Iran og Perserne

Af Peter Frederiksen, historiker og direktør for Horisont Rejser

Persien er en gammel græsk betegnelse for Iran; men i virkeligheden dækker betegnelsen kun en ganske lille del af Iran, nemlig provinsen Fars. I 1935 bad den daværende shah alle regeringer om i fremtiden at betegne landet som Iran. Iran har siden begyndelsen af 1000-årene f.v.t. været beboet af indoeuropæiske stammer, der indvandrede fra det nordlige Indien. Den gamle iranske religion blev i 600-årene f.v.t. reformeret af Zaratrustra. Tilværelsen blev tolket som en evig kamp

mellem det gode og det onde med den fælles iranske gud Ahura Mazda som det godes repræsentant. Den religiøse reformation fik langtrækkende konsekvenser, idet zaratrutismen fik stor ideologisk betydning i de forskellige persiske storriger. Den blev dog først statsreligion under sassaniderne. Efter den islamiske ekspansion blev Iran helt islamiseret, og i dag findes kun ca. 100.000 zaratrustra-tilhængere i Bombay-området i Indien. Kulturhistorisk har zaratrutismen påvirket jødedom og kristendom endog meget stærkt.

DET PERSISKE VERDENSRIGE

I slutningen af 500-tallet f.v.t. skabtes det første persiske verdensrige. Rigets centrum lå først i Susa (Ekbatana), men blev siden overført til det pompøse Persepolis. Perserriget var opdelt i 20 satrapier, dvs. provinser, der hver blev ledet af en repræsentant enten for den kongelige familie eller af en repræsentant for den lokale overklasse. Perserne var særdeles tolerante over for de erobrede folkeslag og blandede sig kun nødtvunget i de enkelte folks anliggender. De enkelte satrapper skulle først og fremmest sørge for, at skatterne til »kongernes konge« (shahen) blev betalt til tiden; de skulle se til, at hæren kunne indkaldes med tilstrækkelig mange mænd; de skulle udskrive befolkningen til de nødvendige offentlige arbejder, og de var chefer for det hemmelige politi, der allerede dengang først og fremmest havde til opgave at afsløre oprørsplaner.

ØKONOMISK FUNDAMENT

Hovederhvervet i de forskellige persiske storriger var landbruget. Rigets kornkammer lå i Mesopotamien og på det iranske højland, hvor der blev udviklet en særlig form for kunstvanding ved hjælp af underjordiske kanaler. Desuden foregik al handel med Det Fjerne Østen og Europa med karavaner gennem Iran. Håndværkernes produktion fandt let afsætning inden for det udstrakte rige hvor kommunikation takket være, mange offentlige vejanlæg foregik let og hurtigt.

KRIGENE MOD GRÆKENLAND Allerede under Kyros (550-529 f.v.t) var det lykkedes perserne at underlægge sig de græske bystater i Lilleasien, men i løbet af 400-årene f.v.t. led perserne en række militære nederlag til athenienserne, og dette blev i virkeligheden begyndelsen til enden for det persiske verdensrige. Besiddelserne i Lilleasien gik tabt, og snart gjorde også en række satrapper oprør. Perserriget blev i 330 underlagt Aleksander den Stores verdensrige; men siden opstod endnu et persisk storrige.

SASSANIDERNE

Under det sassanidiske dynasti genoplevede Iran en ny storhedstid. Også sassanideriget blev inddelt i en række satrapier; men belært af fortiden blev satrapperne nu underlagt en stærk centralistisk regering med et veludbygget bureaukrati. Zaratrutismen blev under sassaniderne ophøjet til statsreligion. Udenrigspolitisk prægedes tiden under sassaniderne af opgørene først med de romerske kejsere og siden med Byzans. I begyndelsen af 600-tallet forsøgte sassaniderne at erobre Syrien og Egypten, men erobringerne kunne ikke fastholdes. I 620'rne udbrød der indre stridigheder mellem forskellige dele af det sassanidiske dynasti, og riget havde derfor ikke mulighed for at stå sammen mod araberne, da disse fra 630'rne indledte deres ekspansion op i Mellemøsten.

 

På vores rundrejser i Iran besøger vi Persepolis. Gå til oversigt over Iran-rejser




Vind rejsegavekort
Vind rejsegavekort på 5.000 kr


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om rejsegavekort på 5.000 kr. Gavekortet kan bruges på en af vores rejser frem til 31/12 2017.