Bhutan rundrejse med egen guide og chauffør

70 20 27 79

Tal med en rejseekspert


Daglig afrejse 16 Dage CPH Rejser med egen guide Kontakt os for pris
Vælg afrejse dato 16 Dage CPH Rejser med egen guide Kontakt os for pris

Bhutan kendes af mange som Himalaya-bjergenes uspolerede Shangri-la, og det er ikke uden grund.  Det er dog de færreste, der har besøgt landet. Og det er endnu færre, der har oplevet den næsten uberørte østlige del af det lille kongerige. Bhutan er små, isolerede landsbyer, storslåede templer, farvestrålende, buddhistiske festivaler og prægtige landskaber – ofte med Himalayas toppe som dramatisk bagtæppe.

Dagligdagen i Bhutan er indhyllet i sagn og legender og traditioner, som i mange tilfælde kan føres tilbage til 700-tallet og Guru Rinpoche, den anden Buddha, som indførte buddhisme i Bhutan. Legenden fortæller, at Guru Rinpoche forvandlede en af sine kvindelige konsorter, Yeshe Tsogyal, til en tiger, som han fløj på fra Tibet til bjergene over Paro og landede, hvor Taktsang-klostret (Tiger’s Nest) – et af turens højdepunkter – nu ligger.

Et andet højdepunkt på denne rejse er en af de farverige religiøse festivaler. Festivalen, der bl.a. er en høstfest, er en ganske særlig oplevelse. Den giver et unikt indblik i bhutanesisk landsbyliv og de farverige og religiøse danse, der bestemt ikke opføres til ære for de turister, der måtte komme forbi.

Bhutan er et land, der i sit eget tempo er godt på vej ind i det 21. århundrede. Det lille land står over for de udfordringer, der følger i kølvandet på landets modernisering.  Bhutan har sin helt egen opskrift på, hvordan disse udfordringer skal håndteres – baseret på visionen om at skabe Bruttonational Lykke for hele befolkningen.

På denne rejse, hvor I bevæger jer fra Bhutans østligste egne til hovedstaden i vest, vil I opleve et land, der befinder sig på overgangen fra royalt enevælde til demokrati – fra tradition til modernitet. Velkommen til Druk Yul – Tordendragens rige.

Vær opmærksom på, at overnatningsforholdene i den østlige del af landet er beskedne – her er man stadig ikke vant til turister i større målestok.

Dagsprogram

Dag 1 Afrejse fra København til Delhi
Dag 2 Delhi – Guwahati – Samdrup Jongkhar (Bhutan)
Dag 3 Samdrup Jongkhar – Trashigang
Dag 4 Trashigang – Rangjung – Trashigang
Dag 5 Trashigang – Mongar
Dag 6 Mongar – Bumthang
Dag 7 Bumthang
Dag 8 Bumthang – Trongsa
Dag 9 Trongsa – Wangdue
Dag 10 Wangdue – Punakha – Thimphu
Dag 11 Thimphu
Dag 12 Thimphu – Paro
Dag 13: Paro Festival
Dag 14 Paro
Dag 15 Paro – Delhi
Dag 16 Delhi – København

Der er ingen testimonials på denne tur

Se flere anmeldelser

Afrejsedatoer

Daglig afrejse 16 Dage CPH Lokal engelsktalende guide Kontakt os for pris Bestil rejsen

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse

I forlader Danmark og har en mellemlanding, inden I lander i Delhi.

Dag 2: Delhi–Guwahati– Samdrup Jongkhar

I lander i Delhi og skal gennem immigrationen, hente jeres bagage og checke ind til flyet til Guwahati i den indiske delstat Assam. Flyvetiden er ca. 2 timer. Efter ankomsten til Guwahati sætter I kursen nordpå mod den bhutanesiske grænseby Samdrup Jongkhar – en køretur på 3-4 timer gennem grønne theplantager, rismarker og små landsbyer med et myldrende folkeliv – en stor kontrast til det, der venter i Bhutan. Efter at have krydset grænsen indlogeres I på jeres hotel. (-,F,A)

Dag 3: Samdrup Jongkhar–Trashigang

I begynder den første store strækning i Bhutan og bevæger jer nu op mod højlandet gennem det sydlige Bhutan. På køreturen vil I opleve, hvordan det smukke landskab ændrer sig, når I kører fra subtropisk område til højland. Destinationen er Trashigang i ca. 1000 m højde, hovedbyen for den østlige del af landet, om end den blot har 3.000 indbyggere. I denne del af Bhutan kommer der sjældent turister, hvilket i sig selv gør rejsen usædvanlig. Området er kendt for sit meget rige dyre- og fugleliv – hvilket I forhåbentligt får at se på vejen. I overnatter i Trashigang. (M,F,A)

Dag 4: Trashigang–Rangjung–Trashigang

Trashigang er en hyggelig lille by med en rolig atmosfære. Da det er hovedbyen i Bhutans største distrikt, er det også her folk kommer til fra nær og fjern for at købe og sælge på byens marked.

Ud over en lille rundtur i byen skal I ad små snoede veje til rejsens østligste punkt til landsbyen Rangjung, som ligger så langt ude, som man næsten kan komme. Rangjung er hjemsted for Garab Rinpoche, en kendt reinkarneret lama. Her kan I nyde de flotte stupaer og se nærmere på det smukke kloster Wösel Chöling, som blev indviet i 1989 og i dag huser mere end 300 munke og nonner. Rangjung ligger i omkring 1400 m højde. (M,F,A)

Dag 5: Trashigang–Mongar

Efter morgenmaden kører I mod landsbyen Mongar. Lige som Trashigang ligger Mongar på bakkeskråningerne med udsigt over dalene – i modsætning til byerne i den vestlige del af landet, der stort set alle ligger i bunden af dalene. (M,F,A)

Stupa i Boudhanath

Stupaer i Bhutan

Dag 1: Afrejse

I forlader Danmark og har en mellemlanding, inden I lander i Delhi.

Dag 2: Delhi–Guwahati– Samdrup Jongkhar

I lander i Delhi og skal gennem immigrationen, hente jeres bagage og checke ind til flyet til Guwahati i den indiske delstat Assam. Flyvetiden er ca. 2 timer. Efter ankomsten til Guwahati sætter I i kursen nordpå mod den bhutanesiske grænseby Samdrup Jongkhar – en køretur på 3-4 timer gennem grønne theplantager, rismarker og små landsbyer med et myldrende folkeliv – en stor kontrast til det, der venter i Bhutan. Efter at have krydset grænsen indlogeres I på jeres hotel. (-,F,A)

Dag 3: Samdrup Jongkhar–Trashigang

I begynder den første store strækning i Bhutan og bevæger jer nu op mod højlandet gennem det sydlige Bhutan. På køreturen vil I opleve, hvordan det smukke landskab ændrer sig, når I kører fra subtropisk område til højland. Destinationen er Trashigang i ca. 1000 m højde, hovedbyen for den østlige del af landet, om end den blot har 3.000 indbyggere. I denne del af Bhutan kommer der sjældent turister, hvilket i sig selv gør rejsen usædvanlig. Området er kendt for sit meget rige dyre- og fugleliv – hvilket I forhåbentligt får at se på vejen. I overnatter i Trashigang. (M,F,A)

Dag 4: Trashigang–Rangjung–Trashigang

Trashigang er en hyggelig lille by med en rolig atmosfære. Da det er hovedbyen i Bhutans største distrikt, er det også her, folk kommer til fra nær og fjern for at købe og sælge på byens marked.

Ud over en lille rundtur i byen skal I ad små snoede veje til rejsens østligste punkt til landsbyen Rangjung, som ligger så langt ude, som man næsten kan komme. Rangjung er hjemsted for Garab Rinpoche, en kendt reinkarneret lama. Her kan I nyde de flotte stupaer og se nærmere på det smukke kloster Wösel Chöling, som blev indviet i 1989 og i dag huser mere end 300 munke og nonner. Rangjung ligger i omkring 1400 m højde. (M,F,A)

Dag 5: Trashigang–Mongar

Efter morgenmaden kører I mod landsbyen Mongar. Lige som Trashigang ligger Mongar på bakkeskråningerne med udsigt over dalene – i modsætning til byerne i den vestlige del af landet, der stort set alle ligger i bunden af dalene. (M,F,A)

Dag 6: Mongar–Bumthang

Efter morgenmaden kører I mod landsbyen Ura i den højestliggende dal i Bumthang-distriktet i 3100 m højde. Køreturen går gennem noget af det smukkeste landskab i Himalaya. Ura ligger bag Thrumsing La-passet, der nærmest skiller øst og vest, og byen har en næsten middelalderlig atmosfære med de traditionelle huse og brostensbelagte stier mellem de gamle huse. Folk her er primært boghvedebønder eller fåre- og yakhyrder. (M,F,A)

Dag 7: Bumthang

Efter morgenmaden forsætter I rejsen ind mod det centrale Bhutan. I Bumthang skal I besøge gamle klostre og gå ture blandt de gamle landsbyer. Bumthang-dalen beskrives ofte som Bhutans Schweiz. Resten af dagen i Bumthang er lagt an til at slappe af og nyde den smukke natur. I kan gå en tur sammen eller foretrækker måske at blive i byen. (M,F,A)

Dag 8: Bumthang –Trongsa

Ovenpå morgenmaden drager I videre mod Trongsa. Undervejs vil I bl.a. passere passet Che Le La, et 3400 m højt pas, hvor man i godt vejr kan se Mt. Jomulhari. Efter ankomst i Trongsa skal I se det imponerende fort Trongsa Dzong, der ligger på bjergvæggen, samt nationalmuseet, der er placeret i vagttårnet ved dzong’en. Trongza Dzong husede engang kongefamilien og regnes i dag for det smukkeste og vigtigste kloster i Bhutan. (M,F,A)

Dag 9: Trongsa–Wangdue

I dag er der en lang - men smuk - køretur foran jer, der skal tage jer fra Trongsa til Wangdue. I kører gennem noget fantastisk natur, og der vil naturligvis være mulighed for at stoppe undervejs, strække benene og tage nogle billeder. (M,F,A)

Dag 10: Wangdue–Punakha–Thimphu

Efter morgenmaden forlader I jeres hotel og kører til byen Punakha, hvor I skal besøge en af landets vigtigste og i øvrigt mest imponerende dzong’er, Punakha Dzong, der stammer tilbage til 1600-tallet. Efter besøget i dzong’en kan I gå en tur over Bhutans længste hængebro (100 meter) for oplevelsens skyld.

I fortsætter mod Thimphu og gør naturligvis ophold undervejs for at nyde den helt specielle ro, der er i dette pragtfulde landskab, hvorfra man i godt vejr kan se de mere end 7000 m høje Himalaya-bjergtoppe. Hen ad eftermiddagen kører I ind i den frodige dal, der huser hovedstaden Thimphu. Byen vokser hurtigt i disse år, og her ser man tydeligt, hvordan tradition og modernitet mødes. Thimphu er en fascinerende og anderledes hovedstad – her er kun lave bygninger og begrænset trafik. I starten af 2011 fik byen sit første og indtil nu eneste trafiklyskryds midt i byens centrale rundkørsel. I indkvarteres på jeres hotel og kan gå en tur i byen, inden I spiser aftensmad. (M,F,A)

Dag 11: Thimphu

I skal besøge en skole for traditionelt lokalt kunsthåndværk, der laver de karakteristiske buddhistiske thanka-malerier. I lægger også vejen forbi det traditionelle hospital, hvor I vil høre om bhutanesisk lægekunst, og skal se takins – det bhutanesiske nationaldyr, der er et ejendommeligt dyr – en såkaldt gedehjort. (M,F,A)

Dag 12: Thimphu–Paro

I forlader Thimphu og kører den korte strækning til Paro. Undervejs stopper I et par steder for at nyde naturen. (M,F,A)

Dag 13: Paro

Under opholdet i Paro vil I overvære en religiøs bhutanesisk festival. Dette er en årligt tilbagevendende begivenhed, og folk kommer fra nær og fjern for at overvære de farverige, religiøse maskedanse, som er baseret på sagn og legender fra en svunden tid. Normalt udføres maskedansene af munke, men i små og fjerntliggende samfund deltager både munke og folk fra landsbyen. Det er en ganske særlig oplevelse at opleve en festival, hvor beboerne har glædet sig i månedsvis, og festivalen bestemt ikke afholdes til ære for de få turister, der skulle komme forbi. (M,F,A)

Dag 14: Paro 

Efter morgenmaden tager I af sted for (langsomt) at gå op til det berømte Taktsangkloster. Taktsang betyder noget i retningen af ”tigerreden” og kaldes derfor oftest for ”Tiger’s Nest”. Klosteret ligger i 3100 m højde som limet til klippevæggen på en smal klippeafsats på det sted, hvor Guru Rinpoche landede på ryggen af sin flyvende tiger.

Ud over at klostret er en fantastisk oplevelse, er også opstigningen/vandreturen i sig selv en oplevelse med en fantastik natur og udsigt over Paro-dalen. Turen tager i langsomt tempo ca. 3 op og 3 timer ned. Det er muligt at leje en hest til opstigningen op til et cafeteria, hvor man kan købe sig en kop kaffe og nyde udsigten, inden man begynder på den sidste tredjedel af turen.

Når I har kigget nærmere på Taktsang, går I tilbage til cafeteriet og spiser frokost. I er tilbage i Paro ud på eftermiddagen. (M,F,A)

Dag 15: Paro–Delhi 

I kører til lufthavnen i Paro tidligt om morgenen for at flyve til Delhi i Indien. Flyveturen tager ca. 2 timer og tager jer bl.a. forbi Mt. Everest, Lhotse og Annapurna. Når I lander i Delhi, skal I hente jeres bagage og checke ind til flyet tilbage til København. (M,-,-)

Dag 16: Delh–København 

I forlader Delhi og flyver med en mellemlanding til København.

 

Bemærk, der forekommer variationer i programmet på de forskellige rejser afhængigt af, hvilken religiøs festival vi besøger. På alle rejser er der indlagt en dag, hvor vi overværer en festival. I ovennævnte program er der beskrevet festivalen i Paro (dag 13), der typisk foregår i april. På de øvrige rejser er der tale om andre festivaler, og programmet justeres herefter. 

Der udleveres et præcist dagsprogram på informationsmødet forud for rejsen. 

 


Download hele programmet

Kort over rejsen

{{title}}

{{options.labelContent}}

Rejseleder på rejsen

Lokal engelsktalende guide

Lokal engelsktalende guide

Rejserne med engelsktalende rejseleder er til dig, der vil have en lokal vinkel og en rejseleder, der er vant til at håndtere grupper og har en stor viden om landets kultur, natur og historie. Vores engelsktalende rejseledere er nøje udvalgt og taler alle godt engelsk, er uddannede guider og har stor viden, som de er stolte over at formidle.


Prisinformation

Tillæg enkeltværelse: 2.700 kr pr. person.

- kørsel i bil/minibus med air condition
- bhutanesisk lokalguide, der taler godt engelsk
- helpension i Bhutan, nogle dage dog undtaget jvf. program, ekskl. drikkevarer
- de i programmet nævnte seværdigheder og arrangementer og evt. entréer
- gode turistklassehoteller. I Trashigang og Samdrup Jongkhar er hotellerne beskedne men dog de mest velfungerende i området.

- fly Danmark-Delhi t/r - kan bestilles på forespørgsel
- lokal turistskat i Bhutan (30 USD per dag)
- drikkepenge (beregn ca. USD 40)
- visum til Indien (ca. 450 kr.) og Bhutan (ca. 500 kr.)

Det skal bemærkes, at Bhutan ikke er et nemt land at komme til men afgjort besværet værd. Vi bruger Delhi som mellemstation, men der kan forekomme ventetid ved ud- og hjemrejse. Bliver ventetiden for lang, kan vi arrangere et lufthavnshotel.

 

 

Hotel: På denne rejse bruger vi lokale turistklasse-hoteller - se hotelklassificering. I den østlige del af Bhutan er overnatningsforholdene beskedne – her er man stadig ikke vant til turister i større målestok

Vejret: Den bedste tid at rejse i Bhutan er marts til maj og september til november, hvor vejret er klart og behageligt. Men hver årstid har sin charme. I foråret går bønderne i gang med at pløje markerne, alt springer ud, og landskabet lyser op i klare farver. Efteråret er høsttid, og dermed også højtid for festivaller i det meste af landet, efterhånden som høsten kommer i hus. Vinteren er kold, og mange steder er ufremkommelige. Monsunperioden fra juni til august bør undgås.

Visum: Der kræves visum til denne rejse.

Visumprocedurer ændrer sig løbende og det er den rejsendes ansvar, at holde sig opdateret med disse samt sikre sig et visum inden afrejse.

Her kan du finde information vedrørende visumansøgningsproceduren på rejser til Indien - vi anbefaler, at du søger om visum med dobbelt indrejse, da du skal skifte fly og checke ind i Delhi to gange.

Hvis et brev, der bekræfter din deltagelse på grupperejsen, fly- og hotelreservation fra Horisont Rejser er påkrævet, så vil du modtage dette, senest 6 uger inden afrejse.

Visum til Bhutan kan du som rejsende ikke selv søge. Vi står derfor for visumproceduren til Bhutan.

Rejsen kan købes med og uden fly. Køber I rejsen uden fly, sørger I selv for at flyve til og fra destinationen.

Ønsker I, at vi booker fly til jer, bedes I kontakte os, så finder vi den bedste flyforbindelse til jer.

Det er ikke altid muligt at flyve til/fra Bhutan uden overnatning i enten Kathmandu eller Delhi. Når dette er tilfælde, tilbyder Horisont Rejser at hjælpe med den nødvendige hotelovernatning og transport til/fra hotellet. 

Uanset om I vælger at købe rejsen med eller uden fly, er de individuelle rejser omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden, der er din sikkerhed som forbruger.

Andre rejser til Bhutan