Rejser til Armenien

Rejser til Armenien

Det billedskønne Armenien ligger som et historisk knudepunkt mellem øst og vest - og er et eldorado for kulturrejsende, der vil opleve en spændende kultur og historie. På vores Armenien-rejser får du det hele, og fortalt af en rejseleder, der ved hvad han taler om.

På din Armenien-rejse hos Horisont får du både den nyere historie og den gamle, hvor vi besøger resterne af næsten 2.000 års kristendom, der naturligvis har sat sine spor. Fra hovedstaden Yerevan kan du se det mægtige Ararat-bjerg knejse i horisonten, det var ifølge Bibelen her, Noah stødte på grund med arken, og sammen med sin familie igen grundlagde menneskeheden efter syndfloden. 

Armenien-rejser har alt hvad en kulturrejse skal indeholde: En fantastisk kulturhistorie, billedskønne landskaber, gamle oldkristne kirker, vidunderlig mad og vin. Hertil skal du lægge en rejseleder, der kan kombinere det hele så du får en vidunderlig rejseoplevelse.

Stor tilfredshed med vores rejser til Armenien
Når du bestiller en rejse til Armenien gennem Horisont Rejser, kan du godt glæde dig til en fantastisk ferie i det spændende land. Den påstand bygger vi på vores kundetilfredshedsundersøgelse fra 2016 gennemført blandt vores tidligere rejsende. Vi har adspurgt vores kunder om deres oplevelse af Armenien som rejsemål og hørt dem, hvor tilfredse de har været med Horisont Rejser som rejsearrangør.

På en skala fra 1 til 5 er vores rejser til Armenien blevet ratet til hele 4,8, hvilket vi naturligvis er meget stolte af.

Kort sagt: Armenien  rejser, der rykker dig. 

Information om Armenien

  • Indbyggere: ca. 3.8 millioner. 93 % armeniere, 3 % azerier, 2 % russere og 2 % kurdere.
  • Hovedstad: Jerevan, 1.245.700 indb.
  • Areal: 29.800 Km2
  • Valuta: Armenske dram
  • Sprog Det officielle sprog er armensk. Derudover tales der russisk, azeri og kurdisk.
  • Religion: Flertallet bekender sig til den armenske kirkes ortodokse kristendom.
  • Elektricitet: 230 volt
  • Bedste rejsetidspunkt: I det meste af Armenien er der et tørt klima – hvor der f.eks. i Jervan kan være op til 40 grader om sommeren (Juni til August). I foråret kan der være regn fyldte perioder. Vinteren kan være enormt hård især i det nordlige Armenien, med en gennemsnitstemperatur på minus 10 grader. Vinteren varer typisk til april/maj.

Køkken

Det armenske køkken indeholder påvirkninger fra mellemøstlige og europæiske kulinariske traditioner. Køkkenet tilbyder et udvalg af retter med mange forskellige urter og krydderier og der laves både kødretter og vegetariske retter og masser af forskelligt brød.

Armenien er ligesom Georgien er historisk set et af de første steder, hvor der blev produceret vin, og vindrikning har siden oldtiden været tæt forbundet med religiøse ritualer. I køkkenet ser man ofte også brug af vinblade til indpakning af eksempelvis ost.

En middag i Armenien er aldrig bare et måltid. Overfloden af mad følges gerne med hjemmedyrket vin, traditionelle skåltaler, sang og dans. En armensk madtradition, som er langt mere end bare en flerretters middag. Det er socialisering mellem venner og familie, hvor der ofte er en toastmaster, som styrer slagets gang med eftertænksomme taler og sørger for at alle morer sig, spiser og hygger.

 

Rejseforsikring

Sygesikringskortet gælder ikke på rejser uden for Europa. Det er derfor nødvendigt at tegne en rejseforsikring inden afrejse, hvis man ikke i forvejen er dækket af sin almindelige husstandsforsikring.

Vaccinationer

Inden din afrejse bør du altid undersøge, om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du får rabat ved henvendelse til rejseklinikken.dk

I øjeblikket anbefales Hepatitis A, Difteri-stivkrampe, samt myggestiksprofylakse

Sundhed

Man kan sagtens drikke vand fra hanen, men hvis man er lidt sart, kan man muligvis overveje at købe vand på flaske.

Husk, at det oftest er håndhygiejnen, der er den store synder, når det kommer til dårlig mave. Det er derfor en god idé at medbringe vådservietter, evt. papirlommetørklæder, desinficerende gel til hænderne og receptfri mavemedicin, da bakteriefloraen er en anden, end vi er vant til hjemmefra. I øvrigt er det vigtigt at være opmærksom på solen. Vi anbefaler derfor, at du medbringer solcreme, solbriller eller hat med en god skygge.

Visum 

  • Visumfri i indtil 180 dage pr. år.
  • Passet skal være gyldigt 6 måneder fra indrejse i landet.
  • Danske provisoriske pas samt EU-nødpas anerkendes ved udrejse.
  • Forlængede danske pas anerkendes.

Vær opmærksom på at der kan ske ændringer. 


Penge

1 dram (AMD) = 100 lumas. Du kan altid se den seneste kurs på valuta på fx. www.valutakurser.dk

Der er et rimelig udvalg af hæveautomater i landet, som tager i mod internationale betalingskort. Det er ikke særligt anvendt at benytte sig af rejsechecks i Armenien. Hvis du ønsker at veksle i Armenien kan du veksle fra Amerikanske dollars og Euro, som generelt veksles mange steder.

Rejsebøger

  • Armenia. Bradt Travel Guide, 2011 (kan købes hos Horisont Rejser)
  • Georgia, Armenia & Azerbaijan. Lonely Planet travel guide books (mindre dybdegående end Bradt Travel Guide)

 

Fagbøger

  • Caucasus: An introduction. Oxford University Press, 2010
  • Der Kaukasus. Geschichte – Kultur – Politik. C. H. Beck, 2008
  • Korsvej og minefelt – Kultur og konflikt i Kaukasus. Systime, 2003
  • 1915. Danske vidner til det armenske folkemord. Vandkunsten, 2010.