Irans højdepunkter

4,9
Bedømt af 74 personer
70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


14-08-2017 10 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900
04-10-2017 10 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900
28-03-2018 10 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900
25-04-2018 10 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900
15-08-2018 10 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900
05-10-2018 9 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900
Vælg afrejse dato 10 Dage CPH Grupperejser med dansk guide Fra kr. 16.900

Kvalitetsrejse til Iran.

Med Horisont Rejser får du Danmarks bedste og dygtigste Iran-guide. Eva Witte har boet i Teheran i 10 år og øser af sin viden. Du bor på nøje udsøgte hoteller og spiser på restauranter som vi har udvalgt efter mange besøg i landet. Hvis du vil have en kvalitetsrejse til Iran så skal du rejse med Horisont Rejser. 

 

Tag med på denne storslåede rejse til Irans største perler. Her får du en generel introduktion til persisk kultur og levevis med ophold i Shiraz, Isfahan og Teheran. Rejsen ledes af vores populære og kompetente rejseleder Eva Witte, der er cand.mag i persisk sprog og kultur. Eva bor på tiende år i Teheran.

Fra 1001 nat til besøg hos nomader i bjergene
På denne rejse kommer vi til poeternes by, Shiraz, og til Isfahan – byen, der er som taget ud af ”1001 nat” samt karavane- og handelsbyen Kashan og Teheran, Irans betagende knudepunkt.

I eventyrlige Shiraz leder vi efter folkesjælen i Hafez og Sa’dis lyriske digte og skal nyde nogle af landets flotteste islamiske haver.

Tæt ved de antikke ruiner af Persepolis fra det 6. århundrede fvt. bor nomaderne den dag i dag i traditionelle telte. Og i bjerglandsbyen Abyaneh, hvor vi også gør holdt, går mænd og kvinder stadig klædt, som de har gjort i århundreder.

Oplev moskeer, paladser og sydende basarer
Vi skal udforske de smukke shah-paladser og moskeer i Isfahan, der som karavaneknudepunkt i det 17. århundrede fik tilnavnet ”den halve verden”. Blandt basarens dufte af safran, kanel, muskat og spidskommen indsnuser vi den gamle og rige persiske madkultur – en madkultur, vi meget gerne vil videregive. Derfor spiser vi hver aften på udvalgte restauranter, der på velsmagende vis repræsenterer de traditioner og egne, vi besøger på rejsen.

Ingen rejse til Iran uden et besøg i Teheran med flotte paladser og den sydende basar, og hvor meget af landets moderne historie har udspillet sig.

Eva Witte – højt elsket guide og ekspert i Iran
Undervejs vil Eva Witte bl.a. fortælle om dagligdagen i Iran, om normer og samfundsforhold, kvindernes position i en patriarkalsk verden, om iranernes forhold til omverdenen – både personligt og politisk. Og vi sætter naturligvis fokus på Perserrigets kunst, kultur og historie, der som en rød tråd binder hele rejsen sammen – fra grundlæggelsen for mere end 2.500 år siden og helt op til i dag, hvor historien er med til at forme den moderne iraners selvopfattelse.

Med Eva Witte ved roret får du en rejseleder, som kan komme bag facaden og derfor tilfører rejsen noget helt særligt.

Alle rejser er forskellige, og muligheder opstår gerne spontant. Uanset hvilken rejse, der er tale om, er det dog sikkert og vist, at vores rejseledere åbner døre, som man ikke selv ville kunne få op, hvis man rejste alene.

Dagsprogram

Dag 1 Afrejse
Dag 2 Shiraz
Dag 3 Shiraz – Persepolis – Shiraz
Dag 4 Shiraz – Pasargadae – Isfahan
Dag 5 Isfahan
Dag 6 Isfahan – Abyaneh – Kashan
Dag 7 Kashan – Teheran
Dag 8 Teheran
Dag 9 Teheran
Dag 10 Teheran og hjemrejse


Højdepunkter, du oplever på denne rejse: 

- Shiraz - herunder Hafez’ grav, haven Bagh-e Eram, det historiske hus Narenjestan, Zeynatol Molk og haven Bagh-e-Nazar

- Ruinerne ved Persepolis, kongegraven Nekropolis og klippereliefferne i Naqsh-e Rajab

- Ruinerne af den persiske kongeby, Pasargadae, besøg i Isfahan - herunder Naqsh-e-Jahan-pladsen, de berømte moskeéer, det gamle regeringssæde, Ali Qapu, samt paladserne Sotun (de fyrre søjler) og Hasht Behesht. Desuden besøg hos en tæppehandler

- UNESCO-bjerglandsbyen Abyaneh, karavanebyen Kashan - herunder besøg i det imponerende, restaurerede Brujerdi-hus og rundvisning i en af landets flotteste haver, Bagh-e-Fin)

- Teheran - herunder Ayatollah Khomeinis mausoleum, Golestan-paladset, spejlpaladset samt basaren). Desuden Sa’ad Abad Palace (shahens palads), juvelmuseet, det smukke Abgineh-museum for keramik og glas samt et hyggeligt møde med danskere bosat i Teheran

Tilslutning fra Billund eller Ålborg

På alle vores rejser tilbyder vi tilslutningsfly fra enten Billund eller Ålborg for en fast pris på 750 kr. Ønsker du dette bedes du give os besked ved bestilling af rejsen.

 

Jens Hestbech

Til vores overraskelse var det også en gourmettur, mange kvalitetsrestauranter indgik på turen og vi fik et indblik i det persiske køkken. Mødet med Birthe Koed var oplysende, men det bedste var mødet med iranere, ikke mindst de unge kunstnere, der eksperimenterede med forskellige udtryk.

Birgit Blatt Lyon

Valget af de mange forskellige restauranter var fin og gav os en god oplevelse af de lokale madvarer og den lokale kogekunst. Glimrende program og tilrettelæggelse.

Peter Grydehøj

Vi har rejst en del med andre selskaber. Eva tilhører absolut eliten blandt rejseguider. Hun er en berigelse i sig selv at møde. Man fornemmer tydeligt hendes kærlighed til Iran og hendes adfærd bærer præg af hendes årelange ophold blandt 'verdens venligste folk', idet hun har taget den iranske venlighed ind under huden. Vi er slet ikke 'landet endnu' med det massive indtryk, hun på 12 dage formåede at give os. Egentlig var vi - som hun udtrykte det - 'kortere tid' i reel oplevelsesmode, idet vi skulle bruge et par dage til at akklimatisere os til dette spændende land. Det har været en fantastisk oplevelse, nok den største i blandt de steder i verden, vi indtil nu har besøgt - og det er klart Evas fortjeneste, at vi fik maksimalt udbytte ud af rejsen

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

14-08-2017 10 Dage CPH Eva Lucie Witte Fra kr. 16.900 Udsolgt
04-10-2017 10 Dage CPH Eva Lucie Witte Fra kr. 16.900 Udsolgt
28-03-2018 10 Dage CPH Eva Lucie Witte Fra kr. 16.900 Bestil rejsen
25-04-2018 10 Dage CPH Eva Lucie Witte Fra kr. 16.900 Bestil rejsen
15-08-2018 10 Dage CPH Eva Lucie Witte Fra kr. 16.900 Bestil rejsen
05-10-2018 9 Dage CPH Eva Lucie Witte Fra kr. 16.900 Bestil rejsen

Dagsprogram

Dag 1: København – Shiraz
Vi flyver fra København (mulighed for tilslutning fra Billund og Aalborg) og ankommer til Shiraz i den sydlige del af Iran tidligt næste morgen. Her mødes vi med vores danske rejseleder, der tager os til vores hotel.


Dag 2: Poeternes by, Shiraz

Mærk den fortryllende stemning i poeternes, rosernes og nattergalenes by, Shiraz. Byen er en af Irans smukkeste byer – fyldt med smukke blomsterhaver og en perlerække af smukke moskéer. Shiraz er for iranerne bl.a. kendt som poeternes by, hvilket først og fremmest skyldes digteren Hafez, der blev født i Shiraz i begyndelsen af 1300-tallet. Hafez’ betydning for iranerne er selv i dag nærmest uvurderlig, og hans poetiske temaer om kærlighed og troskab og om at udstille fordomme læres uden ad og citeres ved enhver given lejlighed.

Dagens program indeholder naturligvis besøg ved Hafez’ smukke gravsted, hvor vores danske rejseleder vil fortælle om hans digte. Desuden besøger vi et par af de smukke moskeer, som Shiraz er kendt for. 

Vi tager os også tid til at opleve den iranske gæstfrihed og åbenhed, der bl.a. kommer til udtryk i de smukke haver, hvor unge studerende gerne lader sig forstyrre, når de ser udlændinge, de kan komme i kontakt med. De vil gerne høre, hvor vi kommer fra, og svarer gerne på spørgsmål om deres liv i Iran.


Dag 3:
 Antikkens Persien (Persepolis)
Vi bruger dagen på tiden før den arabiske invasion af Persien. Dagen står i antikkens tegn med en dagsekskursion til Takht-e Jamshid (Persepolis). Det var her, de store persiske herskere tog imod deres gæster. Her er vidunderlige relieffer, der viser gæster fra hele det store rige, som med store processioner aflagde herskeren besøg. I dag står Persepolis tilbage som en imponerende ruin og et vigtigt vidnesbyrd fra det enorme perserrige. Byen blev lagt i ruiner af Alexander den Store i 330 fvt og senere af araberne. De tilbageværende ruiner vidner om både storhed og skønhed, og vi skal se fantastiske relieffer med soldater, store løveskulpturer og en detaljerigdom, der er helt uimodståelig. Den dansk-tyske opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr lavede et stort stykke arbejde med at nedskrive og overlevere de gamle skrifter fra Persepolis, så vi i dag har en betydelig viden om det gamle Persien.

Persepolis er en stor oplevelse, og vi giver os god tid både til at høre de mange historier men også til at gå rundt og nyde det hele i eget tempo.

Ikke langt fra Persepolis finder vi Nekropolis, hvor bl.a. en af de mest betydelige af det achæmenidiske dynastis konger, Dareios den Første, blev begravet, og i det nærliggende Nagsh-e Rajab skal vi nærstudere klippereliefferne – det ældste dateres helt tilbage til 1.000 år fvt.

Efter vi har nydt alt dette, tager vi tilbage til Shiraz, hvor vi besøger det lille Parsmuseum, der blev bygget som modtagelsessalon for shah’en Karim Khan, når der var officielle receptioner. Denne lille oktagonale bygning, beliggende i en smuk have, er en af de fineste i Shiraz.
Hvis tiden tillader det, besøger vi teologiskolen Khan.

si o seh ishafan

iran shiraz rejse

Der er inkluderet morgenmad og aftensmad på udsøgte, lokale restauranter, der præsenterer jer for traditionelle iranske retter. 

 

Dag 1: København – Shiraz
Vi flyver fra København (mulighed for tilslutning fra Billund og Aalborg) og ankommer til Shiraz i den sydlige del af Iran tidligt næste morgen. Her mødes vi med vores danske rejseleder, der tager os til vores hotel.


Dag 2: Poeternes by, Shiraz

Mærk den fortryllende stemning i poeternes, rosernes og nattergalenes by, Shiraz. Byen er en af Irans smukkeste byer – fyldt med smukke blomsterhaver og en perlerække af smukke moskéer. Shiraz er for iranerne bl.a. kendt som poeternes by, hvilket først og fremmest skyldes digteren Hafez, der blev født i Shiraz i begyndelsen af 1300-tallet. Hafez’ betydning for iranerne er selv i dag nærmest uvurderlig, og hans poetiske temaer om kærlighed og troskab og om at udstille fordomme læres uden ad og citeres ved enhver given lejlighed.

Dagens program indeholder naturligvis besøg ved Hafez’ smukke gravsted, hvor vores danske rejseleder vil fortælle om hans digte. Desuden besøger vi et par af de smukke moskeer, som Shiraz er kendt for. 

Vi tager os også tid til at opleve den iranske gæstfrihed og åbenhed, der bl.a. kommer til udtryk i de smukke haver, hvor unge studerende gerne lader sig forstyrre, når de ser udlændinge, de kan komme i kontakt med. De vil gerne høre, hvor vi kommer fra, og svarer gerne på spørgsmål om deres liv i Iran.


Dag 3:
 Antikkens Persien (Persepolis)
Vi bruger dagen på tiden før den arabiske invasion af Persien. Dagen står i antikkens tegn med en dagsekskursion til Takht-e Jamshid (Persepolis). Det var her, de store persiske herskere tog imod deres gæster. Her er vidunderlige relieffer, der viser gæster fra hele det store rige, som med store processioner aflagde herskeren besøg. I dag står Persepolis tilbage som en imponerende ruin og et vigtigt vidnesbyrd fra det enorme perserrige. Byen blev lagt i ruiner af Alexander den Store i 330 fvt og senere af araberne. De tilbageværende ruiner vidner om både storhed og skønhed, og vi skal se fantastiske relieffer med soldater, store løveskulpturer og en detaljerigdom, der er helt uimodståelig. Den dansk-tyske opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr lavede et stort stykke arbejde med at nedskrive og overlevere de gamle skrifter fra Persepolis, så vi i dag har en betydelig viden om det gamle Persien.

Persepolis er en stor oplevelse, og vi giver os god tid både til at høre de mange historier men også til at gå rundt og nyde det hele i eget tempo.

Ikke langt fra Persepolis finder vi Nekropolis, hvor bl.a. en af de mest betydelige af det achæmenidiske dynastis konger, Dareios den Første, blev begravet, og i det nærliggende Nagsh-e Rajab skal vi nærstudere klippereliefferne – det ældste dateres helt tilbage til 1.000 år fvt.

Efter vi har nydt alt dette, tager vi tilbage til Shiraz, hvor vi besøger det lille Parsmuseum, der blev bygget som modtagelsessalon for shah’en Karim Khan, når der var officielle receptioner. Denne lille oktagonale bygning, beliggende i en smuk have, er en af de fineste i Shiraz.
Hvis tiden tillader det, besøger vi teologiskolen Khan.

 

Dag 4: Antikkens Persien (Pasargadae) og Isfahan
Vi kører mod Isfahan og besøger på vejen Pasargardae, en gammel persisk kongeby, hvor det dramatiske og øde landskab er dækket af resterne af en engang storslået by. Udgravningerne er knapt begyndt her, og ingen kender i virkeligheden omfanget af byen endnu, der blev påbegyndt mere end 500 år fvt. af Kyros den Store, hvis gravmæle står flot på stedet.

Vi fortsætter til Isfahan, der indeholder alt det, man forbinder med Persien.

Isfahan er en perle og vel nok den smukkeste og mest fascinerende by i Iran. Byen er meget ren og velholdt, men også en magnet for turister, der kommer fra hele verden for at opleve byens mange vidundere. Blandt disse vidundere er de smukke broer, der krydser Zayadeh-floden, og som deler byen i to.

Vi besøger et par af broerne, hvoraf Si-o-seh-broen er den mest berømte. Her slentrer byens egne borgere over broen og nyder solnedgangen, og her finder vi unge, der holder i hånd under de karakteristiske buer.  

 

Dag 5: Irans storhedstid: Isfahan
Isfahan er alt det, som vi vesterlændinge forbinder med Persien og orientens mystik. Her er storslåede paladser, farvestrålende moskéer, der går tilbage til byens storhedstid i 1600-tallet, da Safaviderne jagede først mongolerne og siden osmannerne ud af landet og samlede riget. Selvom regeringstiden kun var på få århundreder, har perioden efterladt en række arkitektoniske perler, som vi skal besøge i løbet af dagen.

Vi skal opleve helt enestående persisk arkitektur, slentre en tur i basaren, hvor vi aflægger besøg hos brødrene Ali og Hussein, der har en tæppehandel, og som giver os en lille lektion i persiske tæpper. Det hele foregår i en behagelig atmosfære, og her er der ingen, der tvinger dig til at købe et af de mange pragtstykker med hjem. Det samme gør sig gældende, når vi besøger en af byens ældste og mest berømte miniature-malere. Vi drikker en kop te og hører om den gamle kunstart – og har du lyst, kan du købe, ellers kan du blot iagttage de imponerende kunstgenstande, hvor priserne for ”masterclass” går op til 10.000 Euro. Vi har lavet rejser til Iran i 10 år og har derfor udvalgt de rigtige forretninger til vores besøg. Du vil derfor som besøgende ikke opleve, at du bliver presset til at købe noget.

For de fleste besøgende er den største attraktion i Isfahan – måske i hele landet – den gamle Imam-moske på Naqsh-e-Jahan-pladsen. Dette mesterværk fra begyndelsen af 1600-tallet er en af de vigtigste inden for islamisk arkitektur. Naqsh-e-Jahan-pladsen rummer desuden det kongelige palads og den kongelige moske, der ikke i omfang måler sig med Imam-moskeen, men som alligevel er et mesterværk.  Vi slentrer gennem pladsens arkader og kommer til Ali Qapu, det gamle regeringssæde og pavillon, og videre til basaren, der fra et gammelt karavanserai ved pladsen strækker sig kilometerlangt ad snoede, overdækkede gyder.

Vest for den store plads finder vi paladserne Chehel Sotun (de fyrre søjler) og Hasht Behesht (de otte paradiser) med deres store, vederkvægende parkanlæg. Disse paladser fungerer nu som museer. Hvis tiden tillader det, ser vi et af disse samt det armenske kvarter med Vank-katedralen.

 

Dag 6: Bjerglandsbyen Abyaneh og karavanebyen Kashan
Vi tager afsked med det smukke Isfahan og kører mod nord. Det er en meget smuk tur, der præges af de høje bjerge mod vest. Vi ser sne på bjergtoppene frem til marts, og langs vejen ser vi ruinerne fra flere karavanseraier, der vidner om, at vi kører på den gamle hovedvej, der forbandt nord med syd. Efter et par timers kørsel, drejer vi væk fra hovedvejen og kører mod bjerglandsbyen Abyaneh, der er udpeget til verdensarv af UNESCO. Abyaneh ligger for foden af Karkas-bjergene i ca. 2000 meters højde. Her skal vi opleve livet i en lille landsby, hvis historie går flere tusinde år tilbage. Selvom der kommer mange turister, giver opholdet os en ide om kontrasterne i det store land.

På vej mod Teheran gør vi et kort ophold i den historiske karavaneby, Kashan, hvor vi bl.a. skal se en af de flotteste haver i landet, Bagh-e-Fin. At handlen har tilført byen stor rigdom, vidner flere af Kashans imponerende private boliger om. Vi besøger et af de traditionelle huse bygget af en af byens rige købmænd.

Vi overnatter i Kashan.  


Dag 7: Kashan - Teheran

Vi fortsætter mod Teheran og stopper ved Ayatollah Khomeinis mausoleum syd for hovedstaden. Ayatollahen selv var efter sigende en beskeden mand og boede i et lille, uanseeligt hus i det nordlige Teheran. Så meget desto større er kontrasten til det monument, eftertiden har været i gang med siden 1989, hvor Khomeini døde, og som i dag endelig står færdigt som et opulent minde over den mand, der af mange iranere betragtes som landsfaderen.

Vi kommer til vores hotel i Teheran tidligt om eftermiddagen (afhængigt af trafikken) og gør de første opdagelser i byen.

Dag 8-9: Teheran
Vi har to fulde dage i Teheran, hvor vi skal på opdagelse i den pulserende storby, der er Irans bankende hjerte og en by fyldt af modsætninger. Her finder vi både kaotisk og larmende trafik, fredfyldte parker og moskéer samt moderne tøjbutikker og internetcafeer.

Vi har god tid til at danne os et indtryk af Teheran, hvor vi både besøger basaren og et par udvalgte museer, hører om den islamiske revolution, ser et par paladser, og hvis det kan lade sig gøre tilbyder vi vores gæster at besøge en privat familie eller andet, som vi kan gøre, fordi vi har rigtig gode forbindelser i Iran.


Dag 10: Teheran –  København

Det er tid til at forlade både Teheran og Iran. På denne rejse flyver vi med Qatar Airways og på de fleste afgange flyver vi midt på dagen, men det kan varierer fra afgang til afgang (så vi i stedet skal med det tidlige morgenfly). Flyturen tager ca. to timer til Qatar og herfra 6 timer til Købehavn.

 


Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Rejseleder på rejsen

Eva Lucie Witte

Eva Lucie Witte

Eva Lucie Witte (f. 1973) er uddannet cand.mag. i Persisk Sprog og Kultur på Københavns Universitet, hvor hun også har undervist i persisk sprog og litteratur i en årrække. Siden 2005 har hun boet i Iran, hvor hun er i gang med en ph.D.-uddannelse indenfor persisk litteratur. Hun har igennem mange år rejst i Iran og har desuden holdt foredrag om Iran og persisk kunst, kultur og samfundsforhold.


Prisinformation

Prisen gælder pr. person i delt dobbeltværelse.

Tillæg enkeltværelse: 2.700 kr. pr. person.

Der er plads til max 15 deltagere, dog undtaget rejser med Eva Witte som rejseleder, hvor der er max. 18 deltagere. 

- fly København–Shiraz // Teheran–København (med en mellemlanding)
- transport hotel-lufthavn
- kørsel i bus med air condition
- Eva Witte som rejseleder (Eva støder til i Shiraz) samt engelsktalende lokalguider på hele rejsen
- pension som angivet i programmet svarende til halvpension i Iran, ekskl. drikkevarer
- der serveres vand til maden. Sodavand mv. kan tilkøbes for egen regning (der serveres ikke alkohol i Iran)
- de i programmet nævnte punkter inkl. evt. entré
- indkvartering på hotel
- informationsmøde i København forud for rejsen

- drikkepenge
- visum (750 kr)
- bemærk, der må ikke være israelske stempler i dit pas

Tilslutning fra Billund eller Ålborg

På alle vores rejser tilbyder vi tilslutningsfly fra enten Billund eller Ålborg for en fast pris på 850 kr. Ønsker du dette bedes du give os besked ved bestilling af rejsen.

Hotel: På denne rejse bruger vi lokale turistklasse-hoteller - se hotelklassificering

Vejret: Efteråret og foråret er klart de mest behagelige rejsetidspunkter for ture til Iran. Men landet er stort og har helt forskellige klimaer afhængig af hvor, du skal hen. Generelt kan vintrene (december til februar) være ubehageligt kolde, især i de nordlige og vestlige egne, mens somrene (juni til august) gerne byder på temperaturer over 50 grader langs kysten ved den Persiske Golf og i de sydlige provinser. Her er luftfugtigheden desuden utrolig høj, så vil man rejse i perioden fra maj til oktober, anbefales det at nyde solen og den mere tålelige luftfugtighed længere inde i landet.

Visum: Der kræves visum til denne rejse, som vi står for. Cirka 10 uger før afrejse får du (sammen med restbetalingen af rejsen) vores vejledning til visumproceduren. Vi skal bruge dit pas i ca. 14 dage. 

Penge på rejsen: Da du ikke kan bruge kreditkort i Iran skal du medbringe kontanter til hele rejsen. Du skal medbringe enten US Dollars eller Euro i 20 - 50 eller 100 sedler. Som en tommelfingerregel skal du bruge ca. 100 kr om dagen til det måltid, der ikke er inkluderet i rejsens pris. Såfremt du skal købe ting med hjem skal dette lægges oveni.

Drikkepenge: Drikkepenge er svært at forstå for mange danskere og de fleste vil helst bare have det inkluderet i prisen. Vores holdning er dog, at drikkepenge skal være et udtryk for jeres tilfredshed og derfor skal dette betales sidst på rejsen til jeres lokale guide og til jeres chauffør. Som tommelfingerregel 6 USD per dag til guiden og 4 USD per dag til chaufføren. 

Alle vores guider aflønnes af vores samarbejdspartner, der lønmæssigt tilbyder guiderne en god løn, der sikre, at vi kan få de dygtigste lokalguider. Men i Iran er en væsentlig del af guidernes løn drikkepenge fra gæsterne. Som partner har vi desværre ikke indflydelse på dette. 

Andre rejser til Iran