% over 65. I oplever en stor gæstfrihed, når I rejser rundt og besøger nomaderne, der inviterer indenfor i deres runde telte, og mens I drikker te eller gæret mælk rundt om bålet, fortæller familiens ældste om deres slægt, traditionerne, deres hverdag, og hvordan de klare sig i pagt med naturen.

Høje bjerge, brede vidder og dybe slugter
Kirgisistan er et landbrugsland og kun en mindre del af befolkningen bor i byer. Det meste af rundrejsen bevæger I jer gennem landet, der præges af høje bjerge, brede vidder og dybe kløfter. I ser det hele og får en fin fornemmelse af landet, hvor der også bliver tid til at se nærmere på Sovjettiden, der i arkitektur og udsmykning har sat sit præg ikke mindst på hovedstanden Bishkek.

Rejs i dansk gruppe - det giver dig tryghed på rejsen
På denne rejse til Kirgisistan rejser du en i en dansk gruppe, der består af max. 12 gæster. Når du bestiller rejsen gennem Horisont Rejser er du sikret vores vanlige kvalitet, og du er dækket af Rejsepakkeloven og Rejsegarantifonden (hvilket du ikke er, hvis du køber en rejse gennem et udenlandsk rejsebureau). Vi har gennemprøvet rejsen og håndplukket den engelsktalende rejseleder i samarbejde med vores samarbejdspartner. Alt sammen for at give dig tryghed på rejsen.  

Dagsprogram

Dag 1 København – Bishkek
Dag 2 Bishkek
Dag 3 Bishkek – Chon-Kimen
Dag 4 Chon-Kimen – Karakol
Dag 5 Karakol – Jety Oghuz
Dag 6 Jety Oghuz – Barskuan – Tamga
Dag 7 Tamga – Ekinaryn – Naryn
Dag 8 Naryn – Tash Rabat
Dag 9 Tash Rabat – Song Kul
Dag 10 Song Kul
Dag 11 Song Kul – Kyzyl Korgon – Kyzyloi
Dag 12 Kyzyloi – Bishkek
Dag 13 Bishkek – AlaArcha – Bishkek
Dag 14 Bishkek – København

 

Tilslutning fra Billund eller Ålborg

På alle vores rejser tilbyder vi tilslutningsfly fra enten Billund eller Ålborg for en fast pris på 850 kr. Ønsker du dette bedes du give os besked ved bestilling af rejsen.

Ebbe Larsen

Horisontrejser.dk er ekspert i rejser til Kirgisistan. Vi havde en vidunderlig tur til Asien med Horisont rejser. Næste gang vi skal på rejse bliver det helt sikkert med Horisont igen.

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

04-07-2017 14 Dage CPH Lokal engelsktalende guide Fra kr. 12.900 Udsolgt
04-09-2017 14 Dage CPH Lokal engelsktalende guide Fra kr. 12.900 Bestil rejsen
04-07-2018 14 Dage CPH Lokal engelsktalende guide Kontakt os for pris Bestil rejsen

Dagsprogram

Dag 1 København – Bishkek
Der er afrejse fra København med en enkelt mellemlanding undervejs flyver I til Bishkek, hovedstaden i Kirgisistan. Ved ankomst møder I jeres lokale, engelsktalende guide, der skal følge jer på hele rejsen. 

Dag 2 Bishkek
Bishkek ligger i Chui-dalen i den nordlige ende af ​​Ala-Too bjergkæden. Bishkek er en af ​​de største byer i Centralasien og den største by i Kirgisistan, med en befolkning på over 800.000 indbyggere. De mest almindelige sprog er kirgisisk og russisk. Byen er også kendt for at være en af ​​de grønneste i verden på grund af de utallige parker. Bishkek er derfor et godt sted at begynde rejsen, og her er der også mulighed for at jeres guide kan give jer en generel introduktion til ikke alene Kirgisistan men også til regionen af forskellige stan-lande, der har det til fældes, at de alle tidligere har været en del af Sovjetunionen.

Dagens program indeholder:
Hele dagen er dedikeret til en rundtur til byens mest interessante seværdigheder:
- I besøger Sejrspladsen (Pobeda Square), Egeparken (Duboviy Park), Central Ala-Too-pladsen, og det historiske museum m.m.
- Og så fuldender I rundturen med et besøg i den farverige basar med tekstiler, fødevarer og brugskunst.
(M,F,A)

Dag 3 Bishkek – Chon-Kimen
Dagen starter i Bishkek, hvorfra I rejser videre til Chon-Kimen.

Dagens program indeholder:
- I besøger Chui Valley, der er et af de smukkeste steder i landet.
- I ser Burana tårnet, der er en minaret fra det 11. århundrede, hvorfra der er en smuk udsigt med de sneklædte bjerge i baggrunden.
- Chon-Kemin ligger 150 km. øst for Bishkek og deler navn med dalen, slugten og floden i samme område. Hele dalen er dækket med grønne enge, og langs skråningerne af slugten er der granskov.
I spiser frokost hos en lokal familie. (M,F,-)

Kirgisistan Song-Kul søen

Kirgisistan nomader

Morgenmad, Frokost, Aftensmad indikerer, hvilke måltider, der er inkluderet i rejsens pris.

Dag 1 København – Bishkek
Der er afrejse fra København med en enkelt mellemlanding undervejs flyver til Bishkek, hovedstaden i Kirgisistan. Ved ankomst møder I jeres lokale, engelsktalende guide, der skal følge jer på hele rejsen. 

Dag 2 Bishkek
Bishkek ligger i Chui-dalen i den nordlige ende af ​​Ala-Too bjergkæden.Bishkek er en af ​​de største byer i Centralasien og den største by i Kirgisistan, med en befolkning på over 800.000 indbyggere. De mest almindelige sprog er kirgisisk og russisk. Byen er også kendt for at være en af ​​de grønneste i verden, på grund af de utallige parker. Bishkek er derfor et godt sted at begynde rejsen, og her er der også mulighed for, at jeres rejseleder kan give jer en generel introduktion til ikke alene Kirgisistan men også til regionen af forskellige stan-lande, der har det til fældes, at de alle tidligere har været en del af Sovjetunionen.

Dagens program indeholder:
Hele dagen er dedikeret til en rundtur til byens mest interessante seværdigheder:
- I besøger Sejrspladsen (Pobeda Square), Egeparken (Duboviy Park), Central Ala-Too-pladsen, og det historiske museum m.m.
- Og så fuldender I rundturen med et besøg i den farverige basar med tekstiler, fødevare og brugskunst.
(M,F,A)

Dag 3 Bishkek – Chon-Kimen
Dagen starter i Bishkek, hvorfra I rejser videre til Chon-Kimen.

Dagens program indeholder:
- I besøger Chui Valley, der er et af de smukkeste steder i landet.
- I ser Burana tårnet, der er en minaret fra det 11. århundrede, hvorfra der er en smuk udsigt med de sneklædte bjerge i baggrunden.
- Chon-Kemin ligger 150 km øst for Bishkek og deler navn med dalen, slugten og floden i samme område. Hele dalen er dækket med grønne enge, og langs skråningerne af slugten er der granskov.
I spiser frokost hos en lokal familie. (M,F,-)

Dag 4 Chon-Kimen – Karakol
Dagen starter med en tur til Issyk-Kul søen, der ligger 1608 meter over havoverfladen - smukt omkranset af Tian Shan-bjergkæden - og kaldes "perlen i Centralasien". Søen har altid været omgæret af mystik, og på bunden af den findes rester af en mere end 2500 år gammel by, der er omkranset af store mure. De lokale betragter søen som hellig, da en sagnkonges siges at have oversvømmet byen og derved skabt søen.

Dagens program indeholder:
- I oplever den smukke natur omkring Issyk-kul søen
- I kører langs hele den nordlige kyst og ankommer til Karakol by. Undervejs besøger I også et sted med helleristninger.
- I Karakol besøger I Dungan moskeen, som er bygget i kinesisk stil. Efter moskeen besøger I en gammel ortodoks kirke, der er bygget i træ.
- Fra bjergtoppene kan man nyde den smukke udsigt over Issyk-Kul søen, det højeste punkt på højderyggen af Karakol er 5281 meter.
Aftensmaden nydes i selskab med en Uighur familie.(M,F,A)

Dag 5 Karakol – Jety Oghuz
I forlader Karakol og kører mod Jety Oghuz.

Dagens program indeholder:
- I oplever den smukke natur og ser de røde kalkstensbjerge, der har nærmest eventyrlige formationer.
- I besøger de varme kilder i dalen ved Terskey Ala-Too. Det varme svovlholdige vand og den helbredende kraft har været kendt siden oldtiden. Vi besøger de varme kilder, inden I bliver indlogeret i traditionelle telte (Yurt). (M,F,A)

Dag 6 Jety Oghuz – Barskuan – Tamga
I kører atter langs den smukke sø og kommer bl.a. til den 10 km lange Barskuan kløft, der er berømt for sine vandfald, inden I når til Tamga - en ejendommelig blanding af gamle træhuse og kommunistiske boligblokke, som normalt ikke vil indgå i en turistrejse, hvis ikke det var fordi, netop denne by præcis fortæller landets historie fra tidligere sovjetstat til demokrati med svære vilkår.

Dagens program indeholder:
- Besøg i Barskuan kløften, der var en del af den gamle Silkevej til Kina.
- Tamga er en landsby på den sydlige bred af Issyk-Kul søen og ligger 315 km fra hovedstaden Bishkek. Ved ankomsten til Tamga, skal I ud på en gåtur til Tamga-Tash, som betyder "klart aftryk på klippen." En kampesten delt i to, hvis omrids ligner en kirgisisk Yurt (telt).
Inden I skal overnatte i området hos et gammelt russisk bjergfolk, skal I prøve en ægte russisk sauna. (M,F,A)

Dag 7 Tamga – Eki-Naryn – Naryn
I kører videre til nationalparken Eki-Naryn, der ligger i 2000 meters højde og på kanten af Tian Shan bjergkæden. Og herfra kører I ca. 50 km videre til Naryn.

Dagens program indeholder:
- Besøg i nationalparken Eki-Naryn, der har et righoldigt dyreliv med bjørne, vildsvin, stenbukke og sneleoparder.
- Smukke landskaber og besøg ved landets største flod, Naryn-floden - i Naryn, holdes de gamle kirgisiske traditioner stadig i hævd, og I får her indblik i, hvordan livet har udformet sig i århundreder. (M,F,-)

Dag 8 Naryn – Tash Rabat
I befinder jer i den nordøstlige del af Kirgisistan og ikke langt fra Kina. Det er her den gamle Silkevej snoede sig, og det skal I i dag se flere eksempler på.

Dagens program indeholder:
- I besøger det over tusinde år gamle fort, Koshoi Korgon.
- I besøger Tash Rabat, der oprindeligt blev bygget som et kloster i 1100-tallet og ligger i hjertet af Tian Shan bjergene. Senere blev klosteret lavet om til et karavanserai, der blev anvendt til de mange karavaner, der fulgte Silkevejen med varer mellem Kina og Europa.
- møder med nomader i deres naturlige omgivelser.
Om aftenen er der traditionel middag, og natten tilbringes i Yurts tæt ved Tash Rabat. (M,F,A)

Dag 9 Tash Rabat – Song Kul
I kører videre til Song Kul søen, hvor I slår lejr. Omkring søen finder I grønne sletter uden et eneste træ, men til gengæld er der et rigt dyreliv og mange sjældne planter. Omkring søen er der observeret 66 arter af vandfugle, som ankommer i midten af ​​maj og fortsætter til september. Området er også hjemsted for mange arter af rovdyr som sneleoparder, den røde ulv, ræve og mange andre.

Dagens program indeholder:
- udforske det skønne område omkring søen. Der er vandreture af forskellig længde. (M,F,A)

Dag 10 Song Kul

I skal tilbringe dagen ved Song Kul og udforske området endnu mere end dagen før. For dem, der har lyst, kan der arrangeres rideture. Siden tidernes morgen har dette sted været brugt af hyrder til græsning. Hyrderne selv og deres familier tilbringer stadig deres somre her.

Dagens program indeholder:
- Gæstfrie hyrder vil byde jer velkomne i deres Yurt. Her er der mulighed for at slukke tørsten i den kirgisiske nationaldrik kymyz, der fremstilles ved en særlig proces med hoppemælk. (M,F,A)

Dag 11 Song Kul – Kyzyl Korgon – Kyzyloi
I kører fra Song Kul til landsbyen KyzylOi, der ligger lige i midten af dalen med bjerge omkring. På vejen besøger I landsbyen Kyzyl Korgon.

Dagens program indeholder:
- Landsbyliv og smuk natur.
- Natten tilbringer I hos en værtsfamilie. (M,F,A)

Dag 12 Kyzyloi – Bishkek
I dag går turen tilbage til Bishkek, hvor I kører gennem den sydlige del af Kirgistan. Under turen vil I se en fantastisk udsigt med imponerende bjerge og kløfter.

Dagens program indeholder:
- I kører bl.a. gennem det 3000 meter høje Tue Ashuu Pas. Undervejs vil der være pauser til at strække benene og tage billeder.
Ved ankomsten til Bishkek, vil der være tid på egen hånd, inden at I skal spise aftensmad. (M,F,A)

Dag 13 Bishkek
Dagen kan bruges på egen hånd i Bishkek. Der er ikke noget program, men I kan arrangere små rundture i byen med guiden, hvis der er stemning for det.
I slutter rejsens sidste dag med afskedsmiddag. (M,F,A)

Dag 14 Bishkek – København
I forlader Bishkek og Kirgisistan og flyver med en mellemlanding til København.


Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Rejseleder på rejsen

Lokal engelsktalende guide

Lokal engelsktalende guide

Rejserne med engelsktalende rejseleder er til dig, der vil have en lokal vinkel og en rejseleder, der er vant til at håndtere grupper og har en stor viden om landets kultur, natur og historie. Vores engelsktalende rejseledere er nøje udvalgt og taler alle godt engelsk, er uddannede guider og har stor viden, som de er stolte over at formidle.


Prisinformation

Prisen gælder pr. person i delt dobbeltværelse.

Tillæg enkeltværelse: 1.750 kr. pr. person

- fly København–Bishkek t/r med en mellemlanding undervejs
- transport i bus
- engelsktalende ekspertrejseleder på hele rejsen
- pension som angivet i programmet ekskl. drikkevarer. Der serveres vand til måltiderne - andre drikkevarer kan tilkøbes for egen regning.
- de i programmet nævnte punkter inkl. evt. entré
- indkvartering på turistklasse hotel

- drikkepenge
- tilslutningsfly fra Aalborg eller Billund 850,- kr. pr. person t/r - oplyses ved bestilling

Hotel: På denne rejse bruger vi lokale turistklasse-hoteller - se hotelklassificering

Vejret: Efteråret og foråret er klart de mest behagelige rejsetidspunkter for ture til Kirgisistan. Generelt kan vintrene (december til februar) være ubehageligt kolde, mens somrene (juni til august) gerne byder på temperaturer på mellem 25 og 35 grader.

Visum: Der kræves visum til denne rejse, der fås ved ankomst. Vi sørger for formalia forud for afrejse.

Andre rejser til Kirgisistan