Rejser til Cuba

Rejser til Cuba

Vil du nå at opleve Castros kommunistiske, caribiske, musikalske, undertrykte, sprælske, veluddannede befolkning, før landet bliver mainstream? Så er det nu, du skal beslutte dig for en af vores Cuba rundrejser.

Caribiens største ø har været et ideologisk og storpolitisk samtaleemne i 60 år og sindene kommer stadig i kog på rejser til Cuba.

Spørgsmålet er, om rejser til Cuba går til et forældet politisk museum, en samfundsmæssig falliterklæring, et brutalt diktatur, en visionær provokatør, en ustyrlig hoben syngende og cigarrygende pseudokommunister i gamle amerikanerbiler eller et stolt, frihedselskende folk.

Svaret er, at rejser til Cuba giver dig det hele. Og meget mere. Hvilket du vil opleve på en af vores Cuba-rejser.

Horisonts rejser til Cuba foregår som altid i små grupper med hovedvægt på vores rejselederes unikke ekspertviden og personlige forhold til destinationen. 

Stor tilfredshed med vores rejser til Cuba
Går du og overvejer, om en rejse til Cuba er noget for dig? Hos Horisont Rejser lever vi af tilfredse kunder, der har en rigtig god oplevelse med vores rejser og anbefaler os videre. Derfor har vi spurgt ind til kundernes tilfredshed med vores rejser og rejsemål i 2016. Det giver os – og dig – en rigtig god fornemmelse af, om vi gør et godt stykke arbejde med at være den bedste rejsearrangør. 

Vores rejser til Cuba har i undersøgelsen fået en bedømmelse på hele 4,8 ud af 5. Det kan forhåbentlig give dig et stærkt hint om, at du godt kan skrue op for forventningerne, når du bestiller en rejse til Cuba gennem Horisont Rejser.

Kort sagt:
Videns- og kulturrejser til Cuba, der rykker dig!

Grupperejser med dansk guide

Cubas højdepunkter

Vores rundrejse til Cuba er en fantastisk og unik oplevelse med en sand Cuba-kender som rejseleder. Vi harsamlet alle Cubas højdepunkter på denne rejse til Cuba.

17 Dage
Fra kr. 28.900
3 Afrejsedatoer
Næste afrejse 14-11-2017
Se alle rundrejser til Cuba

Information om Cuba

Klodens Bølle-Bob?

Rejser til Cuba sætter gang i debatten. Politisk kan man have mange klare meninger om Cuba, men prøv at sætte landet i bås.

Taler vi politisk museum, samfundsmæssig falliterklæring, brutalt diktatur, visionær provokatør, revolutionær, syngende og cigarrygende kommunisme, amerikanerbiler-holdt-sammen-af-ståltråd symbolik, parolernes kirkegård?

Rejser til Cuba er det hele. På Cuba-rejser vurderer du selv, og forsøg så etikettens kunst bagefter. Det er svært. Det er det, som gør rejser til Cuba så interessante.

For ja, befolkningen undertrykkes. Men ja, Cuba ligger bedst i Latinamerika i statistikker over videregående uddannelse, skolegang, børnedødelighed, lige muligheder, antal læger pr. indbygger osv.

Lige lovlig livlig
Under alle omstændigheder nyder du på rejser til Cuba godt af Cubas generøsitet som rejseland.

På Cuba-rejser står oplevelserne i kø anført af en karismatisk, livlig befolkning, der med cubansk statsgaranti sørger for underholdning i døgndrift. Cubanerne er meget energiske, udadvendte og charmerende.

PÅ vores rejser til Cuba er det svært ikke at lade sig forføre af cubanernes intense og afslappede, caribiske livsstil.

Sindene i kog

Rejser til Cuba handler om kultur, historie og storpolitik. Med det forbedrede forhold til USA er Cubas styreform interessant, debatskabende og aktuel som aldrig før.

Den 1000 kilometer lange, spansktalende ø er sammen med Nordkorea klodens sidste kommunistiske bastion. Men rejser til Cuba er på mange måder modstykket til Kim Jong-uns kyniske styre (som vi hos Horisont Rejser også har rundrejser til).

The Cuban Way
I stedet for at resignere over manglende personlige muligheder er cubanerne kreative og udadvendte. Jo, vel lider vi på rejser til Cuba af en hullet landevej fra Havana til Trinidad, og hotelbuffeten er en gang imellem ensformig, men keder sig, det gør man sjældent på rejser til Cuba.

Cuba ligger 100 kilometer fra USA og endnu tættere på Mexico, Jamaica og Haiti.

Klimaet er varmt med palmer, sandstrande og krystalklart hav. Byerne, vi kommer til på vores rejser til Cuba er idylliske, ofte ramponerede, tit farvestrålende restaurerede, og befolkningen er fyldt med musik og rytme.

Man hylder sine helte

Vores Cuba-rejser lægger altid vejen forbi hovedstaden, Havana. Byen er et spektakulært levn fra en storslået fortid med prægtige, forfaldne bygninger og huse fra før Fidel Castros og Che Guevaras revolution i 1959.

Revolutionens helte hyldes fra facader, på T-shirts og bannere. I takt med turismens voksende rolle som indtægtskilde er mange gamle bygninger blevet nænsomt renoveret. Fotomotiverne står i kø på rejser til Cuba.

Havana, Trinidad, Cienfuegos m.fl. er højdepunkter på vores rejser til Cuba. Flere seværdigheder på Horisonts Cuba-rejser er vurderet som verdenskulturarv af Unesco. Absolut med rette.

Rejser til Cubas paradoksale succes

Et interessant omdrejningspunkt på Cuba-rejser er mødet med en anderledes samfundsstruktur.

I internationale målinger distancerer Cuba sig fra resten af Latinamerika og i øvrigt alle andre lande i samme økonomiske liga på de fleste parametre. Uddannelsesmæssigt kan cubanerne sammenlignes med mange europæiske lande.

Børnedødelighed, skolegang, levealder og indkomstfordeling (om end kagen, der deles, ikke er stor) er områder, hvor det cubanske projekt har vist sig succesfuldt.

Menneskerettigheder og rejser til Cuba

Bagsiden af medaljen på rejser til Cuba er, at vi på en eller anden måde støtter et diktatur. Styreformen i Cuba er et totalitært et-parti regime med en mani med at forulempe og fængsle samfundskritikere. Der er imidlertid flertydige facetter ved det samlede billede af dette sammensatte land. Hvilket du også vil opleve på rejser til Cuba.

Den manglende personlige frihed for cubanerne er ikke noget, der personligt rammer dig som gæst på vores Cuba-rejser. Sikkerhedsmæssigt kan rejser til Cuba regnes for nogle af de tryggeste i verden.

Afro-cubansk os

Når vi indleder vores rejser til Cuba i Havanna, kastes du direkte ud i en stemning, de fleste fascineres af. Byen oser af spansk-afro-caribisk kultur tilsat musik, kølige mojitos (den cubanske nationaldrink af hvid rom, limesaft og mynteblade), cigarrøg, salsa og et karismatisk, imødekommende folkefærd.

Daglig- og familielivet foregår udendørs i et gademiljø, som det er svært ikke at blive draget af på vores Cuba-rejser.

Rejser til Cuba, landet med de grimme busser

De seneste 20 års teknologiske udvikling er kun i ringe grad nået til Cuba, hvilket vi oplever på godt og ondt på vores rejser til Cuba.

Vi har vores egne busser, men offentlig transport for almindelige cubanere foregår i overfyldte busser af et aparte design – hårrejsende grimme og osende – hvis man da ikke har en tung, kinesisk cykel.

Cubanernes egne Cuba-rejser kan sagtens foregå tre mand m/k på samme cykel. En knallert med en gris på bagagebæreren er heller ikke noget særsyn – velkommen på vores rejser til Cuba.

Forbedringer på vej
Det kommunistiske styre har lettet på kontrollen de senere år, forbedret infrastrukturen og gjort rejser til Cuba nemmere og bekvemmere.

For cubanerne er hverdagen imidlertid stadig inficeret af systemets kontrol. Mellem lægen og gadefejeren er kun en lille forskel i løn og levestandard. Incitamentet til at forbedre sin egen situation er lille for mange cubanere, og vi oplever også befolkningen håbløshed på vores Cuba-rejser.

Trods mangler og fattigdom er Cuba et relativt homogent samfund med temmelig lige adgang for alle til uddannelse og arbejde. Dette er med til at gøre Cuba rejser uforglemmelige. 

Kultur i verdensklasse

Horisonts Cuba-rejser lægger vægt på en omfattende præsentation af cubansk kultur. Kulturelt placerer rejser til Cuba sig i verdensklassen.

Musikere og dansere fra hele verden er i tidens løb flokkedes til Cuba for at udforske de cubanske stilarter og lære af landets kunstnere. Noget, vi nyder mange af aftenerne på vores rejser til Cuba.

Cubanernes rige traditioner for musik og dans giver ekstra krydderi på vores Cuba-rejser. Og gør forestillingerne om den grå kommunistiske stat til skamme.

Havana er en storby som ingen anden og egentlig én stor turistattraktion i sig selv. Ud over gadelivet kommer vi på vore rejser til Cuba forbi Revolutionspladsen, hvor Fidel Castro har holdt flere af sine mest berømte taler. Vi besøger ’Papa’ Hemmingways hus, ser Asger Jorns revolutionsmaleri fra 1968 i en bygning, der før revolutionen husede en amerikansk bank og kommer uundgåeligt forbi Malecon mange gange – Havanas fantastiske havpromenade, hvor bølgerne slår ind over tafikken og det forjættede USA ligger lige bag horisonten.

Ingen rejser til Cuba uden at besøge Trinidad, en af de smukkeste byer i Caribien og erklæret til verdensarv af Unesco. Overdådig kolonistil i stærke farver.

Santiago de Cuba, den østligste storby i Cuba. Her ligger Moncada-kasernen, der spiller en stor rolle i den cubanske revolutionshistorie. El Morro-fæstningen fra 1600-tallet og Casa de la Trova, byens verdensberømte kulturhus, et salsasyn for guder.

Santa Clara, byen, der markerer vendepunktet og sejren i frihedskampen imod den cubanske diktator Batista. Her ligger også Che Guevaras mindesmærke.

Pinar del Rio, tobaksmarker, bløde bakker, skove og en kuperet kyststrækning. I Pinar del Rio dyrkes noget af verdens bedste tobak, og her får de førende cigarmærker deres tobak fra.

Den over 3.000 kilometer lange kyststrækning garanterer alt godt fra havet, men ellers kan det cubanske køkken tilbyde retter, der er funderet på råvarer som kød, bønner og omeletter med masser af ris. Den bedste mad får man på nogle af de mange private restauranter, der kaldes ’Paladares’. De findes på hele øen, men mest koncentreret i Havana og omegn. Her vil man opleve cubanernes gæstfrihed og levende omgangstone, mens man nyder sin mad og drikkevarer.

Revolutionen var ikke mild mod cubansk kogekunst. I årtier kunne øens husmødre og kokke ikke skaffe ordentlige råvarer, og opbevaring og kølevogne var under al kritik. Det fremmede især ris, tørrede bønner, den syltede agurk og hvidkålens udbredelse. Turismen har været med til at vende udviklingen. I dag får man mange steder rigtig god kreolsk-caribisk mad, som ikke er stærk, men gerne benytter frugt.

Den lokale rom er verdenskendt (Havana Club er blot et af mange mærker), og udover klassikeren Cuba Libre (rom og cola) puttes det i velsmagende cocktails som mojitos og daiquiries. Hvis man vil smage en lækker mojito i Havanna og samtidig gå i Ernest Hemmingways fodspor, skal man opsøge Hemmingways favoritbar i den gamle bydel, ’La Bodeguita del Medio’.

Ligeledes tilbyder Cuba lækre tropiske frugter. Landet er rigt på ananas, papaya, mango, meloner, bananer, appelsiner osv.

Visum

Der er visumpligt ved indrejse i Cuba. Turistvisum fås igennem den cubanske ambassade i København. Desuden skal passet skal være gyldigt i mindst 3 måneder udover opholdet. Horisont Rejser står for visum-behandling for alle gæster på vores Cuba rejser.

Vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid undersøge, om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Kontakt fx De danske lægers Vaccinationsservice på www.sikkerrejse.dk. Husk insektspray – specielt til turen i Sierra Maestra.

Klima

Cuba er dejligt året rundt. De tropiske temperaturer ændrer sig ikke meget, men der er regntid fra maj til oktober, hvor specielt juli og august kan være fugtige og føles meget varme. Cuba ligger i et område, der er udsat for en del ødelæggende orkaner. I gennemsnit rammer én orkan om året den caribiske ø, dog har der ikke været en altødelæggende orkan siden 1950’erne.

Valuta og prisniveau

Valuta 1 cubansk peso = 100 centavos Cubanske pesos (CUP) og konvertible pesos (CUC). Der kan hæves penge i banker, og internationale hæve/kreditkort benyttes på de største hoteller.

Bankerne har åbent fra 8.30 til 12.00 og fra 13.30 til 15.00 (mandag-fredag) og fra 8.30 til 10.30 (lørdag). US-dollars kan til nød bruges til betaling, men ud over at vekselkursen er dårlig, pålægges der 21% strafgebyr. Det er også en god idé at begrænse brugen af kreditkort, for også her er der et højt gebyr på 10% på alle transaktioner.

Vi anbefaler at medbringe euro i kontanter. Disse veksles til CUC (Pesos Convertibles) ved ankomst til Cuba. Stort set alle priser, hvor der kommer turister, vil være vist i CUC. Medbring også gerne euro i mindre sedler, da de flere steder kan anvendes som betaling. Den lokale valuta hedder peso, men er kun for cubanere.

Prislejet i Cuba er en del lavere end i Danmark, cirka halv pris. På steder, hvor der færdes mange turister, kan priserne være skruet for højt op.

Geografi

Landet er 110.800 km2 stort med en befolkning, der nærmer sig 12 millioner.

Cuba er den største ø i det Caribiske Hav med en kyststrækning på over 3.000 kilometer. Nordpå findes hvide sandstrande omkranset af koralrev, mens det sydlige Cuba er præget af sump og marskområder. Derudover består en stor del af landet af klippefyldte bjergområder med fyrre- og mahogniskov. Ligeledes er der landbrug med frugt- og sukkerrørsplantager, tobaksbønder, samt andre landbrug både med henblik på forsyning af den cubanske befolkning samt eksport af eksempelvis tobaks- og sukkerørsprodukter.

Tidsforskel

Tidsforskellen er 6 timer, som Cube er bagefter Danmark. Når den er 12 middag i Danmark, er klokken 6 om morgenen i Cuba. Der skiftes mellem sommer- og vintertid, som vi gør i Danmark, men fra vinter- til sommertid skiftes der 2 uger tidligere end i Danmark.

Rejselitteratur

  • Turen går til Cuba. Politikens Forlag

  • Lonely Planet Cuba. Lonely Planet guide books

 

Kort

  • Cuba, Nelles Map (kan købes hos Horisont Rejser)

 

Parlør

  • Latin American Spanish Phrasebook & Dictionary, Lonely Planet (kan købes hos Horisont Rejser)

 

Romaner

  • ’Den strategiske sejr’. Fidel Castro

  • ’Den ulastelige cubaner’. Leonardo Padura

  • ’Hemmingway in Cuba’. Hillary Hemmingway

  • ’Cuba – en ø i Caribien’. Brian Rasmussen

 

Links

Find mange nyttige informationer om Cuba her: